Der er en lang rejse fra det lille undergrundsforlag Fingerprints manifest om at udgive gratis litteratur på 2000 ord i A6 format – et forlag, forfatteren Kristina Stoltz har været medstifter af – til de næsten 300 bristefærdige sider, der nu ligger foran læseren.
Fra dogme til en klassisk fortælling om to små brødres flugt fra Afghanistan til Skandinavien. En lang rejse med lastbil og tog, over floder, gennem tunneller, forbi grænseposter. Med ugers venten og uvished, med sult og sygdom, død og overfald og i et kort øjeblik med kærlighed!
Ja, der er en rejse til forskel. Og alligevel ikke.
For Kristina Stoltz' anden roman, "Æsel", er udtryk for samme bevidste sandhedssøgen på litteraturens vegne, som det netop afsluttede manifest. Respekt!
Fire år har Kristina Stoltz været om at skrive romanen. Hun har rejst, og hun har researchet, dykket ned i et område og et folk, hvor hun og vi bogstaveligt er på udebane. Og i modsætning til debutromanens ("Turisthotellet" fra 2006) surrealistiske afsæt er "Æsel" overordentlig konkret. Traditionel i sin opbygning og kronologi, selvom der er indskudte historier undervejs, der i sløjfer fortæller om de personer, drengene møder. Symptomatisk er det just i de historier, at Kristina Stoltz er lidt for langt fremme i eventyrskoene.
I midten står virkeligheden her og nu. En virkelighed, vi er intimt forbundet med; men næsten intet ved om. Livet som flygtning. Eller rettere den tilstand, der er selve flugten. Den farefulde, ukendte rejse fra mørket til det, der ofte viser sig bare at være et nyt mørke. Det bogstavelige ingenmandsland, hvor næppe nogen vil opdage, endsige begræde, om man er levende eller død.
Her følger vi brødrene Farid og Nadeem på 12 og 14 år. Fra de må sige farvel til deres mor og søster (far er journalist og drevet på flugt to år tidligere, ingen ved hvorhen), til de helt alene begiver sig ud i uvisheden – først med onklen, senere via menneskesmuglere, pengemænd og slusere hen over Mellemøstens og Europas grænser.
Målet er onkel Mahmood i Sverige. For Sverige er selveste paradiset, forsikrer de hinanden. Her er folk lykkelige, her vågner onklen hver morgen og kigger ud over havet. Undervejs støder andre flygninge til. Og en lille vidunderlig og tragisk kærlighedshistorie opstår. Men rejsen er lang. Og et sted mellem Sankt Petersborg og Minsk kommer brødrene væk fra hinanden.
Kristina Stoltz skriver sin roman med stor nænsomhed og detaljerigdom og befriet for skarpe politiske dagsordener. Tonen er melankolsk, næsten introvert. Indimellem også lige lovlig omstændelig. Med dyb solidaritet ser, hører og smager vi alting med drengenes på en og samme tid altregistrerende og traumatisk sløvede sanser.
Netop denne dobbelthed er romanens stærkeste kort. Altid er der en skygge. Bag frihedsdrømmen er der aflåste rum med gardinerne trukket for. Bag overgivelsen lurer angsten. Bag håbet opgivelsen. Bag sammenholdet ensomheden. Og når de to brødre endelig møder et rigtigt menneske, der giver en skulder, et bolsje eller en tallerken varm mad, må de splitsekundet efter styrte af sted. Flugten er blevet en del af det at trække vejret.
Klogere på, hvad vi skal gøre i denne grænseløse verden, hvor ulykke, krig og fattigdom står lige uden for vores nymalede hoveddør, bliver vi ikke af Kristina Stoltz' roman. Men hjertets ører er blevet lidt større.
kultur@k.dk
Kristina Stoltz: Æsel. 272 sider. 300 kroner. Rosinante. Udkommer i dag.