Hvis alt i teorien kan være public service, kan DR også sende porno, sagde en kritiker i 2014, da politikerne diskuterede medieforlig. Den daværende kulturminister, Marianne Jelved (R), havde fået kritik for at sige, at der umiddelbart ikke var nogen grænser for, hvad der kan defineres som public service. Med den logik kunne porno også være public service, hvis bare der var et DR-logo i hjørnet, lød indvendingen.
Det var formentlig tænkt som en humoristisk overdrivelse, men i dag er tanken om porno på licensmedier slet ikke så absurd. Det er derimod let som aldrig før at finde seksuelt eksplicit sprog og indhold på de medier, der har public service-forpligtelser.
På DR’s ungdomsplatform P3 kan man læse en vejledning om takt og tone for sexturister i Thailand. Man kan også få tips til udførelsen af såkaldte rimjobs, der er en seksuel akt, hvor man slikker sin partner bagi. Ruller man lidt længere ned på hjemmesiden, er der en artikel – ledsaget af tydelige billeder – om en 22-årig kvinde, der har taget billeder af sig selv uden tøj på. Man kan få tips til deling af nøgenbilleder, blive klogere på hvordan man får sin sæd til at smage godt, og man kan få ny viden om sexlegetøj til mænd. Mange artikler er baseret på den igangværende programserie “Sex med P3”, hvor der er masser af nøgenhed i programmerne, navngivet med begreber fra pornomiljøet.
Normalisering af porno
Bent Meier Sørensen, der er professor i ledelse og filosofi ved CBS, har bemærket tendensen særligt på DR, som han synes, er kritisabel. Han kalder det en almindeliggørelse af porno, som ikke burde udføres af et public service-medie.
“Jeg har længe undret mig over denne nyfigne interesse fra DR i at normalisere porno og nøgenbilleder. De arbejder ud fra en præmis om, at det vil de unge have, men jeg er ikke sikker på, at de unge – særligt ikke de unge piger – er interesserede i, at sendefladen bliver seksualiseret på den måde. Vi ser eksempler på, at de unge generationers syn på sex bliver forstyrret i voldsom grad af porno. DR burde pege på og problematisere den forråelse, som porno har medført, frem for at almindeliggøre den,” siger han.
Bent Meier Sørensen nævner serien “Våde veninder” fra 2021 som et andet eksempel på tendensen. Her fulgte man to kvinder, der leverede pornografisk materiale til betalende kunder på hjemmesiden Onlyfans uden at problematisere onlineprostitution. Andre nyere eksempler på tendensen er “Sex med Maja” (2019) og “Skamløs” (2021).
“Jeg tror desværre, at DR igen løber med en lille elitær gruppe fra den øvre middelklasse, for hvem det er ret risikofrit at normalisere porno, og som ikke mener at være truet af salg af sex og deling af nøgenbilleder. Virkeligheden er bare en anden for langt de fleste unge mennesker, og konsekvenserne af pornoficeringen over hele verden taler sit tydelige sprog. DR vil sige, at det er undervisning og oplysning, men man behøver ikke bruge pornoens sprog og billeder for at oplyse om sex. Enhver levedygtig kultur beskytter tværtimod menneskets intime samvær med tabuer og begrænsninger. Dem oversætter DR i min optik til ’hæmninger for den frie udfoldelse’, som derfor skal bekæmpes.”
Om den førnævnte dokumentarserie “Våde veninder” skrev sognepræst og forfatter Kristian Ditlev Jensen i en anmeldelse i filmmagasinet Ekko, at DR i de senere år har “excelleret i at vikle blød ungdomspornografi ind i sendefladen og især i streamingkataloget under påskud af at lave feminisme-light og sober seksualoplysning for nutidens unge”.
Og spørger man formand for organisationen Mediesundhed for børn og unge Heidi Als Ringheim, har han ret: Det tangerer blød porno, når DR’s artikler og programmer om sex har så eksplicitte udtryk.
“Jeg oplever, at der er sket et skred i løbet af de seneste fem-seks år, hvor meget indhold på DR er gået fra at være almindelig seksualoplysning til at minde om mere kommercielle mediers dækning af sex. Nogle gange noget, der nærmer sig reel porno,” siger hun og tilføjer, at man skal passe på, fordi mange unge slet ikke ønsker at blive udsat for seksuelt indhold konstant.
“For DR’s vedkommende synes jeg, at det er over grænsen, når de viser så meget nøgenhed, deler tips om deling af nøgenbilleder og artikler om rimjobs. Så er vi ude over det stadie, hvor det er almindelig seksualoplysning. Børn og unge har alt for let adgang til porno, som ofte har voldelige og depraverede udtryk, der er skadelige for børn. DR burde være en modpol og et alternativ til porno – ikke en efterligning.”
Prisværdigt med seksualoplysning
Chefredaktør på det borgerlige medie Kontrast Mikkel Andersson har for nylig selv nærstuderet indholdet på P3’s onlineplatform og genkender billedet af, at der er meget seksuelt indhold. Det er der i sig selv ikke noget problem i, når det er et ungdomsmedie, mener han.
"Jeg så et program i udsendelsen ‘Sex med P3', hvor man ser en person lave afføring på gulvet i en brusekabine som forberedelse til analsex. Jeg tænker ikke på mig selv som videre snerpet, men det slog mig som ret klamt,” siger han og tilføjer:
“Jeg mener godt, at sex i undervisningsøjemed kan være en del af public service-forpligtelsen, når man sender til unge. Jeg kan være kritisk over for, hvordan de vinkler deres stof på en meget normkritisk måde, hvor det skinner igennem, at man opererer med identitetspolitiske begreber og er ude i et – for mig at se – meget normkritisk og kønspolitisk ærinde. Men selve det at formidle information om sex til unge kan for mig at se være prisværdigt, selvom jeg selv bare helst vil have dokumentarer om Anden Verdenskrig.”
DR: Det, de unge vil have
Ledende redaktionschef på P3 Malene Birkebæk er enig i, at der er forskel på sex og porno, og at det er problematisk, hvis man primært får sin viden om sex gennem porno. Men P3’s dækning af sex har ikke noget med porno at gøre. Tværtimod, siger hun.
“Formålet er at give viden om sex, krop og køn, der er et alternativ til det, man finder i porno. Vi har talt med hundredvis af unge mennesker over hele landet forud for dette program for at finde ud af, hvad der optager dem. Ja, vi viser meget nøgenhed, og ja, der er meget eksplicit sprog, men de unge vil gerne have, at vi behandler disse tabuiserede emner. Hvor porno potentielt giver et forvrænget billede af krop og sex, har vi vist, hvordan helt almindelige kroppe ser ud. Vores fornemste opgave er at lytte til de unges perspektiv og give dem ordentligt, oplysende indhold,” siger Malene Birkebæk og tilføjer, at den igangværende programserie “Sex med P3” er blevet modtaget positivt af både seere og fagfolk.