Tjajkovskijs juleballet er blevet en del af Tivolis selvforståelse 

For femte gang i løbet af 10 år kunne man i den gamle forlystelseshave opleve dronning Margrethes scenografi og kostumer til "Nøddeknækkeren"

Det kan forekomme nyttesløst at diskutere, hvem der er den største klassiske komponist i en bestemt genre, men når det gælder balletmusik, er Pjotr Ilitj Tjajkovskij (1840-1893) et oplagt bud. Ikke alene skrev han underskøn melodisk musik til ”Tornerose” og ”Svanesøen”, i slutningen af sin karriere komponerede han også et værk, der har opnået kultstatus i det internationale balletrepertoire: ”Nøddeknækkeren”. Den fik sin førsteopførelse i Sankt Petersborg i 1892, året inden Tjajkovskijs død.

Handlingen bygger på den fantasifulde digter E.T.A. Hoffmanns fortælling ”Nussknacker und Mausekönig” fra 1821, og den udspiller sig juleaften i et velstående borgerhjem. Datteren Clara drømmer om nøddeknækkerprinsen, som tager hende med til et sandt fantasiland. En tyskers eventyr til en russisk komponists toner. Og i Tivolis udgave tilmed garneret med mange danske islæt på scenen. Således ser man som baggrund en række af Københavns tårne, ligesom der er adskillige glimt fra Tivoli, garneret med Pjerrot, Harlekin og Columbine svævende i en ballongynge. Ja, der er endda et par uniformerede Tivoli-vagter på scenen. Ikke så mærkeligt, for ”Nøddeknækkeren” er efterhånden blevet en del af Tivolis stolthed og selvforståelse. 

Den vigtigste danske skikkelse på scenen denne aften var ubetinget en spidsnæset H.C. Andersen-figur, der både var konferencier og en slags altmuligmand – selvom han langt fra ragede de 185 centimeter i vejret, som den høje Andersen målte. Han indledte balletforestillingen med en direkte henvendelse til de mange forventningsfulde børn i salen og havde ikke svært ved at aflokke dem et højlydt ”jo!”, da han spurgte, om de ikke glædede sig. Og forældrene frydede sig med børnene – her var en situation, hvor betegnelsen ”familieforestilling” virkelig var dækkende. Det var en generøs, men ikke overlæsset scenografi, som vores dronning meget fortjent har modtaget talrige verbale blomster for. Det samme har været tilfældet med de farverige kostumer, hun har designet.

Men der var ikke alene noget for øjnene, men i høj grad også meget for ørerne: Tjajkovskijs fængende musik blev fremragende forløst af Tivoli Copenhagen Phil, dirigeret af Henrik Vagn Christensen. Efter at være blevet forkælet med den ene superbe sekvens efter den anden kan man opleve de små nakkehår rejse sig i fryd, når orkestret istemmer finalevalsen og den såkaldte apoteose, som er en svimlende musikalsk happy end. Clara får (i det mindste i fantasien) sin nøddeknækkerprins – vi andre får én på opleveren.

Tjajkovskij: Nøddeknækkeren i Tivoli. Koreografi: Peter Bo Bendixen. Scenografi og kostumedesign: Dronning Margrethe. Musik: Tivoli Copenhagen Phil. Dirigent: Henrik Vagn Christensen