Professor: Thoreau har et budskab til verden

I den første storbiografi om Henry David Thoreau i årtier giver forfatter Laura Dassow Walls et nyt syn på den radikale amerikanske digter, filosof og aktivist

Professor i engelsksproget litteratur Laura Dassow Walls har udgivet en biografi om forfatteren og filosoffen Henry David Thoreau, der levede i pagt med naturen i en træhytte ved bredden af søen Walden Pond i den amerikanske delstat Massachusetts. –
Professor i engelsksproget litteratur Laura Dassow Walls har udgivet en biografi om forfatteren og filosoffen Henry David Thoreau, der levede i pagt med naturen i en træhytte ved bredden af søen Walden Pond i den amerikanske delstat Massachusetts. – . Foto: University of Chicago Press.

En dag i slutningen af marts 1845 lånte den da 27-årige Henry David Thoreau en økse, spadserede ned til bredden af søen Walden Pond i delstaten Massachusetts og begyndte at bygge en prunkløs etrums-træhytte.

I begyndelsen arbejdede han alene, men senere dukkede venner og naboer – heriblandt forfatter og filosof Ralph Waldo Emerson – op for at hjælpe, og på USA’s uafhængighedsdag den 4. juli flyttede Thoreau ind i sin nye bolig, som han havde udstyret med få, nøje udvalgte ejendele; et bord, tre stole, en kop, to gafler. På grunden udenfor såede han kartofler, ærter, bønner og majs. Han var klar til en asketisk ny eneboer-tilværelse i pagt med naturen.

Henry David Thoreau boede i hytten i to år, to måneder og to dage, og den selvbiografiske fortælling, som udsprang af hans projekt, ”Walden”, der på dansk hedder ”Walden – livet i skovene”, var med til at gøre ham til en ikonisk amerikansk forfatter. ”Walden” har inspireret generationer af kunstnere, tænkere og idealister, og interessen for Thoreau og hans verdenssyn er taget til i USA i forbindelse med fejringen af 200-året for hans fødsel i år.

Det glæder den amerikanske forfatter Laura Dassow Walls, hvis overordentligt roste nye bog ”Henry David Thoreau. A Life” (”Henry David Thoreau. Et Liv”) er den første storbiografi om den amerikanske naturelsker, pacifist og sociale aktivist i knap fem årtier.

”Thoreau var en visionær, der har meget at lære os. Længe inden miljøbevægelsen så dagens lys, bekymrede han sig om de konsekvenser, som menneskets ubesindighed ville få for fremtidige generationer. Han iagttog nøje naturens kredsløb, og han konkluderede, at vi er afhængige af en vild natur, der ikke udsteder nogle garantier for menneskehedens overlevelse på lang sigt. Han lagde derfor vægt på nødvendigheden af, at vi lever på en måde, så vi konstant overvejer de moralske konsekvenser af vores valg i livet,” siger Laura Dassow Walls, der til daglig er professor i litteratur ved det katolske eliteuniversitet University of Notre Dame i delstaten Indiana.

I sin biografi skildrer hun Henry David Thoreau som et overordentligt komplekst menneske, hvis liv ved Walden Pond var mindre isoleret og afsondret, end de fleste moderne læsere tror. Hytten lå eksempelvis tæt på en hovedvej, og nysgerrige forbipasserende standsede ofte for at sludre med særlingen i hytten. Thoreau inviterede gerne gæster inden for, og hver søndag spadserede han hen til sit barndomshjem, hvor han spiste middag med sin mor og søstre.

”Thoreau tiltrak sig stor opmærksomhed fra de lokale i området. Han var så synlig ved Walden, at hans tilbagetrækning fra verden blev et ikonisk stykke performancekunst,” konstaterer Laura Dassow Walls, der har beskæftiget sig med Thoreau siden 1970’erne og i dag er en af USA’s førende eksperter på området.

”Walden” solgte kun i cirka 2000 eksemplarer i forfatterens levetid, men den var nærmest skæbnebestemt til at blive en amerikansk litterær klassiker, siger den amerikanske professor.

