Tiden er til print og håndens arbejde

Stoftryk er en del af den igangværende håndarbejdsbølge. Marie Gudme Leth er en vigtig inspirator og hendes mønstre bør genoptrykkes, mener flere

Mønstret ”H.C. Andersen” fra 1937 med motiver fra eventyrene ”Fyrtøjet”, ”De vilde svaner”, ”Den lille havfrue”, ”Den lille Idas blomster”, ”Den standhaftige tinsoldat”, ”Hyrdinden og skorstensfejeren”, ”Klods-Hans”, ”Ole Lukøje”, ”Svinedrengen”, ”Tommelise” og ”Toppen og bolden”. – Foto fra bogen.
Mønstret ”H.C. Andersen” fra 1937 med motiver fra eventyrene ”Fyrtøjet”, ”De vilde svaner”, ”Den lille havfrue”, ”Den lille Idas blomster”, ”Den standhaftige tinsoldat”, ”Hyrdinden og skorstensfejeren”, ”Klods-Hans”, ”Ole Lukøje”, ”Svinedrengen”, ”Tommelise” og ”Toppen og bolden”. – Foto fra bogen.

I virkeligheden skal der ikke mere end en flækket kartoffel, noget tekstilfarve og et stykke lærred til at lave stoftryk.

Det har mange sikkert prøvet i en formningstime eller derhjemme ved køkkenbordet.

Stoftryk er selvfølgelig rigtig meget andet og mere end det, og ligesom det er sket med strikning, broderi og andre former for håndarbejde, har stoftryk, eller print, som det mest kaldes i dag, fået en renæssance.

Det mærker de blandt andet på højskolen for design og håndarbejde i Skals, hvor forstander Helle Mogensen oplever overtegnede kurser og på grund af fagets stigende popularitet netop har ansat en ny lærer med print som speciale. Hun hedder Mie Nygaard Thomsen og er uddannet tekstildesigner med speciale i stoftrykteknikker.

”Print har en lidt anden historie end eksempelvis strik, broderi og keramik, fordi faget har været præget af digitaliseringen. Men nu ser vi også her en klar søgning imod værdierne i det analoge, i håndens arbejde. Vi har helt sikkert ikke set toppen af stoftrykbølgen endnu,” siger Mie Nygaard Thomsen.

Forleden holdt hun i forbindelse med en morgensamling på skolen i Skals et oplæg om Marie Gudme Leth, fordi hun mener, der går en lige linje fra den afdøde kunsthåndværker til nutidens interesse for tekstiler med print. En interesse, der ifølge Mie Nygaard Thomsen har været støt stigende det sidste årti.

”Hun er ikke så kendt, men vi har virkelig meget at takke hende for. Som fagperson har Marie Gudme Leth haft en kæmpe betydning. Faget fik en ny æstetik på grund af hendes dristige brug af farver, og hendes design var af virkelig god kvalitet. Vi står på skuldrene af hende i dag, og derfor skal de nye stoftrykkere også vide, hvem hun er,” siger hun.

Mie Nygaard Thomsen kunne godt ønske sig, at tekstilproducenter ville tage Gudme Leths arv op og genoptrykke nogle af hendes mønstre. Det samme mener Charlotte Jul, der er cand.mag. i spansk, filosofi og design og freelanceskribent og redaktør påmedier om design og kunsthåndværk.

”Det er synd og skam, at ingen producerer hendes design i dag. Mønstre og print er kæmpestort i både mode og boligindretning lige nu, og Marie Gudme Leth passer med sine fabulerende naturinspiration virkelig godt ind. Der er nogle producenter, der sover i timen,” siger hun.

Anne Kirketerp, der er uddannet håndarbejdslærer og desuden psykolog med speciale i såkaldt craft-psykologi, ser den stigende interesse i stoftryk som led i en tendens, hvor det er selve aktiviteten, der udgør belønningen.

”Under corona-nedlukningen oplevede mange at have mere tid, og det fik dem til at kaste sig over et håndarbejde. Strikning, hækling og broderi lå ligefor, men at arbejde med stoftryk kan alt det samme, nemlig hensætte os i en flow-tilstand, hvor livet føles godt og rigtigt. Stoftryk har endda et ekstra potentiale, fordi det som udgangspunkt kræver mere viden og større færdigheder,” siger hun og fortsætter:

”Det er ikke et akkompagnement til fjernsynet, men kræver tid og planlægning. Til gengæld er man selv meget styrende for processen, og det betyder, at udøveren kan komme i en dybere form for flow.”