Prøv avisen

Tivoli er den danske sjæl tilsat kørende forlystelser

De traditionsrige pantomimefigurer Columbine og Harlekin til 175-årsparade i sommeren 2018. Foto: Tivoli

Onsdag den 15. august fylder Tivoli 175 år. I 1843 var haven danskernes første møde med moderne bykultur, og en lang række forfattere og kunstnere fra H.C. Andersen til Walt Disney har siden hentet inspiration i havens magi, kineserier, lys, musik og blomster. I de seneste årtier har fredagsrock og stadig flere vilde karruseller og rutsjebaner dog ændret en del på Tivolis atmosfære

”I Aften aabnede Tivoli for Publikum,” skrev guldaldermaleren C.W. Eckersberg i sin dagbog den 15. august 1843.

”Hvor vi bleve overraskede af at see det smagfulde Anlæg af det heele, de smukke Pavilloner, Theater, Bazar, og Koncertsal, og Rutschebanen, Gondoler. Alt meget smukt belyst af Lamper. Veiret var overordentligt skjønt, en stor Masse af Mennesker var her samlede,” tilføjede Eckersberg, da han dagen efter selv havde haft lejlighed til at aflægge haven et besøg.

Også H.C. Andersen var vildt betaget. Da eventyrdigteren havde besøgt Tivoli, som lige fra begyndelsen var fyldt med kineserier, gik Andersen direkte hjem og forfattede eventyret om Nattergalen, den smukt syngende fugl fra Kina, hvor ”alting var så udspekuleret i kejserens have”.

De københavnske aviser skrev fortrinsvis pænt om Tivoli, omend bladet Politivennen havde kritiske bemærkninger i sin omtale den 25. august:

”Ser man hvorledes de Personer der sidder i Vognen, i Ordets sande Betydning styrter ned, ofte mister Hatten paa Halvvejen ved den voldsomme faren ned og op, ser man hvorledes Frygt og Gysen afmaler sig paa deres Ansigter paa den 7 Sekunder lange Rutschetur, saa begriber man ikke hvorledes noget Menneske kan faa den Ide at gøre denne som det synes halsbrækkende Tur.”

Smagfuldt, udspekuleret eller halsbrækkende. Københavnerne elskede omgående Tivoli. En uge efter åbningen var der solgt imponerende 30.000 billetter.

Onsdag den 15. august 2018 kan den københavnske forlystelseshave så fejre sin 175-årsfødselsdag, hvilket vil blive markeret med særarrangementer de næste 14 dage, og Tivoli sælger stadig i dag billetter i stort antal. I 2017 havde Tivoli knap 4,4 millioner besøgende, og året før var tallet knap 4,6 millioner. Dermed er Tivoli Danmarks suverænt mest besøgte turistattraktion, selv efter alle disse år og alle de forandringer, haven har gennemgået.

Tivoli har en særlig sjæl, mener Lars Hedebo Olsen, journalist ved dagbladet Politiken og forfatter til den nyudgivne bog ”Tivoli – en have i byen”:

”Det er svært at sætte ord på det særlige ved Tivoli. Jeg tror, det betyder meget, at det fra begyndelsen er tænkt som en have med forlystelser og ikke omvendt,” siger han.

”Med Tivoli er det lykkedes at skabe et sted, hvor alle føler sig velkomne – hvis de vel at mærke har haft råd til at betale indgangsbilletten, som aldrig har været billig. Og så er der gjort meget ud af, at Tivoli ikke er et plasticunivers som Disneyland Paris. Tivolis huse er rigtige bygninger, ikke kulisser. Dermed repræsenterer Tivoli humanismen i dansk design. Det skal være ægte. Detaljerne skal være i orden,” tilføjer Lars Hedebo Olsen.

I sin bog fremhæver han, at Tivoli ikke kun er en forlystelsespark med restauranter og karruseller. Det er også en kulturinstitution med egen balletskole og musikkorps. Det er både vilde forlystelser, smukke blomsterarrangementer, kulørte lamper og støvede sko. Selv italiensk pantomime, kinesiske tårne og orientalske paladser bliver i Tivoli til dansk kultur, dansk sjæl, dansk hygge:

”En af mine interviewpersoner siger, at det er noget ved Tivolis atmosfære, som forstærker din sindstilstand. Er du glad, bliver du mere glad. Er du ked af det, bliver du mere ked af det, fordi der er så meget lykke omkring dig. Der er noget ved Tivoli, som gør, at man falder ned, slapper af og hygger sig, selvom enhver, der har prøvet at besøge Tivoli med to unger, der skal prøve det hele, ved, hvor superstressende det også kan være.”

