Tove Ditlevsen har de seneste år taget ikke kun Danmark, men også det internationale marked med storm. Sidste år blev hendes tre erindringsbøger ”Barndom”, ”Ungdom” og ”Gift” med succes udgivet i USA under navnet ”The Copenhagen Trilogy”, mens forfatterskabet også er blevet solgt til mange andre lande. Tove-feberen raser med andre ord stadig, og det gør den nu også på Aarhus Teaters scene Stiklingen. Her har man ladet to talenter fra linjen for Dramatisk Skrivekunst ved Den Danske Scenekunstskole dramatisere to Ditlevsen-romaner, som en del af deres andetårsprojekt. Det drejer sig om Ingeborg Thomsen, der har dramatiseret ”For barnets skyld”, mens Regina Rex har skrevet ”Man gjorde et barn fortræd” om til scenen.
I aftenens første enakter, der er dramatiseringen af ”For barnets skyld”, møder vi den 12-årige Birgit, der må leve med forældrenes skilsmisse og moderens jagt på en ny far. Hun lærer hurtigt, at de voksne ikke er til at stole på, og hun søger tilflugt på legepladsen et sted imellem barn og voksen.
Efter pausen er det en smertelig overgrebsfortælling i ”Man gjorde et barn fortræd”, hvor den 19-årige Kirsten prøver at løsrive sig fra sin far og tage til fest, mens hun i stedet finder et grusomt og smerteligt minde fra barndommen.
David Gehrt har (igen!) lavet en vellykket scenografi, der med få justeringer kan bruges hele forestillingen igennem. I den første enakter forestiller scenografien et hus i to etager med en front i træ samt døre og vinduer. Skuespillerne kan derfor bruge pladsen foran, samt spille gennem vinduerne i både stuen og på første sal, hvilket giver en dejlig dynamik i udtrykket. Efter pausen i ”Man gjorde et barn fortræd” kommer scenografien virkelig til sin ret, da Lasse Steen sætter den høje kulisse i omdrejninger rundt om sig selv i hvirvlende fart, mens skuespillerne råber deres replikker imod os, så scenebilledet afspejler den forvirrende situation, hovedpersonen står i.
Det er et ungt cast af skuespillere med Emil Prenter, Lasse Steen, Louise Kirsten Skov og Amanda Friis Jürgensen, der står på scenen sammen, og de er skønne i deres samspil.
Forestillingen er flot iscenesat af Sigrid Johannesen, der også stod bag instruktionen i den vellykkede ”Girls & Boys” tidligere på sæsonen. Styrken i forestillingen ”Man vokser op” er dens drive og tempo med fokus på sex, nøgenhed, liv, nærvær, fest, angst og tunge følelser. Det ses særligt i en scene, hvor en afklædt Kirsten berøres og befamles af flere hvide handsker i mørket. Det billede brænder sig fast på nethinden, som både æstetisk smukt og stærkt ubehageligt. På den anden side lader iscenesættelsens tempo ikke megen plads til den melankoli, stille følsomhed og bidende ensomhed, der også gennemsyrer Tove Ditlevsens tekster, og som ungdommen i dag måske alligevel kan relatere sig mere til end frygten for at blive gravid eller drømmen om at få sit eget værelse.
Generelt er ”Man vokser op” et skønt bekendtskab, og det bliver spændende at følge de to dramatiker-debutanter på Aarhus Teater – især når de slippes løs med egne idéer, tanker og tekster uden romanforlæg.