I dag åbner første af tre udstillinger under titlen ”Billedstorm fra Reformationen til i dag”.
Udstillingerne på henholdsvis Skovgaard Museet, Kvindemuseet og Museet for Religiøs Kunst skal tilsammen kaste lys på tabubelagte, ødelagte eller forbudte billeder inden for køn, blasfemi og fremmedhed fra de seneste 500 år. Lige fra dengang, katolske kirker i Nord- og Mellemeuropa blev renset for religiøse billeder og skulpturer i overgangen til protestantismen, til i dag, hvor statuer af Lenin, Stalin og Saddam Hussein ødelægges.
Men udstillingerne kaster også på provokerende vis lys på de tabuer, vi selv lever med til daglig, siger biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær, som skal åbne udstillingerne på Skovgaard Museet og Museet for Religiøs Kunst. For eksempel er et krucifiks sat i en beholder med kunstnerens egen urin på Skov- gaard Museet.
”Udstillingen med krucifikset i en urinbeholder provokerer mig meget, fordi kunstneren, der står bag, ’pisser på Kristus’. Men når den første provokation har lagt sig, tænker jeg, ’hvad vil kunstneren med det her billede? Hvordan forholder vi os til tro og det hellige?’. På den måde kan provokationen være med til at starte en selvrefleksion. Det kan sammenlignes med postyret, der opstod, da man malede noget af Mindeparken rød i Aarhus. Først provokerede det, men dernæst opstod overvejelsen om, hvordan vi behandler naturen i hverdagen,” siger Henrik Stubkjær.
Han mener, at religion kan siges at være et tabubelagt emne blandt mange danskere, fordi det er pinligt at tale åbent om.
”Men hvis beskueren bliver provokeret af at se et krucifiks i en beholder med urin, så kan det for den enkelte beskuer være en indikator for, at religion stadig har en betydning og en værdi,” siger han og fortsætter:
”Ellers ville beskueren være ligeglad. Den erkendelse er i sig selv værdifuld. Særligt i lyset af, at vi netop har afskaffet blasfemiloven.”
Foruden målet om at skabe selvrefleksion blandt museumsgæsterne er det meningen, at udstillingerne skal skabe debat om den ytringsfrihed, der præger det 21. århundrede, hvad angår køn, blasfemi og fremmedhed.
Det vil Kvindemuseet i Aarhus gøre med temaet køn, hvor de fokuserer på, hvordan repræsentationen af sex, kvinder og køn har været betragtet som et tabu gennem tiden.
Museet for Religiøs Kunst behandler temaet fremmedhed med en udstilling, der beskæftiger sig med ”de fremmede” i forhold til en hvid, vesteuropæisk etnicitet.
Og Skovgaard Museet behandler blasfemi som tema med en udstilling, der skildrer billeder fra den billedstorm, der fandt sted i kirkerne i Nord- og Mellemeuropa under Reformationen til Islamisk Stats ødelæggelser i Mellemøsten.
Men ganske bevidst har Skovgaard Museet i Viborg fravalgt at udstille Muhammed-tegningerne med den begrundelse, at de, som en lille organisation, ikke har mulighed for at klæde museumspersonalet på til at håndtere en terrorrisiko.
Den beslutning bakker biskop Henrik Stubkjær op om. Ifølge ham handler det om at give plads til nye perspektiver i en debat om blasfemi, der længe har kredset om Muhammed-tegningerne.
”Det han ikke passe, at vi ikke kan tale om blasfemi i en kristen kontekst, uden at Muhammed-tegningerne skal frem i lyset. Det, som stammer tilbage fra dengang, da debatten om Muhammed-tegningerne startede, skal ikke diktere dagsordenen for blasfemi i dag,” siger han.
Henrik Stubkjær mener, at det ville komme til at handle om ”de andre” i stedet for os selv, hvis museet valgte at bringe Muhammed-tegninger.
”Og det er ikke formålet med udstillingerne,” siger han og fortsætter:
”Formålet er for en gangs skyld at se indad frem for at pege fingre ad de andre. Og det har museet blandt andet gjort ved at provokere den kristne tro med billeder fra en kristen kultur. De har valgt en bestemt vinkel, hvilket betyder, at visse perspektiver må udelades,” siger Henrik Stubkjær.
Biskoppen ærgrer sig over, at medierne i så høj grad fokuserer på, at Muhammed-tegningerne er udeladt, fordi meningen med udeladelsen netop var at give plads til andre perspektiver inden for debatten om blasfemi.
”Lad os se på, hvad der er i udstillingerne, frem for hvad der ikke er,” siger han.
Udstillingerne arrangeres i anledning af 500-året for Reformationen og Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad.