Tobakskongen og Krøyers mesterværk

Den jødiske tobaksfabrikant Heinrich Hirschsprung støttede tidligt P.S. Krøyer økonomisk. Til gengæld blev familien et af Krøyers store motiver. Det sætter Den Hirschsprungske Samling fra i dag fokus på med særudstilling

”Det Hirschsprungske familiebillede” (1881) regnes for et af P.S. Krøyers hovedværker. På hjørneudstillingen ”Hirschsprung og Krøyer. Portræt af en familie” på Den Hirschsprungske Samling kan man både se det færdige billede og skitser og oliestudier til værket. –
”Det Hirschsprungske familiebillede” (1881) regnes for et af P.S. Krøyers hovedværker. På hjørneudstillingen ”Hirschsprung og Krøyer. Portræt af en familie” på Den Hirschsprungske Samling kan man både se det færdige billede og skitser og oliestudier til værket. – . Foto: Den Hirschsprungske Samling.

Kunstneren P.S. Krøyer kunne takke tobak for en stor del af sin økonomiske succes. Hvis man kigger efter, kan man godt se, hvem der har betalt for Krøyers store maleri ”Det Hirschsprungske familiebillede”, som længe kun hang på museumsdirektørens kontor på Den Hirschsprungske Samling, men nu bliver regnet for en af museets absolutte hovedværker. For her står tobaksfabrikanten Heinrich Hirschsprung klædt i et lyst jakkesæt og lyser op på sin veranda i sommerhuset ved Svanemøllen med en cigaret i den ene hånd og Krøyers skitsebog i den anden, mens de fire sønner er klædt i mørkeblåt, og kvinderne (konen og datteren) sidder og sysler tættest på indgangen til hjemmet. Til gengæld er det kun den lille datter Ellen, der ser direkte ud mod maleren – eller maleriets beskuere. Resten lader ikke til at ænse P.S. Krøyer, men ser man efter, kan man alligevel se, at han er til stede.

”Læg mærke til det ekstra sherryglas på bordet. Det er nærliggende at tro, at det faktisk var Krøyers,” siger museumsinspektøren Camilla Klitgaard Laursen, der har været kurator på Den Hirschsprungske Samlings nye hjørneudstilling ”Hirschsprung og Krøyer. Portræt af en familie”.

Særligt forhold mellem Heinrich Hirschsprung og P.S. Krøyer

Temaet rammer et afgørende hjørne i museets historie. For P.S. Krøyer havde et så særligt forhold til sin mæcen, Heinrich Hirschsprung og hans familie, at der altid stod et værelse klar til ham i Hirschsprungs hjem, når han kom på besøg. Det var også Hirschsprung, der betalte for Krøyers dannelsesrejse til Frankrig, Italien og Spanien i årene 1877-1881, ligesom familien allerede havde købt de første værker af Krøyer, da han endnu var en ung kunstner. Og gennem tiden købte familien så mange malerier af Krøyer, at Den Hirschsprungske Samling i dag har en hel sal, der kun udstiller Krøyers værker.

Mens Brygger Jacobsen købte kunst for ølpenge, som stadig flyder ud over det danske kunstliv gennem Ny Carlsbergfondet, gik mange af tobaksfabrikanten Hirschsprungs røgpenge også op i kunst.

”Heinrich Hirschsprung var en dygtig entreprenør. Han var søn af en jødisk indvandrer fra Tyskland, der havde åbnet en tobakshandel på Kongens Nytorv. Men Heinrich Hirschsprung byggede sin egen tobaksfabrik med 200 ansatte. Han var ikke nær så rig som Brygger Jacobsen, så han var glad for, at de to kunstelskere ofte lavede aftaler med hinanden om, hvem der skulle købe hvad, så de ikke overbød hinanden,” siger Camilla Klitgaard Laursen og peger på Heinrich Hirschsprungs hustru Pauline.

”Med til historien hører, at hans kone, Pauline, faktisk kom fra en meget velhavende familie. Hun var tidligt blevet forældreløs og arvede en stor formue, men hendes plejefamilie var faktisk modstander af ægteskabet med butiks-ejersønnen Hirschsprung, som de ikke syntes var fin nok. Og parret giftede sig i ly af den slesvigske krig i 1864, da Paulines plejefar blev indkaldt til krigen som generalstabslæge for hæren, og mens han var væk, fik Heinrich og Pauline en rabbiner til at vie dem uden plejefarens tilladelse,” fortæller hun.

Pauline og Heinrich Hirschsprung delte ikke kun kærligheden til hinanden, men også kærligheden til kunsten. Og det var også kun hende, der nåede at opleve åbningen af Den Hirschsprungske Samling i 1911, efter parret havde skænket det meste af deres kunstskat til staten.

Museet er ikke familiens gamle bolig, som mange tror. Men det var faktisk landets første museum med indlagt elektricitet. Det stod færdigbygget i Statens Museum for Kunsts baghave i Østre Anlæg i 1911, efter familien forærede staten sin store kunstsamling under betingelse af, at man opførte en selvstændig museumsbygning i Hirschsprungs navn.

Selvom familien Hirschsprung havde samlet på meget af den store samtidskunst, som man dengang havde overset på Statens Museum for Kunst, debatterede politikerne dengang i ramme alvor, om man ville tage imod gaven på familiens betingelser. Men Hirschsprung og danskerne fik sit nye kunsttempel fyldt med mesterværker. Og i dag hænger en stor del af samlingen tæt på væggene.

Private værker og skitser af Krøyer udstilles

Her kan man blandt andet se det store, ikoniske selvportrætbillede af P.S. Krøyer og Marie Krøyer, der står på stranden i Skagen og skuer ud over de solgyldne bølger, der kysser kysten, inden parret kort efter blev skilt. Men nu får P.S. Krøyer altså også plads på museets lille særudstilling ”Hirschsprung og Krøyer. Portræt af en familie”. For mens det meste af museets samling allerede hænger på faste pladser på væggene, laver museet altså her i (fortælle)hjørnet små særudstillinger, der fortæller forskellige historier, der knytter sig til museets samling. Og til denne særudstilling har museet blandt andet lånt private værker og skitser af Krøyer, der malede familien Hirschsprung igen og igen, ligesom hjørneudstillingen viser Krøyers originale skitsebog til det store familieportræt.

Man kan undre sig over, at forholdet mellem familien og Krøyer holdt hele livet. For som en kulørt krølle på forholdet nåede malerinden Marie Triepcke faktisk at være forlovet med Heinrich Hirschsprungs ældste søn, inden hun forlod ham for at kaste sig i armene på P.S. Krøyer i Paris – og fik navnet Marie Krøyer. Hirschsprungs kun 25-årige søn døde kort efter af tuberkulose, men det stoppede ikke venskabet mellem familien og P.S. Krøyer, der varede helt frem til samleren og kunstnerens død i henholdsvis 1908 og 1909. Og et af de sidste breve, Krøyer modtog, kom også fra Pauline Hirschsprung, der ville takke ham for at have sendt et maleri med minder fra familiens somre i huset på Svanemøllen.

Her ses Pauline Hirschsprung og datteren Ellen i Krøyers skitsebog. –
Her ses Pauline Hirschsprung og datteren Ellen i Krøyers skitsebog. –