Tivoli var danskernes første møde med moderne bykultur, forklarer Martin Zerlang, professor i kunst- og kulturvidenskab ved Københavns Universitet, som har forsket i Tivolis enorme betydning for dansk kulturliv i 1840’erne.

”I Tivoli stiftede borgerne i København for første gang bekendtskab med den moderne verden uden for voldene. I den eksotiske basar kunne man få serveret mokka-kaffe på arabisk manér, og H.C. Lumbyes musik bød både på en arabermarch og en beduingalop. Tivoli var både en billet til fjerne himmelstrøg og et sted, hvor de sociale klasser kunne møde hinanden,” forklarer Martin Zerlang, som nævner, at den engelske digter Edmund Gosse i 1870’erne besøgte Tivoli og skrev fascineret om, at her kunne en arbejder spørge en minister, om han ville tænde hans cigar.

Tivoli varslede også industrialiseringen med sin damp-karrusel. Og al denne modernisering, industrialisering, internationalisering og socialisering var efter Martin Zerlangs vurdering med til at skabe den nye liberale, demokratiske kultur. Det siges ellers, at Georg Carstensen, da han søgte om tilladelse til at etablere et forlystelsessted på et forladt militærområde uden for hovedstadens vold ved Vesterport, forsikrede den enevældige kong Christian VIII om, at hvis befolkningen morede sig i Tivoli, ville de glemme alt om politik. Det gjorde de ikke. Københavnerne fik både tid til gynger, karruseller og folkestyre.

”Carstensen var en rigtig Gründer-kapitalist, en iværksætter ville vi sige i dag, som var travlt optaget af at udgive aviser og sætte underholdning i gang. Han gjorde Tivoli til en slags stat i staten,” forklarer Martin Zerlang.

I 1845 udgav forfatteren Thomasine Gyllembourg bogen ”To tidsaldre”, som skildrer kulturforskellen mellem de revolutionsromantiske 1790’ere og den mere magelige tid, hun nu levede i. I bogen bruger hun Tivoli som billede på forandringen.

Også senere forfattere som Herman Bang, Tom Kristensen og Johannes V. Jensen har skrevet indfølt om Tivoli. Sidstnævnte har en historie med en hovedperson – en jysk bondesøn, der minder om Jensen selv – der sidder fast i Tivolis indgangs-mekanisme som billede på hans besvær med at tilpasse sig hovedstadens sociale koder.

Og så er der Søren Kierkegaard, som i ”Enten-Eller” fra netop 1843 skrev om menneskets vekseldrift. Om hvordan mennesket søger stadig nye måder at underholde sig på for at modvirke kedsomhed og Weltschmerz. Lige siden Gud kedede sig og derfor skabte Adam, og kedsomhed derefter førte til, at Adam fik Eva, at Adam og Eva fik Kain og Abel, og at Kains slægt byggede Babelstårnet. Men i sidste ende vil æstetikeren, nydelsesmennesket, blive grebet af fortvivlelse.

”Kierkegaard iscenesatte sig både som en typisk hovedstads-flanør som dem, Tivoli var fyldt med, og samtidig var han meget kritisk over for den nye underholdningskultur. Som så ofte var ’Enten-Eller’s forfatter meget både-og,” siger Martin Zerlang.

Tivoli var et magisk navn, som oprindeligt tilhørte en lille italiensk by med en dejlig have lidt øst for Rom. Navnet gik videre til en parisisk forlystelseshave, Jardin de Tivoli, som sammen med de londonske Vauxhall Gardens inspirerede Georg Carstensen. Den københavnske have hed oprindeligt Tivoli Vauxhall.

Her var orientalisme, russisk rutsjebane og norske linedansere. Fyrværkeriet leverede Gaetano Amici, som var hentet fra Vatikanets fyrværkerilaboratorium i Rom og siden skulle få en vej på Frederiksberg opkaldt efter sig. Musikken stod københavneren H.C. Lumbye for i knap 30 år frem til 1872.

Carstensen forsvandt derimod selv ud af billedet efter fem år som direktør, idet den kosmopolitiske kapitalist, der var diplomatsøn født i Algier, blev grebet af så megen dansk nationalfølelse, at han drog til Slesvig for at kæmpe for fædrelandet. Derpå fyrede bestyrelsen ham for kontraktbrud. Han åbnede senere et nyt forlystelsessted med et andet magisk navn, Alhambra.

