Hun har gendigtet Kierkegaard: Til sidst gjorde jeg det bare

Xinxin Ren Gudbjörnssons nye bog er en gendigtning af Søren Kierke-
gaards ”Gjentagelsen”

Xinxin Ren Gudbjörnsson fik allerede som 11-årig lyst til at gendigte Kierkegaard. –
Xinxin Ren Gudbjörnsson fik allerede som 11-årig lyst til at gendigte Kierkegaard. – Foto: Paw Wegner Gissel

Xinxin Ren Gudbjörnsson er kendt fra DR-programmerne ”Tigermor og lektiekuren” og ”Xinxin og de fortabte indvandrere”. Nu har hun skrevet sin første skønlitterære bog. ”Den knap så unge mand” er en satirisk gendigtning af Søren Kierkegaards ”Gjentagelsen” og er en del af en trilogi af gendigtninger af Kierkegaards værker. Den udkommer den 30. august på forlaget Rebel With a Cause.

Hvornår og hvordan fik du idéen til at skrive bogen?

”’Forførerens dagbog’ var den første bog af Søren Kierkegaard, som jeg læste. Det var i 1980’erne, og jeg boede på det tidspunkt i Kina. Jeg var 11 år, og det var ikke lovlig læsning. Bogen var en gammel oversættelse, der var smuglet ind fra Taiwan. På grund af titlen havde jeg en forventning om, at det var en bog med meget erotik, men den var ikke udpræget erotisk. I Kina er der en tradition for at gendigte bøger, og derfor var det naturligt for mig at tænke over, hvordan jeg kunne gøre det, når jeg læste en bog. Da jeg havde læst ’Forførerens dagbog’, tænkte jeg over, hvordan man kunne gendigte den på en måde, hvor der ikke blev holdt tilbage i forhold til erotikken. Og efter jeg kom til Danmark som 12-årig, fik jeg bedre muligheder for at læse endnu mere Kierkegaard. I Danmark har jeg kun udgivet en fagbog, men i Kina har jeg skrevet skønlitteratur, siden jeg var otte år. Jeg er efterhånden også begyndt at omgås forfattere i Danmark, og der blev jeg opfordret til at skrive det, jeg havde lyst til. Jeg tvivlede dog på, om der var nogen, der ville udgive en gendigtning af Søren Kierkegaards bøger. Men til sidst besluttede jeg mig for bare at gøre det.”

På hvilken måde er bogen blevet anderledes fra den, som du forestillede dig at skrive?

”Når jeg skriver en bog, så udtænker jeg hele bogen, før jeg går i gang. Hele handlingen er klar. For hovedpersonen i ’Den knap så unge mand’, Christian, havde jeg planlagt en komisk slutning, hvor jeg følte, at ’det har han rigtig godt af’. Men da jeg kom til at skrive slutningen, havde jeg faktisk fået en sympati for Christian. Jeg forstod ham bedre og havde ondt af ham. Jeg havde i stedet tanker om at give ham en bedre slutning, men jeg kom frem til, at han skulle have den slutning, som jeg havde planlagt, men med et mere tragikomisk islæt.”

Hvilken bog har inspireret dig mest i arbejdet?

”Det er nærliggende at sige ’Gjentagelsen’. Men jeg er inspireret af Agatha Christies forfatterskab og hendes måde at bygge en historie op på. Hun får den til at blive levende ved at gøre meget ud af at beskrive den tid, som romanen foregår i, og hvordan man levede på det tidspunkt. Det har jeg taget til mig og har forsøgt at beskrive 2019: Hvad spiser man, hvilke trends er der, og hvor går man ud? I forhold til Kierkegaard så tror jeg, at de, som ikke har læst hans bøger, får en fornemmelse af ’Gjentagelsen’. Det er i høj grad stemningen fra ’Gjentagelsen’, som man kan mærke i ’Den knap så unge mand’.”

I ”Bag om bogen” stiller vi en aktuel forfatter tre faste spørgsmål om vedkommendes nye bog.