Hvor ser du den største forskel fra P1 for halvandet år siden til P1 om et halvt år?
I al beskedenhed synes jeg, P1 er absolut fremragende, og lytterne vil fortsat kunne regne med P1. Den troværdige kerne er ufravigelig. Men lytternes medievaner og forventninger ændrer sig. Så vi tilpasser hele tiden kanalen, så programmerne er et udtryk for den tid, vi lever i.
Vi havde et markant anderledes P1 for 20 år siden, og det er klart, at hver gang vi justerer, er der nogen, der vil tænke, ’hov, tager I nu det fra os, som vi var glade for’. Men vi kan jo heldigvis se, at lyttertallet er steget det seneste år. Det tror vi hænger sammen, at vi løbende justerer programmerne i forhold til lytternes forventninger.
Hvor ændrer lytternes forventninger sig konkret?
Lytterne får flere og flere informationer fra andre medier, ikke mindst sociale og digitale medier. Det er P1’s rolle at filtrere og sortere støjen fra og stå på det, der er relevant og væsentligt for vores lyttere. P1 taler til en bred skare af danskere, fra folk på 19 år, som podcaster vores programmer, og folk, som er 83 år og har hørt P1 hele livet – vi afvejer hele tiden, hvordan vi rammer både de 19-årige og 83-årige. Så vi skal på én gang være – og det synes jeg også, vi er – konservative og nytænkende.
Er nye stofområder og nye medvirkende en måde, hvorpå I forsøger at ramme bredt?
Ja. Et godt eksempel er ”Geetisk råd”. For 15 år siden havde vi ikke den samme åbne diskussion i Danmark om integration og kulturmøder. Det er oplagt, at P1 som samfundskanal skal have et program, som beskæftiger sig med det. Jeg tror, det program er en øjenåbner ind i verden, som den gennemsnitlige P1-lytter ikke nødvendigvis har adgang til eller kender.
Det er et eksempel på, hvordan P1 åbner sig for at få nye stofområder med nye medvirkende. Alene det, at alle fire mennesker, medvirkende og værten, har muslimske navne, man ikke er så vant til at høre på dansk, giver P1 en fornyet tone og et samfundsrelevant indhold. Det er del af den retning, som P1 bevæger sig i.
Skal der være et større fokus på aktualitet?
Jeg synes, at P1 allerede er meget aktuelt. Og P1’s lyttere vil gerne være opdateret om aktuelle og væsentlige begivenheder og debatter herhjemme og i udlandet. Man kan regne med, at P1 dækker nyheder og bruger det som afsæt til at diskutere, hvad der er af konsekvenser og perspektiver.
Samtidig har vi en stribe programmer, som aktualiserer ting på andre måder, for eksempel ”Geetisk råd” eller ”Jeg er utro” – med Adam Holm, som ikke kommer af nyhederne, men af levede liv og de udfordringer, som nogen i det danske samfund står med. De skaber aktualitet. Vi kan se, at det sætter gang i en debat omkring utroskab i for eksempel Kristeligt Dagblad og hos Zetland. På den måde er der flere sider af aktualitet.
Det forlyder, at du på et tidspunkt har sagt, at P1 skal væk fra det oplæste manuskript? Hvorfor det?
Har jeg sagt det? Det må være en dag, hvor jeg havde lagt manuskriptet fra mig. Nej, pjat. Nogle programmer egner sig bedst til at blive læst op, for eksempel Radioavisen. Andre som for eksempel debatprogrammer lever bedst med det levende og spontane ord.
Det forlyder også, at værternes og redaktionernes forberedelsestid til flere programmer bliver kortet af. Der er bekymring for, om fagligheden hos P1 bliver den samme med kortere forberedelse og mere ’snak’…
Det er nyt for mig, at folk skulle få kortere forberedelsestid. Og det er ikke sandt. Tværtimod får et program som P1 Eftermiddag tilført ressourcer efter den 1. januar. Fagligheden er kernen i P1. Kanalens værter ved, hvad de taler om. Det er derfor, de er på P1.
Hvad ser du er de væsentligste forskelle på Radio24syv og P1?
Som radiolytter er jeg glad for, at der er flere valgmuligheder. Og at der er flere forskellige måder at lave taleradio på. Hvis jeg skal sammenligne Radio24syv med P1 ud fra de målinger, der laves, er noget af det mest påfaldende, at P1’s lyttere har betydelig større tillid til P1’s nyheder, end Radio24syvs lyttere har til Radio24syvs nyheder. Og at langt de fleste P1-lyttere synes, P1 er licensen værd.
Tror du, det betyder noget for folk, der hører radio, at de kender værternes ansigter?
Det vigtige, når man hører radio, er, hvad der sker i radioen. Det skal være oplysende, tankevækkende og fængende. Både for dem, der kender stofområdet, og dem, for hvem stofområdet er nyt.