Prøv avisen
Bog

Flot og tankevækkende bog om kristendommens skabelse

5 stjerner
Tom Holland kommer blandt andet omkring både Paulus, Luther og Darwin i bogen ”Dominion”. – Foto: Adrian Lourie/Writer Pictures/Ritzau Scanpix

Den engelske forfatter og historiker Tom Holland analyserer med stor dygtighed kristendommens skabelse af den vestlige verden i bogen ”Dominion”

Tom Hollands værk begynder med en beskrivelse af opførelsen af opvarmede romerske bade 30-40 år før Kristi fødsel. På Esquilinerhøjen i Rom bygges der bade, hvor der tidligere har været begravelsesplads for slaver. Her henligger de døde slaver bogstavligt talt, og stanken er voldsom. De er gennemboret på enhver måde og regnes ikke som egentlige mennesker. Kvinder, slaver og barbarer er ikke frie mænd og kan derfor gennembores. Men midt i det romerske rige dukker en tro op på en, der også er gennemboret. En, der stiller disse mennesker i et helt nyt lys og i en ny status. Det er kristendommen, der skaber den vestlige verden og tankegang.

Kristendommen er heldigvis et opgør med det romerske rige, hvor for eksempel uønskede spædbørn blot blev smidt på møddingen, som den engelske historiker Mary Beard også har beskrevet det i sin fremragende bog om Roms historie ”SPQR”. Kristendommen omvurderer alle værdier og er en moralsk revolution. Verden har aldrig set en så progressiv bevægelse som kristendommen.

Samtidig er det også klart, at hvor der er mennesker, er der også smerte og overgreb, men grundlæggende er kristendommen en friheds- og lighedsbevægelse. Kristendommen bygger på, at Gud udvalgte de svage for at gøre de stærke til skamme. Det er ord, der også peger med alvor på kristendommens egen skyld i historiens forløb. Men ord, som også betyder, som Holland udtrykker det, at kristendommen overlever, selvom kirkerne måtte stå tomme.

Tom Holland er engelsk forfatter og historiker. Han har tidligere udgivet en række bøger om Rom og antik historie i vesterlandsk lys, og i denne bog, ”Dominion”, som nok må regnes for en af hans bedste bøger, beskriver han kristendommens skabelse af den vestlige verden.

En skabelse, som nok er forsvindende, for som han refererer en for at sige under Første Verdenskrig: ”Kristendommen begynder at blive betragtet som en slidt bekendelse.”

Alligevel er det Hollands pointe, at kristendommens værdisæt fortsætter i den liberale humanisme og dens værdier. For som Paulus citeres for: ”Hvor Herrens ånd er, dér er der frihed.”

Augustins tanker om arvesynden, hvor mennesket ikke kan overskue hele verden og derfor ikke kan fælde absolutte domme. Abelards tanker om åndens fremgang, der er med til at skabe tanken om historiens fremadskridende udvikling. Kristendommens påvirkning af moralen, der faktisk kæmpede mod slaveriet, mens Aristoteles anvendes til at forsvare det, og som kan findes helt inde i MeToo-bevægelsen, der ville være utænkelig i et romersk rige. Alt dette analyserer Holland med stor dygtighed og indsigt i en række nedslag i historien – fra Rom til Angela Merkel – og ofte med overraskende perspektiver.

Helt fra kristendommens begyndelse har der været en spænding mellem Jesu ord om at ”gå ud i alverden og prædik evangeliet” og så lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Altså spændingen og forholdet mellem mission og diakoni, som også Merkel havner i under flygtningekrisen.

Men spørgsmålet er jo, hvor længe det liberale samfund kan tære på hovedstolen. For måske tror nutidens værdier sig i modsætning til kristendommen og fornægter denne oprindelse. Kan man tære på hovedstolen, uden at det hele ender et andet sted?

Vore dages samfund er ofte som Anders And, der i en tegnefilm løber ud over en kløft og pludselig står med fødderne solidt plantet i den tomme luft og må føle efter uden at kigge – og da falder mod kløftens bund. Denne scene er måske den mest præcise beskrivelse af det moderne samfund. Holland fastholder, at vi er nødt til se på vores oprindelse for at kunne forstå, hvem vi er i dag. Det sekulære samfund er nemlig ikke en fornægtelse af kristendommen, men en fortsættelse af den.

Og at se på vores oprindelse gør Tom Holland både flot og imponerende. Han forfølger sin tanke gennem vestlig historie og idéhistorie gennem Paulus, Karl den Store, Guglielma, Luther og Darwin med flere. Hele tiden med blik for de utallige hændelser og tanker, der er med til at forme vores verden. Man siger nogle gange, at det, der intellektuelt set skiller debattører og tænkere og teologer i vore dage, ikke er troen på Gud, men anerkendelsen af syndens realitet. Hvis synden ikke er med i troen på idealiteten, så bliver idealiteten absolut. Forskellen på gudstjenesten ved Folketingets åbning i tirsdags og den humanistiske ceremoni samme dag er ikke troen på Gud, men anerkendelsen af synden. For tro på idealitet er der sandelig begge steder. Forskellen er, hvordan man forholder sig til den. Hollands analyser peger på, at det vestlige samfund er blevet mere selvretfærdigt, end det var tidligere. Og det kan være, fordi vi egentlig ikke har tabt troen på Gud. Vi har tabt anerkendelsen af synden.

Det er en både flot og tankevækkende bog, Tom Holland har skrevet, og den kan kun anbefales. Den minder lidt om den tyske teolog Jörg Lausters værk ”Die Verzauberung der Welt” (Verdens fortryllelse), men er skrevet med mere journalistisk tæft og nerve. Den kræver sin læser, men man er vejen igennem både godt underholdt og godt oplyst.

I ”læst udefra” omtaler vi en aktuel bog fra udlandet, der handler om tro og værdidebat.