Prøv avisen

Agualusa har skrevet en poetisk roman om tiden efter Angolas selvstændiggørelse

5 stjerner

Intens og poetisk skildring af Angolas voldsomme historie efter kolonitiden

Litteratur fra Angola er et sjældent syn i Danmark, men forfatteren José Eduardo Agualusa er også sjældent god og egensindig. Almen teori om glemsel er en poetisk, facetteret roman om tiden efter Angolas selvstændiggørelse i 1970’erne, og romanen var shortlistet til Man Booker-prisen og vandt The International Dublin Literary Award.

Fortællingen har et ganske klaustrofobisk udgangspunkt: Den portugisisk kvinde Ludovica lukker sig inde i sin lejlighed i hovedstaden Luanda efter uafhængigheden og den følgende langvarige borgerkrig, og hun bliver der i næsten tre årtier. Hun dyrker grøntsager og fanger dyr. Hun brænder bøger for at holde varmen, og hun skriver sine tanker på væggene.

Flere små lyriske kapitler er uddrag af hendes vægskrift. Den ikke ganske virkelighedstro beretning vinder betydeligt gennem hendes refleksioner og gennem den symbolik, der ligger i ikke at ville konfrontere sig med en forandret omverden.

Omverdenen trænger sig dog på. Gennem bipersoner, som Ludo (som hun kaldes gennem romanen) møder, bliver der tegnet et signalement af den politiske situation i landet. Alle forsøger at finde ud af, hvad der nu gælder og er normalt. Naboen Arnaldo Cruz, kaldet Lille Høvding, der beskrives som ”mere entusiastisk end talentfuld, hvad angår politiske intriger”, er fængslet i perioder, men bryder også ud af sin isolation og handler med både lejligheder og kunsthåndværk. Gadedrengen Sabula hjælper Ludo, men må også kæmpe for at finde fodfæste. Og mange andre bipersoner er med til at tegne det større billede af Angola, hvor livet fortsætter, på trods af at man lever i en undtagelsestilstand.

Kærligheden til litteraturen skinner igennem i hele bogen. Der er Ludos trang til at skrive, hendes passion for Fernando Pessoas lyrik, som citeres mod slutningen, og hendes egen fornemmelse af, at der er hele byer, der forsvinder, når hun brænder bøger. Dublin forsvinder med Ulysses. Men i det hele taget tegner Agualusa sit eget landkort af litterære indflydelser fra nær og fjern udtrykt gennem hans karakterers forkærlighed for litteratur fra alle egne af verden.

Agualusa skriver med en fin balance mellem det tragiske og det komiske. En mand dør af kærlighed til sin kone, da han får en parabolantenne i hovedet, som han ville sætte op, så hun kunne se brasilianske soap-operaer. Ludo navngiver en abe Che Guevara, og man når at opbygge en vis nysgerrighed i, hvad det kan udvikle sig til, blot for at Ludo uden nåde slår aben ihjel for at spise den.

Almen teori om glemsel balancerer fornemt mellem det poetiske og livsbekræftende og det historiske og tragiske. Som hos afghanske Atiq Rahimi er der en særlig styrke i at reducere romanens fundamentale situation til et menneske i et meget begrænset rum og så lade den store historie flimre forbi udenom. Angola er meget mere nærværende efter at have læst Agualusas roman, men den er først og fremmest et flot værk i sin egen ret.