Trængt mandekultur får hjælp af fællesskaber

Rekordmange mænd lever familieløst og ensomt med store konsekvenser for helbredet. DR’s aktuelle dokumentarserie ”Mandefald” viser, at vejen ud af ensomhed går gennem fællesskaber. Der er brug for en øget indsats, for manderollen befinder sig i en identitetskrise, siger eksperter

"Vi er kun noget i kraft af hinanden. Hvis relationerne forsvinder, har du ingen tilstedeværelse," siger forfatter og debattør Knud Romer, der kan tale med om at være i en udsat position som mand.
"Vi er kun noget i kraft af hinanden. Hvis relationerne forsvinder, har du ingen tilstedeværelse," siger forfatter og debattør Knud Romer, der kan tale med om at være i en udsat position som mand. . Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Rundt om bålet sidder otte mænd. De taler om fædre eller mangel på samme. Næste gang de mødes i skoven, skal de snakke om venskaber, og hvordan man opretholder relationer. Derefter dukker faderollen sikkert op igen.

Den er nemlig central, hvis man skal forstå, hvorfor så mange mænd befinder sig i identitetskriser. Det mener både præst og psykoterapeut Ruben Knudsen og Bo Johannes Thiesen, som samarbejder med danske kommuner om kurser for mænd.

”Fraværet af faderskab er ikke kun, at far ikke er fysisk til stede, men også, at far ikke møder sin søn i de udfordringer, han har med at blive mand. Far har følelsesmæssigt ikke været tilgængelig, og derfor mangler mange mænd i dag et forbillede for det maskuline,” uddyber Ruben Knudsen.

Bo Johannes Thiesen beskriver en famlen i faderrollen, som efterlader sønnerne uden en uddannelse i det at blive mand.

”Mandefælleskaber” bruger naturen som ramme for fællesskabet for udsatte mænd. I naturen findes noget oprindeligt, forklarer Bo Johannes Thiesen. Her kobler mændene sig til et urinstinkt fra dengang, de bragte bytte hjem. Jagten efter vildt er i 2020 blevet til jagten efter et bedre liv. Og det er om bålet, samtalerne går fra at være overfladiske til meningsfyldte, forklarer han.

Forfatter og debattør Knud Romer kan tale med om at være i en udsat position som mand:

”Jeg har oplevet to ting: Min kone forlader mig med mine børn, og jeg bliver blind samtidig. At jeg ikke tager livet af mig selv kræver stamina. Et liv uden familie, kone og børn, hvor vennerne lever deres eget liv. Du er død for verden. Vi er kun noget i kraft af hinanden. Hvis relationerne forsvinder, har du ingen tilstedeværelse.”

At det er netop relationerne, som skal redde den trængte mand, mener også forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed Svend Aage Madsen. Han har tidligere her i avisen forklaret, hvordan fælleskaber med nære relationer er forudsætningen for at ændre adfærd i forhold til helbred, uddannelse, livssituation og er en nødvendighed for at klare sig godt.

Ruben Knudsen har arbejdet med mandefælleskaber i 10 år, hvor deltagerne på kursusforløbet ”Mand og Mand Imellem” som regel er aktive i kirkelivet.

Han, som tidligere var luthersk frimenighedspræst, forsøger at hjælpe mænd ved at give kristendommens sprog en psykologisk dimension, som mændene kan spejle deres indre i.

”Gennem psykologiens sprog finder mændene en ny forståelse for sig selv. De begynder at dele erfaringer og knytter sig til hinanden. Det rørende at se den forløsning, de oplever. Selvom de er midt i livet, er det for mange første gang, de åbner sig for en anden mand.”

Værdien af nære relationer kan ikke overdrives, betoner Knud Romer.

”Det afgørende er: Har du venner? Tætte relationer. Nogle at dele sorger og glæder med. Jeg har 12 venner, og vi deler alt. De er der altid. Du dør af at være ensom. Jeg mener, at man stiller det forkerte spørgsmål, når man spørger, om folk er ensomme. Det man burde spørge om er: Føler du dig elsket? Er der et menneske, som elsker dig, så kan du overleve følelsesmæssigt og socialt.”

Bo Johannes Thiesen er ikke i tvivl om, at vi vil se endnu flere mandefællesskaber i fremtiden.

”Jeg ser en bevidsthed omkring manderollen, som er betydningsfuld. Som mænd er vi nødt til at gøre noget. Komme væk fra de overfladiske samtaler og træne et maskulint sprog. I fællesskab.”