Prøv avisen
Film

Tilværelsen kommer Kjeld Holm ved

4 stjerner
Kjeld Holm er et godt bekendtskab gennem de 46 minutter, filmen varer. Foto: Bo Amstrup

Portrætfilm om biskop emeritus Kjeld Holm er sympatisk og pæn i sin skildring

Det er kunstnerduoen ”apparaat”, der består af Tam Vibberstoft og Niels Gade, der har lavet portrætfilmen om Aarhus-biskoppen gennem 21 år, Kjeld Holm. Den har fået en noget tung titel ”Biskop emeritus Kjeld Holm om Kjeld Holm”, men de er nu sluppet pænt og nydeligt fra det. Kjeld Holm er et godt bekendtskab gennem de 46 minutter, filmen varer.

Vi hører ham fortælle om sin barndom i Sønderjylland, hvor han oplever de store sociale spændinger mellem befolkningsgrupperne på landet. Her grundlægges en social indignation, som han bærer med hele livet, og i de år grundlægges også en interesse for fodbold og en kærlighed til Aarhus-klubben AGF.

Han tager realeksamen og får som gave ”De nøgne træer” af Tage Skou-Hansen. Livsøjeblikket, hvor han åbner bogen og tænker ”denne her bog kommer jeg aldrig til at lægge fra mig”, kommer til at præge ham i retning af litteratur og Aarhus. Jeg kunne godt have tænkt mig, at filmen havde dvælet mere ved det forfatterskabs betydning, og hvad venskabet med Tage Skou-Hansen betød.

Kjeld Holm læser på Aarhus Universitet i 1960'erne. Det er en periode med stor frihed til de studerende, og hvor der leves et frodigt studenter-fest-liv. Kjeld Holm giver her et godt spark til den nuværende strømlinethed, der producerer kandidater på kortest mulig tid til erhvervslivet. Dengang studerede man og var ubekymret.

Kjeld Holm starter på litteratur og ender i idéhistorie takket været mødet med professor Sløk. Han skildrer fint deres forhold, men jeg sad dog med et ønske om lidt mere kant på historien. Der må da også have været nogle gnister! Det blev lige lovlig pænt.

I 1972 bliver Kjeld Holm adjunkt på det teologiske fakultet, men universitetslivet var i længden ikke nok for ham. Efter nogle år ” var verden ved at lukke sig”.

Han bliver præst og kommer dermed lige ud i virkeligheden. Hvordan skal man være som præst? Det er et afgørende spørgsmål, som alle unge teologer, der gerne vil være præster, bør stille sig selv tit og ofte. Kjeld Holm besvarer det klogt med, at man skal ”blive ved jorden, tale med humor og alvor. Det må godt være alvorligt, men ikke højtideligt”.

Kjeld Holm var sognepræst i 20 år ved Ellevang Kirke og biskop i 21 år i Aarhus Stift i den folkekirke, som han rammende og morsomt kalder for en ”grusom sladrebutik”. Den er selvfølgelig også noget mere.

Altid bør vi stille spørgsmålet om, hvad der er kirkens opgave i det senmoderne samfund, siger emeritussen. Hvad er vi her for som kirke? Det er et godt spørgsmål midt i en tid, hvor man diskuterer form og ledelse. Kirkens egentlige formål skal vi holde os for øje, og kirken skal bæres af præsters engagement. Ja, hvert liv skal bæres af et sådant.

Skal et menneskes liv lykkes, må det gøres fuldt og helt. Tilværelsen skal komme os ved, siger Kjeld Holm til sidst i filmen, der godt måtte have gravet lidt dybere i både personen og hans tid. Der er ikke tvivl om, at Kjeld Holm har sat sit præg på årene, og årene har også sat præg på ham. Det ses i hans furede og livsmærkede ansigt, der dukker op bag de politisk ukorrekte King'ske cigaretrøgskyer. Et sympatisk portræt er det blevet til, men det kunne have blevet til mere. Filmen vil for øvrigt egne sig godt i en studiekreds, hvor emnet er livsengagement.

kultur@k.dk