Thomas Dausgaard vendte med brask og bram tilbage til sin gamle hjemmebane

Som dirigent vendte dirigent Thomas Dausgaard efter 25 år tilbage til Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg for at præsentere en subtil Sjostakovitj og hårdtpumpet Schubert 

Dirigent Thomas Dausgaard.
Dirigent Thomas Dausgaard. . Foto: Thomas Grøndahl/IMG Artists/Pressefoto.

Et spændende gensyn: Efter mere end 25 års fravær vendte den internationalt anerkendte danske dirigent Thomas Dausgaard fredag tilbage til sin gamle hjemmebane på Frederiksberg ved København, som i dag huser Konservatoriets Koncertsal. Han kender imidlertid stedet som sin egen bukselomme fra sin periode som chefdirigent for DR Symfoniorkestret, og med Sjostakovitj og Schubert på programmet var der lagt op til en aften med mange musikalske vitaminer.

I første afdeling havde han den fremragende tyske cellist Daniel Müller-Schott som solist i Sjostakovitjs cellokoncert nr. 2 i G-dur. Værket varer lidt over en halv time og er komponeret i 1966, hvor den russiske komponist havde lagt de værste af sit livs storme bag sig og kunne skabe uden frygt for den store stygge ulv: Stalin, der var afgået ved døden i marts 1953. Værket rummer mange subtile finesser og har i lange stræk præg af kammermusik, og stort set var både solist og orkester – Copenhagen Phil – i stand til at leve op til den udfordring. 

Efter pausen var der kun ét programpunkt: Schuberts underskønne C-dur-symfoni, også kaldet ”Den Store”, dels for at skelne den fra hans 6. symfoni i samme toneart, dels fordi den simpelthen er længere end de fleste andre symfonier på Schuberts tid. Det er tragisk, at han aldrig selv kom til at høre dette underskønne værk, inden han døde i 1828, blot 31 år gammel.

Normalt oplever man også det stærkt sangbare i Schuberts symfonier – ikke uden grund: Han nåede jo at komponere op imod 700 Lieder, men det syngende melodiske var ikke prægnant i denne fremførelse, for Dausgaard havde tydeligvis satset på at demonstrere den ungdommelige for ikke at sige virile side af Schubert: med andre ord dynamik i stedet for lyrik. Dermed var symfonien flere minutter kortere end normalt, men man oplevede den som endnu kortere, måske fordi Dausgaard gav sig god tid i pauserne mellem satserne. Han trak luft ind, før det vilde ridt skulle fortsætte. 

En af musikerne i Copenhagen Phil anbefalede mig ved en lejlighed at være tolerant med hensyn til valg af tempi. Jeg lagde mig hans venlige råd på sinde under Thomas Dausgaards tolkning, men noget strittede imod. Eller måske rettere nogen: Franz Schubert. Førstesatsen i den store C-dur-symfoni havde han i hvert fald selv givet betegnelsen "allegro ma non troppo", altså ikke for hurtigt – ikke over stok og sten. For hårdtpumpet går noget væsentligt tabt, vel at mærke uden at man vinder synderligt meget derved. 

Sjostakovitj og Schubert. Copenhagen Phil. Dirigent: Thomas Dausgaard. Solist: Daniel Müller-Schott. Koncertmester: Jon Gjesme. Fredag den 20. januar i Konservatoriets Koncertsal, Frederiksberg ved København.