Tjajkovskij tog et langt tilløb

Fin biografi om den store russiske komponist

Musikhistorien er fuld af eksempler på vidunderbørn. Mozart er nok den mest berømte skikkelse, men også komponister som Beethoven, Schubert og Mendelssohn var tidligt ude med mesterværker, som tiden bestemt ikke er løbet fra.

Russeren Peter Tjajkovskij (1840-1893) blev ganske vist allerede som lille dreng betaget af musik og begyndte relativt tidligt at spille klaver, men som komponist kom han sent i gang og var længe om at finde sin personlige stil. I sin nye Tjajkovskij-biografi anfører den anerkendte musikskribent Mogens Wenzel Andreasen ganske modigt et bestemt tidspunkt for hans kunstneriske gennembrud: slutningen af november 1869, da han som 29-årig færdiggjorde den Shakespeareinspirerede koncertouverture ”Romeo og Julie”.

Det er en sikker – men heldigvis ikke skråsikker – fremstilling, Mogens Wenzel har givet med sin nye bog, der med rette har fået undertitlen ”Den store russer”. Den kronologiske gennemgang af Tjajkovskijs liv og karriere fylder godt halvdelen af bogen, og vi følger den hypersensitive Peter fra barnsben til ung jura- og musikstuderende i Sankt Petersborg og til de længe ventede triumfer både i tsarens hovedstad og i Moskva. Vi hører naturligvis også om det sælsomme ”pennevenskab” med hans ni år ældre og meget gavmilde mæcen, Nadezhda von Meck, enke efter en stenrig jernbanemillionær.

I spørgsmålet om komponistens homoseksualitet træder forfatteren klædeligt varsomt, og det samme gælder mystikken om hans død i november 1893. Der har længe hersket uklarhed om, hvorvidt der var tale om et (påtvunget) selvmord eller et ulykkestilfælde, da han under en koleraepidemi drak et glas ukogt vand. Her kan det undre en smule, at Mogens Wenzel tilsyneladende ikke har læst Alexander Poznanskys bog ”Tschaikowskys Tod” fra 1998, der fokuserer på netop dette aspekt – i hvert fald figurerer den ikke i kildeangivelsen.

I anden del af biografien får vi en solid gennemgang af den russiske mesters hovedværker – det gælder således alle seks symfonier, omend forfatteren erklærer sig enig i den udbredte opfattelse af, at de tre sidste klart overgår de tre første.

Desuden gennemgås både handling og musik i Tjajkovskijs tre betydeligste operaer og i hans tre balletter, der har fået en enestående stilling i musikhistorien: ”Svanesøen”, ”Tornerose” og ”Nøddeknækkeren”. Heller ikke komponistens kammermusik forsømmes, og i det hele taget er den nye musikbiografi ikke alene gedigen, men appetitvækkende. Læseren får virkelig lyst til at (gen)høre de storladne værker, der viser Tjajkovskij som en af instrumenteringskunstens største mestre. Og – ikke at forglemme – en gudbenådet melodiker.

PS. Forfatteren har af hensyn til cd-indspilninger valgt den engelske stavemåde Tchaikovsky frem for den korrekte danske: Tjajkovskij.