Tom Hanks er den store forsoner i vedkommende western om et splittet USA

Tom Hanks er bevægende som traumatiseret humanist i Netflix-western, hvor trådene til USA i dag er tydelige

Helena Zengel spiller den 12-årige pige Johanna med blændende intensitet. Her er virkelig et skuespiltalent ud over det sædvanlige, og hun står godt til Tom Hanks, der portrætterer Kidd med en krop og et sind, der tynges af en traumatisk fortid, men drives frem af en insisterende humanisme. – Foto: Bruce W. Talamon/Universal Pictures/Netflix.
Helena Zengel spiller den 12-årige pige Johanna med blændende intensitet. Her er virkelig et skuespiltalent ud over det sædvanlige, og hun står godt til Tom Hanks, der portrætterer Kidd med en krop og et sind, der tynges af en traumatisk fortid, men drives frem af en insisterende humanisme. – Foto: Bruce W. Talamon/Universal Pictures/Netflix.

Befolkningen er brudt op i to efter en bitter strid, og sandheden er ikke længere et spørgsmål om fakta, men om motiver og meninger.

Det kunne lyde som en beskrivelse af USA i dag, men sigter til USA i 1869, hvor borgerkrigen kun lige er slut, og landet forsøger at finde en ny form og balance. Og mon ikke det er lighederne med nutiden, som har fået instruktør Paul Greengrass til at interessere sig for netop dét tidspunkt i historien og for Paulette Jiles’ ”News of the World”-roman om det samme?

Greengrass er i hvert fald omhyggelig med at trække tråde til nutiden i sin filmatisering af romanen om krigsveteranen Jefferson Kyle Kidd, hvis trykpresse blev smadret under borgerkrigen, og som nu ernærer sig ved at rejse rundt i det splittede land og læse avisnyheder op i småbyer, hvor alle er analfabeter.

Det er ikke altid let: Selvudnævnte ledere i nogle byer bryder sig ikke om det underliggende budskab om oplysning, åbenhed og medmenneskelighed, som Kidd præsenterer dem for, og som strider mod løgnene, de spreder for at holde på magten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men det hele bliver kun sværere for Kidd, da han en dag et sted i Texas ser en hængt sort mand og en væltet diligence. Gemt i den sidder en blond pige i kiowaernes klædedragt. Det viser sig, at det eneste familie, pigen har tilbage efter at have været bortført af indianerne i årevis, er en onkel og tante 600 kilometer mod syd.

Da ingen andre vil, må Kidd påtage sig opgaven med at bringe hende derned, og ”News of The World” er fortællingen om deres fælles rejse gennem et støvet og solsvedent landskab, hvor bander huserer, hvor nord- og sydstatsfolk er på kanten af nye blodige kampe, og hvor jævne folk forsøger at dyrke den tørre jord.

Rejsen er en fast figur i westerns, ligesom overfaldene på den hestetrukne vogn, tørsten under den brændende sol og skudduellen. Det hele er at finde i ”News of the World”, der da også sender hilsener til John Fords klassiske westerns og ikke mindst til den uforglemmelige scene i ”The Searchers” fra 1956, hvor John Wayne står i en lysende døråbning.

Vor tid spiller nu også ind. Ikke bare med trådene til Trump-æraen, men også i beskrivelsen af indianerne. Hvor de i ældre westerns er vilde og blodtørstige, er pigen her, som har levet med dem, fuld af visdom. Hun ved for eksempel – bare 12 år gammel – at man skal sørge grundigt, før man kan gå videre i livet, og på den måde er filmen typisk for 2021, hvor oprindelige folk gerne – på grund af dårlig samvittighed og frygt for identitetspolitiske raserier – udstyres med ekstra meget godhed og indsigt.

Men hvor velviljen giver sig udslag i lidt utroværdige replikker, så spiller Helena Zengel pigen med blændende intensitet. Her er virkelig et skuespiltalent ud over det sædvanlige, og hun står godt til Tom Hanks, der portrætterer Kidd med en krop og et sind, der tynges af en traumatisk fortid, men drives frem af en insisterende humanisme.

Kidd er, forstår man via Hanks, den type, der kan læge sårene efter borgerkrigen. Med omsorg og oplysning og en udtalt evne til at dæmpe ophidsede gemytter.

”News of the World” er med sine billeder og sin fortællestruktur lovlig konventionel, men er alligevel – ikke mindst i kraft af Hanks – levende og vedkommende. Og i en enkelt scene, hvor en sandstorm slører alt, og en indianerstamme træder frem inde i stormen som en syret vision eller påmindelse om, hvem der egentlig ejer landet, skaber Greengrass stor suggestiv kunst.

Det kan ikke rigtig siges om resten af filmen. Men mindre kan gøre det, og som en anden vinkel på USA i dag, hvor Trump atter er på vej frem, er den bestemt 156 minutter værd.