Tigerdyret i os alle

Suzanne Brøgger markerer sit 40-års-jubilæum med udgivelsen af forfatterskabets allerførste fiktive roman eller er det nu også det?

Suzanne Brøgger: Til T. 208 sider. 200 kroner. Gyldendal. Udkommer i dag.
Suzanne Brøgger: Til T. 208 sider. 200 kroner. Gyldendal. Udkommer i dag.

Suzanne Brøggers hus har mange boliger. I en af dem bor Linda Evangelista Olsen, i en anden jadekatten og i en tredje en gris, der har været oppe at slås, eller selveste Prinsen af Mokadonien.

Men da hun for 40 år siden debuterede ja, det er 40 år siden, tro det eller ej! var det naturligvis ikke ved at støbe et fundament til huset; godt og solidt, som enhver anden fornuftig håndværker ville have gjort det. Det var ved at sprænge det sønder og sammen. Fri os fra kærligheden (1973) og to år efter kærlighedens veje og vild-veje var dynamit under den almindelige borgerlige bevidsthed, kernefamilien, parforholdet, monogamien og faste pladser ved spisebordet.

LÆS OGSÅ: Indsigtsfuld roman om barnets univers

Ud af intet og ned fra skyerne kom hun med sine store hatte og sit eksotiske vingefang og fik alle andre til at ligne jordegern. Hun var ikonet, sandsigersken, budbringeren, der med nød og næppe ikke selv blev slået ihjel.

Og så gik det stærkt. Hun blev hørt, læst, diskuteret, efterlignet. I mange år formåede hun at sætte dagorden, hver gang en ny udkom. Selv indledte jeg forholdet med Ja i 1984 og faldt med et brag. Men den er også et højdepunkt i den autobiografiske del af forfatterskabet. Og i det hele taget, vil jeg påstå.

Siden har Suzanne Brøggers forfatterskab været en ubestemmelig stjernekaster, hvor ikke alle gnisterne har levet lige godt og lige længe. Snart essay, snart teaterstykker, snart børnebøger, snart noget helt syvende. Det klare blev indimellem fortænkt, og det fortænkte forvekslet med livets store sandhed. Alligevel har der hele tiden været en elektrisk rød tråd. En tråd, der længe endnu vil blive hængende som hele generation kvindefrigørelses alarmsnor og hemmelige spindelvæv.

Den tråd er i høj grad også til stede i den nye lille, sære jubilæumsudgivelse, Til T. Det er Brøggers første egentlige roman, skriver forlaget i følgebrevet. Men efter at Karl Ove Knausgård har sat sine fodspor i den litterære jordbund, er genrebetegnelser altså ikke, hvad de har været. Således er der mange selvbiografiske spor i denne roman, ligesom der var meget fiktion i de tidligere. Så sløret er det i mere end en forstand og det er helt i Brøggers ånd!

Til T er en sjov, lidt legesyg og pudseløjerlig med blød pels og skarp hjørnetand. I midten er familien Plys. Året er 1958, og historien udspiller sig baglæns over to dage: fra den 15. til den 14. juni. Familien hedder i virkeligheden slet ikke Plys, selvfølgelig. De leger bare. På den måde er de første generation af rollespillere. Ligesom de er med ved det første store tag selv-bord efter krigen, hvor velfærdssamfundet grundlægges, og hvor drømmen om det perfekte liv og de uanede materielle muligheder tager sin begyndelse. Trivsel er det nye modeord.

Men det er det stik modsatte, der sker. Mor, der hedder Lady Gaga, men i legen omdøbes til Kængu, er konstant på randen af et nervøst sammenbrud. Hun går ud og ind ad glasdøren og forsøger at tage sit eget liv på adskillige dramatiske måder. Hendes eneste redning er at få børn, flere børn, i en lang manisk strøm; skønt moderfølelsen alligevel aldrig dukker op. Fremdeles forvandles børnene: Tigerdyret, Grisling og Kængubarnet, til de voksne, og de voksne er børn. I en sprudlende scene skal de have bedsteforældrene til te. Det går helt galt!

Som i Brøggers første essay-samlinger er det familielivet og kvindeidentiteten, der står for skud. Når der altså ikke leges. Familielivet er et teaterstykke, som ingen vil indrømme, de spiller med i, hedder det. Det illuderer at skabe identitet, men alt, hvad det skaber, er ensomhed. Den store fælles ensomhed. Og tilsvarende er også kvindernes frigjorthed en illusion. Vi er i 1950erne, skal man huske på!

Og for kvinder er der kun to døre i huset. Du kan gifte dig og gå lige ind i familiens anonymiserende klapfælde. Eller du kan forblive ugift og dermed automatisk reduceres til skyggen, også kaldet nonnen og skøgen.

Dog er der håb. Den ældste datter, Tigerdyret, der i virkeligheden hedder Sulamit og er 12 år, er måske vores pant i fremtiden? Med sin indre kraft og sit helt eget himmelsprog søger Tigerdyret nemlig at forvandle både smerten, klapfælden og flugten til de forunderligste historier, der skrives ned i Tidselen. Ja, man kunne ligefrem få den tanke, at romanens kryptiske titel kunne referere til dette dobbelte T. Og dermed ikke mindst til forfatteren, som dedikerede læsere vil huske selv engang sad og skrev på en lille tigerblok!

I Tigerdyrets verden kan skøgen og nonnen med ét træde ud af skyggen. Og af de to bliver ingen ringere end selve Jesusbarnet født. Så røber jeg ikke mere!

Suzanne Brøggers første roman er selv med et blegt gult omslag og en sirlig lille (tiger)stribe i kanten. Som ved den ikke helt, hvilket ben den skal stå på. Det milde eller det vilde. Den er opdelt i fem kapitler, der hver afsluttes med en børnevrøvleremse. Og sådan er den hele vejen igennem. Pudsig og skarptandet. Henslængt og alvorlig. Klar og sløret. Aktuel og mærkelig gammeldags. Mere det skæve pandekagehus end en katedral.

Nogen banebrydende roman er det ikke. Selvom det i sandhed er en banebrydende person, der står bag.