For nogle år siden fik journalist og forfatter Charlotte Rørth nej fra flere forlag, da hun kom med manuskriptet til det, der senere skulle blive en regulær bogsucces. Det endte med, at bogen ”Jeg mødte Jesus” i 2015 udkom på Informations Forlag, og det vakte en del undren, for forlaget er ikke ligefrem kendt for sit fokus på det åndelige eller spirituelle, endsige det kristne. Tværtimod.
”Jeg mødte Jesus” endte med at blive oversat til seks sprog og har siden fået flere efterfølgere. Forlag tager selvfølgelig fejl (tænk blot på det famøse afslag, forlaget Bonniers gav til Astrid Lindgrens allerførste Pippi-bog). Men hvor mange sådanne åndelige bøger kommer egentlig gennem nåleøjet hos forlagene? Og hvilken åndelighed er det, der ”hitter”?
Christoffer Emil Bruun, der er redaktør for DR Historie, Tro og Perspektiv og vært på radioprogrammet ”Tidsånd”, der tager imod en del nye bøger til omtale hver uge, mener ikke, at åndeligheden på bogmarkedet river gulvtæppet væk under noget som helst.
”Langt de fleste bøger, der udgives, er stadig krimier, livsstilsbøger og kogebøger. Det er det, der dominerer mainstream. Så er der skønlitteraturen, der for mig at se ikke er præget af den store åndelighed. Der er i grunden ikke særlig meget ånd i bogmarkedet, hvis man kan tale om det på den måde. Det er mere farvet af den akademiske oplysningstradition end af vores åndelige kultur,” siger han.
Han mener dog også, at der er nogle forlag, der løfter mere end andre, når det gælder udgivelsen af bøger med åndeligt indhold. Mens de store forlag udgiver bøger, der kun har åndelighed i periferien af temaet, så er de tydeligt åndelige bøger mest til stede hos de små forlag, mener han og nævner forlag som Vandkunsten, Eksistensen og Kristeligt Dagblads Forlag.
”Fra de mindre forlag kommer der ret specialiserede ting. Og så er der nogle meget spirituelle bøger, som udkommer på så små forlag, at det tit nærmest er forfatterens eget. Det er for eksempel én som Lars Muhl, som netop nu udgiver en åndelig bogserie, som jeg tror har en stor fanskare og er ganske populær ’derude’. Det skulle ikke undre mig, om han sælger godt, og så kan man jo spørge til, hvorfor han ikke udgives af et større forlag. Der er ikke noget galt i at udgive bøger selv, men en dygtig redaktionel bearbejdelse vil næsten altid højne kvaliteten,” siger Christoffer Emil Bruun.
Hvor der før i tiden måske var en hylde i boghandlen, hvor der stod ”filosofi” eller ”religion”, vil man nu finde et væld af titler, der kunne gå under overskriften ”spiritualitet”. Men bøger om yoga og meditation kan ikke karakteriseres som åndelige bøger, mener Christoffer Emil Bruun.
”Grænsen er ikke fast, men flydende. Men personligt sætter jeg en grænse ved en intellektuel og historisk forvaltning af det åndelige og vores åndelige kultur,” siger han.
Tine Smedegaard Andersen, ny administrerende forlagsdirektør hos People’sPress (og uddannet teolog), ser anderledes på det. Hun ser som udgangspunkt bogen i sig selv som en slags ”kondenseret ånd”, men oplever, at der i øjeblikket er særlig stor interesse for bøger med det, hun kalder åndeligt indhold.
”Der er en stor interesse i tiden for fordybelse, og fordybelse og åndelighed er i høj grad forbundet. Jeg tror, der er kommet en større accept af, at det åndelige er en del af vores tilværelse, og det viser sig både i form af en interesse for åndelige emner som mindfuldness og meditation – også i bøgerne – men det viser sig også på en anden måde, som gennem en bog som Imran Rashids ’Offline’, der handler om, at hvis du vil have din fantasi og ånd intakt, er du nødt til indimellem at slukke udefrakommende impulser fra teknologien. En tredje måde at se det på er de mange bøger, der har været om hjernen. Alle er forskellige måder at nærme sig noget, vi ikke kan se og røre, men som er helt centralt for vores liv,” siger Tine Smedegaard Andersen.
