Tom Buk-Swientys bog om Dronningen er en smukt ristet rune for en ung regent

Kombinationen af en snakkesalig majestæt og en forfatter, der forstår at stille sig til rådighed for sin fortælling, er mere end almindelig god, konkluderer et enigt anmelderkorps om Tom Buk-Swientys ”Undervejs”

Anmelderne Tom Buk-Swientys bog "Undervejs" høster roser hele vejen rundt i anmelderkorpset. Arkivfoto.
Anmelderne Tom Buk-Swientys bog "Undervejs" høster roser hele vejen rundt i anmelderkorpset. Arkivfoto. Foto: Hans Petersen/Ritzau Scanpix.

Den 14. januar 2022 er det 50 år siden, dronning Margrethe overtog tronen efter sin far, kong Frederik den Niende, og det bliver markeret forlods med bogen ”Undervejs. Erindringer 1940-1972. Dronning Margrethe fortæller til Tom Buk-Swienty” (Politikens Forlag), der skildrer tiden fra hendes fødsel, kort efter tyskerne besatte landet, over den ændrede grundlov, der i 1953 forandrede hendes skæbne, frem mod studier, dannelsesrejser, forlovelse, ægteskab, børn og tronbestigelse.

Det er historiker Tom Buk-Swienty, der blandt andet har skrevet om krigen i 1864 og Dinesen-slægten, der har ført pennen, og det har han gjort godt, finder anmelderne. Knapt 40 timers interview og mere end 1500 tætskrevne sider med udskrifter fra samtalerne er nu blevet til en bog, fortalt direkte til læseren i første person ental, og sjældent har man, skriver Jakob Steen Olsen i Berlingske, følt sig så tæt på regenten som her. Det skyldes dels dronning Margrethes snakkesalighed, omend hun ikke strør om sig med afsløringer, dels Tom Buk-Swientys metode, som er mindst lige så imponerende, som når han researcher sig frem til detaljerige skildringer af afdøde menneskeliv:

”Han har afstået. Han har simpelthen taget sig selv ud af ligningen, så det er Dronningens egen stemme, der fører ordet.”

Den eneste anke, Jakob Steen Olsen har, er de mange gengivelser af rejsebreve fra Østen og Sydamerika, som han undskylder, at han finder kedelige. Men ellers er han ualmindelig glad for det, han betegner som en usædvanlig bog:

”Den giver et fremragende, kronologisk fremadskridende billede af, hvad der har formet Danmarks dronning. Interessant er det, at hun gang på gang bruger det, at nogle er gode til at fortælle, som det ypperste kvalitetsstempel. Det, man siger, er man selv.”

Det bliver til fem stjerner ud af seks mulige og lige så mange hjerter i Politiken fra Christian Jensen, der ligeledes bemærker sig Tom Buk-Swientys vellykkede arbejde:

”Det er et ualmindelig godt forfattervalg. Tom Buk-Swienty gør det fineste, en forfatter kan gøre: stiller sig til rådighed for fortællingen i stedet for selv at stille sig i vejen for den. Han formår at indfange Dronningens sproglige rytme, klang og humor, så han kan omsætte hendes stærke mundtlige fortællekraft til skriftlighed.”

Og selvom dronning Margrethe aldrig har haft behov for at invitere nationen ind i sine inderste glæder og sorger, altid har valgt at være embede før person, dronning før Margrethe, personlig før privat, så åbner hun dog døren lidt mere på klem til Amalienborgs højloftede stuer i et selvportræt, ”der i bogens stærkeste passager blotlægger små personlige sprækker og antydninger af psykologiske krakeleringer” og ifølge Christian Jensen er stærkest i de passager, hvor dronning Margrethe har modet til at åbne for både sine egne og familiens laster og svagheder:

”’Undervejs’ står tilbage som en smukt ristet rune for den første halvdel af et i dag mere fuldbragt dronningeliv. Må fortsættelse følge.”

I Kristeligt Dagblad er Henrik Hoffmann-Hansen også fornøjet over en dronning, der kaster et levende og åbenhjertigt blik på sit liv og de år, hvor hun blev dannet:

”Det bliver til en stjerne for Dronningens åbenhjertighed, en stjerne for det flydende sprog, en stjerne for majestætens perspektiverende tanker, en stjerne for de gode spørgsmål, forfatteren må have stillet, og endelig en stjerne for den rige fotodokumentation i bogen, herunder de mange billeder fra Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek. En sjette og sidste stjerne må den dog undvære, primært på grund af rejsedagbøgerne, der burde være brugt som baggrundsmateriale for Dronningens egne nutidige fortællinger.”

I Morgenavisen Jyllands-Posten er der fire stjerner fra Mikael Jalving, der finder, at ”Undervejs” sine steder bliver skitseagtig, men som sine anmelderkolleger mener han, at det er imponerende, hvad forfatteren får med, og at det må skyldes dronning Margrethes imponerende hukommelse og livlige fortælleglæde. Sammen har de skabt en bog, som ”uden dikkedarer beskriver et liv som prinsesse i Danmark”, og den vil ”interessere langt flere end de royale, fordi den taler til os alle som parthavere i en fælles fortid og minder læserne om, at de jo også var unge engang”.

Op mod jul er bøger om den kongelige familie en fast bestanddel af bogmarkedet i Danmark, og de fleste retter sig mod det publikum, der begejstret følger med i de kongeliges gøren og laden, skriver Claus Bundgård Christensen i Weekendavisen . Men hvor mange af dem har en ret kort levetid, spår han denne udgivelse en ganske anden skæbne, da den både giver et kulturhistorisk indblik i en dansk prinsesses tilværelse i efterkrigstiden og et meget klart billede af, hvordan dronning Margrethe gerne vil erindres. At ”Undervejs” er blevet så vellykket, skyldes formentlig den gode kemi mellem hende og Tom Buk-Swienty, mener Claus Bundgård Christensen, men det skyldes også, at Dronningen har en glimrende hukommelse og slet og ret er en god og sympatisk fortæller, der – som flere anmeldere nævner – forhåbentlig har tænkt sig at berette mere om sit liv:

”Eftersom bogen slutter ved tronbestigelsen i 1972, vil det være naturligt at spekulere i, om der mon ikke kommer et bind to. En styrke ved ’Undervejs’ er Dronningens relative åbenhjertighed, men de begivenheder, hun fortæller om, er efterhånden også så langt tilbage i tid og historiserede, at de i dag også fremstår mindre kontroversielle. I takt med, at vi nærmer os samtiden, bliver de politiske hensyn til hendes rolle som monark formentlig mere retningsgivende. Men hvis fortællerglæden og viljen til at give et indblik i miljøet omkring hoffet kan opretholdes, kan læserne godt begynde at glæde sig.”

I ”Bogen i tiden” skrives om mediekritikkens modtagelse af en væsentlig aktuel bog eller om en debat, som en bog har rejst.