Sognepræst og historiker: Lad os igen gøre salmedigterne anonyme

Man bør overveje at vende tilbage til praksis med at anonymisere salmerne, så de kan tjene deres egentlige og oprindelige formål i stedet for at friste til persondyrkelse

Men ville det ikke være meget evangelisk, hvis vi i 2019 især bedømte hver enkelt salme på, om den var god eller ej? Om den var evangelisk, poetisk, smuk, kristologisk, aktuel, slidstærk, relevant, forkyndende eller bare særdeles passende til lige netop denne eller hin søndag? Jeg tror, at mange af os pludselig ville se på salmerne med nye øjne, hvis vi på den måde kunne læse dem på ny, skriver sognepræst og historiker Morten Skovsted.
Men ville det ikke være meget evangelisk, hvis vi i 2019 især bedømte hver enkelt salme på, om den var god eller ej? Om den var evangelisk, poetisk, smuk, kristologisk, aktuel, slidstærk, relevant, forkyndende eller bare særdeles passende til lige netop denne eller hin søndag? Jeg tror, at mange af os pludselig ville se på salmerne med nye øjne, hvis vi på den måde kunne læse dem på ny, skriver sognepræst og historiker Morten Skovsted. Foto: Kristian Djurhuus.

Ved en musikgudstjeneste for nylig havde vi valgt at flette Pergolesis ”Stabat Mater” sammen med bibellæsninger, refleksioner og en håndfuld nyere salmer, der blev læst op som digte. Det skabte en smuk spænding mellem gammelt og nyt, og eftersom teksten til Stabat Mater har ukendt oprindelse, valgte jeg at læse de fem nyere salmer op uden at angive, hvem der havde skrevet dem.

Flere kirkegængere kommenterede efterfølgende dette positivt, fordi det gav dem mulighed for at lytte til salmerne uhildet og fordomsfrit. Det blev ved den lejlighed tydeligt for mig, hvor interessant det kan være ikke at angive en salmes ophavsmænd m/k, og det slog mig, at vi måske burde overveje at gøre det samme i den næste salmebog og der, hvor vi i øvrigt finder vores salmer.

Det er klart, at hvis man læser salmerne af historisk eller litterær interesse – hvad nogle af os også gør – så er det relevant, hvem der har skrevet dem, og hvilke historier og teologiske tanker der gemmer sig i salmens tid, tilblivelse og nydigtninger.

Men hvis man bruger salmerne som menighed for at synge med på evangeliets forkyndelse, for at lovprise Gud eller for at bede Helligånden om at åbenbare sig med videre, så er det ret beset fuldstændig ligegyldigt, hvem der har skrevet salmen og dens melodi.

At der står navne under salmerne i Salmebogen er da også en ret ny opfindelse. I de gamle salmebøger, fra reformationstiden og frem til vor tid, stod der intet om, hvem hverken forfatter eller komponist var.

Først i ”Salmebog til kirke og hjem” fra 1897 lavede man et register bag i bogen, der kunne oplyse den nysgerrige om salmernes ophav, og først med 1953-salmebogen rykkede disse oplysninger ind i selve salmebogen under hver salme, som det også gælder i den nuværende salmebog.

Udviklingen svarer til den i billedkunsten, hvor man engang malede billeder, der alene tjente religiøse formål og siden verdslige magtinteresser. Først ret sent begyndte kunstnere at signere billederne og træde i karakter som interessante individer, som kunstnere mere end som håndværkere. For ikoners vedkommende gælder det den dag i dag, at kunstneren ikke må signere sine ikoner, fordi vedkommendes navn og person er underordnet.

Ingen kan læse en salme uden at lade sig påvirke af, hvem der har skrevet den. Jeg ved det fra det løbende bedømmelsesarbejde i Salmedatabasen, og der står også adskillige salmer i Salmebogen, som efter min overbevisning ikke ville være med, hvis ikke de var underskrevet af Luther, Sthen, Kingo, Brorson eller Grundtvig.

Tilsvarende er der også nyere salmer, der får en ekstra hård medfart, fordi man har forbehold eller ligefrem aversioner over for en salmedigters personlighed eller kristeligt-ideologiske ståsted.

Men tænk, hvis man kunne læse, bruge og synge salmer uden at skele til, hvem der havde skrevet dem. Det ville være en udfordring for mange, fordi vi er så vant til at kalde en salme for en ”Grundtvig-salme”, en ”Kingo-salme” eller en ”Lissner-salme”.

Det har – igen med de historiske briller – haft sin egen ræson at opdele salmer på den måde i forbindelse med de kirkelige kampe, der har præget kirken og dermed også salmernes brug op gennem historien.

Men ville det ikke være meget evangelisk, hvis vi i 2019 især bedømte hver enkelt salme på, om den var god eller ej? Om den var evangelisk, poetisk, smuk, kristologisk, aktuel, slidstærk, relevant, forkyndende eller bare særdeles passende til lige netop denne eller hin søndag? Jeg tror, at mange af os pludselig ville se på salmerne med nye øjne, hvis vi på den måde kunne læse dem på ny.

I klummen Sang&Salmer skriver sognepræst og historiker Morten Skovsted løbende om udviklingen inden for musik og sang i kirken.