Tivoli blev i 100 år ved med at repræsentere moderne, københavnsk løssluppenhed, men på en pæn måde. Blandt forklaringerne på, at haven under Besættelsen, i sommeren 1944, blev udsat for nazistisk schalburgtage fra Peter-gruppen, nævnes, at nazisterne var irriterede over at se hovedstadens unge danse til amerikansk swing i haven. Tivolis første koncertsal brændte ned, og bjergrutsjebanen blev stærkt beskadiget.

I 1951 fik Tivoli besøg af den amerikanske tegnefilmkonge Walt Disney. Han havde fået en idé om at åbne en forlystelsespark for børn og barnlige sjæle hjemme i Californien og ville gerne skabe et sted, der var både pænt og magisk. Han fandt den københavnske haves særlige lys, blomsterarrangementer og atmosfære inspirerende og vendte flere gange tilbage – også efter at Disneyland åbnede i 1955.

I dag er en del af Tivoli-magien dog forsvundet, idet haven i dag er ”pumpet op med underholdning”, som Martin Zerlang formulerer det.

”Frem til 1950’erne var Tivoli ligesom Strøget et sted, hvor de faste abonniner nød haven, og hvor københavnerne gik hen for at møde de andre københavnere. Det er der ikke meget tilbage af. Nu er det mekaniske forlystelser og koncerter med Kim Larsen,” siger professoren, som i Den Danske Ordbog er krediteret for i 1990 at have indført ordet ”tivolisering” i dansk.

Ordet betyder, at kultur bliver overfladisk underholdning.

Også Lars Hedebo Olsen mener, at Tivoli skal passe på ikke at sætte sin sjælfulde hygge over styr, men han påpeger, at Tivoli altid har været både-og.

Han kan godt leve med forlystelsen Det gyldne tårn, der viderefører den orientalske tradition, mens Dæmonen lever op til sit navn og efter hans mening er hæslig.

Mest skeptisk er Lars Hedebo Olsen dog over for, at Tivoli holder åbent stadig større dele af året, så magien går lidt af den med længsel imødesete begivenhed, Tivolis åbning har været i 175 år:

”Tivoli skal passe på ikke at gå for meget på kompromis i forsøget på at overgå andre forlystelsesparker. På den anden side har Tivoli altid været nødt til at følge med tiden for ikke at blive til en gammel tante.”

Sæsonkortets historie går næsten lige så langt tilbage som Tivoli selv. Her et kort for sæsonen 1847. – Foto: Tivoli
Tivolis hovedindgang cirka år 1900. – Foto: Tivoli
Tivoli var lige fra begyndelsen i 1843 et sted fyldt med pænhed, hygge og atmosfære kombineret med noget mere farligt og løssluppent. Her en reklametryksag for Tivoli fra 1859. – Foto: Tivoli
Natten til den 25. juni 1944 sprængtes adskillige bomber i Tivoli og beskadigede blandt andet bjergrutsjebanen og Koncertsalen, som brændte. Den tyske besættelsesmagt gav modstandsbevægelsen skylden, men der var tale om såkaldt schalburgtage, nazistisk modsabotage, fra organisationen Petergruppen. – Foto: Ritzau Scanpix
Den amerikanske tegnefilms- og underholdningsgigant Walt Disney var flere gange på besøg i Tivoli både før og efter åbningen af hans eget tivoli, Disneyland i Californien, i 1955. Her kører han i karet med danskamerikaneren Tom Knudsen og Anders And. – Foto: Ulf Nilsen/Ritzau Scanpix
Millioner af mennesker fra hele verden har forelsket sig i Tivoli. Her er popstjernen Michael Jackson på besøg i 1992. Nogle år senere forlød det, at Jackson overvejede at købe den københavnske forlystelsespark. – Foto: Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix
I dag fylder de mekaniske forlystelser stadig mere i Tivoli, som mest udvider sig i højden. – Foto: Mathias Løvgreen/Ritzau Scanpix
Restaurant Nimb, Tivolis orientalske palads, er et af havens mange vartegn. – Foto: Tivoli/Lasse Salling
I Tivolis første rutsjebane blev en vogn fyldt med forlystelsessyge gæster trukket op med håndkraft og derefter sendt i frit løb ned ad en rampe. Denne illustration stammer fra 1844. Foto: Tivoli