Nordisk Messe - Sandström / Tranströmer - Mogens Dahl Kammerkor, dirigeret af Mogens Dahl, cello: Toke Møldrup.
Torsdag den 26. marts mistede Sverige - og verden - en af de mest markante digtere i vor tid, da Tomas Tranströmer døde i Stockholm, 83 år gammel.
En uge efter opførte Mogens Dahl Kammerkor hans ”Nordisk Messe” ved en koncert i Christians Kirke.
Aftenen forinden havde de 18 sangere, dirigeret af Mogens Dahl, sammen med den fremragende cellist Toke Møldrup medvirket ved en slags mindekoncert i Lunds Domkirke. Uropførelsen daterer sig til Festspillene i Bergen den 23. maj 2014.
Værket er en fascinerende symbiose mellem Tranströmers fortættede lyrik og komponisten Sven-Davis Sandströms forunderligt kongeniale musik hertil.
De 25 tekster er stykket sammen fra flere forskellige digtsamlinger og fremføres ikke i kronologisk rækkefølge, men ud fra et overordnet musikpoetisk perspektiv.
”Men det kommer en dag när de döda och levande byter plats” (Men der kommer en dag, hvor de døde og levende bytter plads, red.), skrev Tranströmer i 1989.
Og i samlingen ”Midvinter” fra 1996 hedder det et sted: ”Det finns en ljudlös värld/ det finns en spricka/där döda/ smugglas över gränsen.” (Der findes en lydløs verden, der findes en sprække, hvor døde smugles over grænsen, red.).
Det er ikke mindst denne transcendentale måde at anskue tilværelsens grundvilkår på, der giver Tranströmers poesi en særlig tyngde og skønhed. Men det er en undertiden isnende kold skønhed, og i løbet af det 80 minutter lange værk går det op for en, at det første ord i værkets titel, nordisk, i den grad dækker karakteren af det.
Vi er ude på de store vidder, både i ord og toner, og i mange og lange passager kan man komme til at tænke på en langsom sats i en Sibelius-symfoni.
Sandström har klogeligt afstået fra at benytte orkesterakkompagnement, ikke engang et lille kammerorkester ville han have med. Det eneste instrument er en cello, der smyger sig ind og ud mellem satserne, ofte suppleret med sangernes stilfærdige nynnen. Det kan lyde banalt, men bliver det aldrig. Dertil er både Tranströmer og Sandström så at sige for strenge og mættede i mælet.
Og det andet ord i titlen, messe? Ja, teksterne er i hvert fald struktureret i de traditionelle messe-satser, kyrie, gloria, credo og så videre, men noget religiøst værk er der næppe tale om.
Måske kan man fornemme en anelse ironi i messeopbygningen? På linje med den selvironi Tranströmer anvendte, da han i et digt fra samlingen ”För levande och döda” (1989) konstaterede:
”Jag har examen från glömskans universitet“” (jeg har taget eksamen på glemslens universitet, red.).
Nordisk Messe er indspillet på plademærket Exlibris (EXLCD 30164) med de samme kunstnere, der gav tilhørerne i Lund og på Christianshavn en sublim påskeoplevelse.
kultur@k.dk