”Da jeg var på Gyldendal for 20 år siden, udgav vi serier med store europæiske tænkere. Det gør man ikke så meget lige nu, det er jo ikke, fordi de er blevet irrelevante. Men et bud på hvorfor kunne måske være, at det er en mere erfaret og næs-ten sanselig form for åndelighed, vi har brug for i dag. Der sker så vældig meget omkring os med mobiltelefonernes uafbrudte kommunikation og et gadeliv, hvor vi bliver bombarderet med beskeder og impulser, som først og fremmest taler til vores forstand, og derfor er det måske mere en åndelighed, der er forankret i naturen og stilheden, vi har brug for i dag,” siger hun.
”Presset på moderne menneskers sind er blevet hårdt, og derfor er vi også opmærksomme på, hvordan vi gennem bøgerne kan få ånd ind i vores liv,” mener Tine Smedegaard Andersen, der også mener, at åndeligheden er blevet en meget større selvfølgelighed i vores liv og mindre tabubelagt.
”For 25 år side var det langt sværere at tale om ånd,” siger hun.
Men hvad med den kristne åndelighed, altså én, der direkte tør tale om Gud og Jesus? Med en befolkning, hvor tre ud af fire er medlem af folkekirken, skulle man tro, at der var grundlag for en del bøger om kristen åndelighed. Men gider vi læse den slags bøger? Hvis det er Hella Joof, der er forfatteren, så ja. Hendes ”Båven om Gud”, en omskrivning af Bibelen, udkom på Lindhardt og Ringhof med gode salgstal.
Den meget brede åndelighed sælger godt, men der mangler bøger, som går dybere ned i den kristne åndelighed, mener Johannes Baun, der er litteraturredaktør på Weekendavisen.
”’Båven om Gud’, hvor det er en absolut friktionsfri form for kristendom, der kommer til udtryk, er populær. Generelt kan man sige, at bøger med åndelighed uden modhager har supergode kår og trives godt, og så er det mindre vigtigt, om det er kristen eller buddhistisk inspireret åndelighed, der puttes ind i dem,” siger han.
”Morten Albæks ’Ét liv, én tid, ét menneske’ er også en bog, der er båret frem af den form for ånd. Der er en stor optagethed af den enkeltes trivsel, glæde og væren i verden, men forbindelsen opefter, til noget større, er i bedste fald svag, og forholdet til næsten fylder meget lidt,” siger Johannes Baun, der savner bøger, der bygger på en anden dimension af åndelighed end bare egne erfaringer, hvilket er den type åndelige bøger, der, som han ser det, er særligt populære i tiden.
”Charlotte Rørth har med sine bøger efterhånden fået en tydelig stemme, men hun forbinder det specifikt kristelige med erfaringens dimension uden at være konfessionelt bundet og er hele tiden nødt til at tage afsæt i sin oplevelse med at møde Jesus,” siger han.
Én, der holder sig langt væk fra boghandlernes ”spiritualitetshylde” er Hans-Jørgen Schanz, forfatter til bogen ”Ånd” og professor emeritus i idéhistorie ved Aarhus Universitet. Det er, efter hans mening, ikke dér, åndeligheden bor.
”Ånd kan være det samme som spiritualitet. Det kommer jo af det samme ord, altså spiritus, altså ånd. Men der er en stor forskel, for meget af det, vi kalder spirituelt, er ofte rent deskriptivt, noget, der angår den enkeltes selvrealiseringsprojekt. Ånd er derimod altid overindividelt, og det kan aldrig blive pragmatisk anliggende. Folk siger: ’Jeg er optaget af det spirituelle’ eller ’jeg interesserer mig for det spirituelle’. Nogle siger: ’Jeg har brug for spiritualitet i min hverdag.’ Men du kan ikke sige: ’Nu vil jeg have ånd,’” siger han.
Spiritualitet findes i en rigtig stor bunke selvhjælpsbøger, men ånd kan ikke instrumentaliseres, påpeger han.
”Ånd er noget, der løfter blikket fra hverdagen, og hvordan nærmer man sig så det? Hvad er en bog med åndeligt indhold? Jeg vil næsten sige, det handler om kvalitet. For det er svært at skrive en god bog uden ånd, det er næsten en selvmodsigelse. Et eksempel er den islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson, som jeg selv holder meget af. Han nævner ikke ordet én eneste gang. Men sproget og den måde, det bare let og elegant løfter sig op over verden. Her finder man virkelig ånd.”