Tiltrængt bog: Hvordan kan Gud være god, når en pandemi rammer os?

Midt i en tid, hvor virologer og andre eksperter fylder i medierne, kommer bogen ”På Herrens mark” med en række tiltrængte teologiske refleksioner

Den 11. marts 2020 blev en særlig dag, som vi alle vil huske fremover. Den dag lukkede statsministeren Danmark ned. Forretninger, skoler og børnehaver lukkede. Biografer, teatre og fitnesscentre ligeså. Selv kirkeklokkerne kaldte ikke til gudstjeneste. En sygdom havde sneget sig over hegnet og forpestede vores grønne lund. Vi lærte at sige corona, håndsprit og værnemidler. Vi holdt afstand og hilste akavet på hinanden med albuen eller foden!

Nu har en række præster og kirkefolk med udgangspunkt i den såkaldte ”klassiske teologi” gjort sig en række overvejelser over, hvad kirkens svar er i denne situation. De er hjemmehørende i folkekirken og forskellige frikirker, hvor deres fælles søgen er et kristent svar til menigheden. Der er efter deres mening andre forhåbninger end videnskabsfolkenes vaccine og gode råd.

Det er særdeles tiltrængt med et sådan kristent svar ind i denne tid, hvor pandemien synes at være alvorligt tilbage efter en mindre stilstand henover sommeren og efteråret 2020. Vi har efter sigende det værste tilbage. Nedlukningen fortsætter måske henover påsken i april. Det kan give alvorlige nedture, angst og opgivenhed.

Det er præst i Vadum Frikirke under Missionsforbundet Thomas Baldur, der er redaktør af bogen, som består af 11 indlæg og en epilog af redaktøren, hvor han bringer en række prædikener fra coronatiden, som blev sendt virtuelt, over nettet. At Baldur i disse også opfordrer til digital nadver, hvor man derhjemme tager brød og vin frem, kan man jo diskutere ”rigtigheden” af, hvilket faktisk også gøres i avisens spalter i øjeblikket.

Det er klart, at der er sproglige gentagelser undervejs, når emnet er det samme, nemlig pandemi, nedlukning og onlinegudstjenester. Nogle af artiklerne er lidt vel lange og kunne godt være strammet lidt op. Det er ikke en lavpraktisk bog om, hvordan de enkelte præster og kirker taklede opgaven at være kirke, når kirkedørene er lukkede. Det er overvejelser om, hvordan vi finder en mening i afmagten og finder Gud. Det er teologi, der skal skabe håb og fornyet handlekraft.

Thomas Baldur lægger ud med at ville tyde tidens tegn, inspireret af Jesu ord til sine landsmænd, da han spørger dem om, hvorfor de ikke kan tyde tidens tegn, når de ser, hvad der nu sker omkring ham. Baldur minder for eksempel om, at Ingemann skrev salmen ”Dejlig er jorden” to måneder efter en af danmarkshistoriens største og mest blodig slag ved Isted Hede. Fred på jord, fordi Kristus lod sig føde. Da Gud blev menneske, blev der tændt håb og tro. Det er det, der er kernen hos Baldur og de øvrige skribenter.

Bent Bjerring-Nielsen fra Apostolsk Kirke på Amagerbro skriver tankevækkende om det befriende i begrænsethed, hvor han inddrager gastronomi, film, musik og Inger Christensens digte. Det positive ved coronatiden i foråret var for ham, at begrænsetheden åbnede for en kreativitet som onlinegudstjenester, der faktisk nåede langt ud. Når tiden begrænses, må man gå i dybden og finde kernebudskabet.

Det samme perspektiv har sognepræst og landssekretær for Danske Kirkedage Anne Mie Skak Johanson. Hun glædede sig over at se kirkerne rejse sig efter nedlukningen og påtage sig missionale opgaver, der kan nå den spirende nye religiøsitet, der hersker i vores postsekulære samfund.

Psykolog Heidi Frølund Pedersen fra folkekirken og Dansk Oase så nedlukningstiden som et åndehul, hvor livsreflektionen blev en mulighed. Med stor familie, jobs og alle mulige aktiviteter blev der pludselig plads. Hun er på vagt over for den afstand, der kom i samfundet, hvor den medmenneskelige kontakt blev mindre, og frygten dermed fik mere plads. Her har den enkelte kristne sit ansvar og kan søge bibelsk inspiration for eksempel i Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner til at udvise barmhjertighed. Den bibelske dimension bliver start-akkord.

I bogen er der gennemgående ros til kirkernes håndtering af situationen, men det er måske for tidligt at fælde dom om det. Vi er nu i en alvorligere fase end i foråret og oktober, hvor bogen blev færdigredigeret.

Helt at løse teodicé-problemet om en god Gud og det onde gør bogen ikke, men den er Kristus-båret, og det er et godt svar, som vi har ventet på. Det er nemlig ikke kun videnskaben, der frelser.

Læs interview med bogens redaktør Thomas Baldur ved at klikke her.