Tider er henrullet, siden Bjørn Nørgaard brugte kaffekopper og hestekød i syltetøjsglas i sin kunst

På kirkevandring: Med sine omfattende udsmykninger har Bjørn Nørgaard sat et afgørende præg på Christianskirken i Fredericia, der er en typisk modernistisk forstadskirke

Bjørn Nørgaards nye indgang giver Christianskirken et mere markant frontparti. Og i et nært samarbejde med glasmageren Per Steen Hebsgaard har Bjørn Nørgaard udformet 24 ruder til Christianskirken. Figuren til højre er Johannes Døberen.
Bjørn Nørgaards nye indgang giver Christianskirken et mere markant frontparti. Og i et nært samarbejde med glasmageren Per Steen Hebsgaard har Bjørn Nørgaard udformet 24 ruder til Christianskirken. Figuren til højre er Johannes Døberen. Foto: Michael Westermann og Kim Jønsson

Troen er håbet – tvivlen er vilkåret, har Bjørn Nørgaard engang forklaret om sit personlige religiøse standpunkt.

Ordene faldt i 1999 omkring tilblivelsen af alterpartiet til Knebel Kirke. Det var kunstnerens første opgave for en kirke. Siden har Christianskirken i Fredericia fået en meget omfattende kunstnerisk bearbejdning af den ”håbefulde tvivler”, som Bjørn Nørgaard underskriver sig selv i en tekst ophængt på en af væggene i Christianskirken i Fredericia.

Det er ikke altid, det er hensigtsmæssigt med en museal formidlingstekst til kunst i det offentlige rum. Nogle gange kan akademiske forklaringer indsnævre mere end åbne, forlede mere end give rum for egen fordybelse. Men fordi det i Christianskirken er kunstnerens egne, enkle og ligefremme personlige betragtninger, fungerer det fint.

Teksten er ikke uden polemiske udfald. Tilsyneladende er Kierkegaards bemærkning om, at det er nemmere at elske kafferen (afrikaneren) end sin næste (naboen), fordi førstnævnte er så bekvemt langt væk, et af Bjørn Nørgaards yndlingscitater, for han er gået ind for genbrug af det. Det er ikke spydigt ment. Det er tværtimod en konstatering af kontinuiteten og konsistensen i hans værk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er også et fint citat, for hvad nu hvis afrikaneren bliver nabo, spørger Bjørn Nørgaard. Citatet rummer den tvetydighed, der har med kunstens væsen at gøre og med Bjørn Nørgaards ambition om at tilbyde billeder, der kan vække eftertanke frem for blot at illustrere.

Christianskirken ligger i et forstadskvarter til Fredericia. Den er tegnet af Ib Zachariassen, der lagde en stor del af sin indsats i byen. Billedet er fra før den nye indgang. – Foto: Anders Christensen.
Christianskirken ligger i et forstadskvarter til Fredericia. Den er tegnet af Ib Zachariassen, der lagde en stor del af sin indsats i byen. Billedet er fra før den nye indgang. – Foto: Anders Christensen.

Som årene er gået, har Bjørn Nørgaard (født 1947) udført en række værker til Christianskirken. Alterbilledet og glasruder samt indgangsdøren, der er blevet til en portal af den slags, der stemmer sindet til andagt, fyldt som fladen er med en mangfoldighed af bibelske fortællinger.

Kirken ligger i et forstadskvarter til Fredericia. Først var her i 1931 et kapel. Det blev i 1942 ombygget til en kirke for at imødekomme behovet fra et stigende antal beboere i kvarteret – og kirken blev i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne udvidet og er et hovedværk af arkitekten Ib Zachariassen (1925-2014). Kirkerummet er stort og lyst og højloftet og har en vis tidstypisk modernistisk, anonym karakter. Det er den, Bjørn Nørgaard har ændret på med sine værker, der ofte har fungeret som kommentar til samtidens arkitektur.

Christianskirkens alter af Bjørn Nørgaard er fremstillet på et bronzestøberi i den italienske by Pietrasantra og dækket med bladguld. Det er en fremstilling af den sidste nadver. – Foto: Michael Westermann.
Christianskirkens alter af Bjørn Nørgaard er fremstillet på et bronzestøberi i den italienske by Pietrasantra og dækket med bladguld. Det er en fremstilling af den sidste nadver. – Foto: Michael Westermann.

Tider er henrullet, siden Bjørn Nørgaard havde gips, kaffekopper og hestekød i syltetøjsglas blandt sine foretrukne materialer.

Siden er det – som også i Christianskirken – blevet kunstnerisk mere klassiske materialer som for eksempel bronze i det store alterrelief, der er en nadverfremstilling. Blandt Bjørn Nørgaards mere nutidige fortolkninger af den centrale bibelske scene er, at halvdelen af apostlene har skiftet køn.

Kirkens indgangsportal kan – sikkert ikke tilfældigt – lede tanken hen på dørene til dåbskapellerne ved domkirken i Firenze. Også til store døre til andre kirker, helt bestemt, men på samme måde som i den italienske by har Bjørn Nørgaard valgt at opdele døren i mindre rektangulære billedfelter med hver deres fortælling hentet fra Bibelen.

Ud over indgangsdøren og alterbilledet må de 24 glasmosaikruder udformet af Bjørn Nørgaard og formet af glasmesteren Per Steen Hebsgaard nævnes.

12 motiver er hentet fra Det Gamle Testamente, 12 fra Det Nye Testamente. Det er altså for eksempel Babelstårnet samt Sodoma og Gomorra – og himmelfarten plus den barmhjertige samaritaner. De detaljerige ruder kan i deres enkle, tegnagtige udformning på sin vis ses som et ekko af kalkmalerierne, men repræsenterer også de mytologiske væsner, Bjørn Nørgaard længe har brugt som faste elementer i sit billedvokabularium.