”Bogen er blevet ikonisk, fordi den virkelig rammer ned i noget, som ligger dybt i den amerikanske folkesjæl. Den handler om vores trang til at skabe en uafhængig identitet for os selv, og det er jo det, som den grundlæggende amerikanske fortælling er funderet på. Det var ikke noget tilfælde, at Thoreau flyttede ind i sin hytte på USA’s uafhængighedsdag.”

Opholdet ved Walden Pond havde også et religiøst aspekt, tilføjer hun.

”Thoreau blev en munk på sin egen måde. Ligesom Frans af Assisi tog han væk for at udvikle en dybere relation med Guds skaberværk. Han var en sandhedssøger og dybt spirituel. Han opfattede religion som noget, der var større end den kristne gud, og han trak på hinduisme og buddhisme i den indre åndelige rejse, som han begav sig ud på. Efter at han forlod hytten i Walden, blev han en slags omvandrende prædikant, der kunne finde på at standse folk på gaden for at dele sine indsigter,” siger hun.

Da Henry David Thoreau flyttede til Walden Pond, var det for både at granske sit eget og nationens indre, påpeger Laura Dassow Walls.

”Han mente, at der var noget helt galt med det amerikanske samfund, og han ville forsøge at forstå, hvad i kulturen ansporede dårligdommene,” siger hun.

Laura Dassow Walls henviser til, at Henry David Thoreau levede i en tid, hvor den industrielle revolution i USA var begyndt at omkalfatre befolkningens levevis og økonomiske system. I løbet af Thoreaus blot 44 år lange liv oplevede han USA forandre sig fra et landbrugssamfund til en foretagsom, fortravlet handelsnation, hvor skove blev ryddet og floder dæmmet op i fremskridtets navn.

”Thoreau forudså, at industrialiseringen kunne ødelægge naturen for bestandig, og han var kritisk over for købmandskulturen, som han mente, tjente som en afledning fra livets vigtige spørgsmål. Han var også modstander af slaveriet, som han betragtede som en moralsk vederstyggelighed,” siger Laura Dassow Walls.

Thoreaus samfundssyn var grundlagt i hans forståelse af frihed, forklarer hun.

”Han mente, at social uretfærdighed og miljømæssig uretfærdighed var konsekvenser af samme sociale sygdom. Symptomerne på denne sygdom var et verdenssyn rodfæstet i idéen om personligt ejerskab; kvinder var ejendom, sorte mennesker var ejendom, naturen var ejendom, dyr var ejendom. Thoreau mente, at vi alle er lige og deler den samme verden, så ingen har ret til at erklære ejerskab over mennesker eller naturens ressourcer.”

I lighed med sin nabo og ven Ralph Waldo Emerson var Henry David Thoreau eksponent for transcendentalismen, en filosofisk strømning, som satte jeg’et i centrum, og dette formede i høj grad hans overbevisninger, siger Laura Dassow Walls.

”I lighed med andre trans-cendentalister var Thoreau en fortaler for, at man lever ’forsætligt’. Kort sagt mente han, at det enkelte menneske er forpligtet til at være bevidst om, hvad der foregår omkring ham eller hende, og til at nægte at være et redskab for uretfærdighed begået mod en anden, hvad enten denne anden er menneskelig eller ikke-menneskelig,” siger hun.

Henry David Thoreaus overbevisninger inspirerede ham til social aktivisme, og hans næstmest kendte skrift er et essay om ikke-voldelig civil ulydighed, der på dansk går under navnet ”Civil ulydighed – tre politiske teks-ter”. Hvis Thoreau levede i dag, ville han finde rigeligt med uretfærdigheder at kæmpe imod, siger Laura Dassow Walls.

”Han ville være oprevet over at opdage, at de uhyrligheder, som han kæmpede imod, stadig er indlejret i det amerikanske samfund. Slaveriet er ophørt, men den institutionelle og sociale racisme fortsætter. Og han ville være bestyrtet over menneskets udnyttelse og ødelæggelse af kloden og dens kredsløb. Jeg er ikke i tvivl om, at han ville finde vores manglende evne til at varetage naturen for fremtidige generationer både uforståelig og utilgivelig,” konstaterer hun.