Denne bogs grundlæggende præmis er, at konkurrencestaten har afløst den traditionelle velfærdsstat, der sagligt og fagligt funderet løste samfundets problemer. Konkurrencestaten indfører konkurrence som almen og eneherskende styringslogik overalt. For eksempel på hospitaler, skoler, universiteter og i militæret. Det virker ikke, og derfor kan samfundet ikke længere løse sine problemer, heller ikke klimaproblemer.
Så overlades løsningen i stedet for til den enkelte borger eller den enkelte virksomhed. Men det virker heller ikke, for de handler ud fra kortsigtet økonomisk gevinst i stedet for indsigt og moral.