”Det var alt for meget at være gift med et helt menneske. Man kunne ikke rumme det. Det var skræmmende og overvældende.”
Tove kan noget med anslag. Hun forstår at sætte en scene, fange en stemning, sparke døren op. Et helt sjæleliv på en studs. Ofte så knugende eksakt, at man må læse videre. Ovenstående optakt blæser novellen "Måden" i gang, men kunne lige så vel have været sætninger i hvilken som helst af Tove Ditlevsens noveller fra samlingerne "Paraplyen" (1952) og "Den onde lykke" (1963), der nu er forenet i ét bind: ”Den onde lykke og andre noveller”.