"Ticket to paradise" er en oplagt flugt fra inflation og høje energipriser

"Ticket to Paradise" er let underholdning med to af verdens mest feterede skuespillere Julia Roberts og George Clooney

"Ticket to paradise" er en oplagt flugt fra inflation og høje energipriser
Foto: May James/Reuters/Ritzau Scanpix.

”Du har ikke en chance – grib den!” stod der på en mur skrevet med fede graffiti-bogstaver for en del år siden. At gribe efter det umulige, drømmen og ja, paradis, er ikke et tema, der er ukendt i filmens verden. Man kalder ovenikøbet undertiden Hollywood for en drømmefabrik, og det navn lever Universal Studios, der blev grundlagt i 1912, i den grad op til med deres nyeste epos: ”Ticket to Paradise”.

Man tager to af verdens hotteste og flotteste skuespillere, Julia Roberts og George Clooney, og placerer dem på Balis hvide bounty-strande i et ægteskabsdrama af den milde slags, hvor en ny chance for at genfinde vejen til det interne paradis åbner sig.