Tre ud af fire direktører for danske kunstmuseer er kvinder

Generelt er lederne af danske museer mænd - men ikke på kunstmuseerne, hvor langt de fleste er kvinder. Eksperter peger på, at forklaringen skal findes i kønsfordelingen på kunsthistoriestudier - og at de største museer fortsat ledes af mænd

Fra venstre: Lisette Vind Ebbesen, direktør for Skagens Kunstmuseer, Marie Nipper, direktør for Arken og Rebecca Matthews, direktør for Aros.
Fra venstre: Lisette Vind Ebbesen, direktør for Skagens Kunstmuseer, Marie Nipper, direktør for Arken og Rebecca Matthews, direktør for Aros. . Foto: Henning Bagger/Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix/Pressefoto Aros.

Forleden blev det offentliggjort, at Marie Nipper, som tidligere var leder af Copenhagen Contemporary, overtager posten som direktør for kunstmuseet ARKEN. Og når hun den 1. august overtager posten fra den afgående direktør Christian Gether, bekræfter det en tendens til, at kvinder indtager toppen af de danske kunstmuseer.

Af de 30 statslige og statsanerkendte kunstmuseer, som får støtte i henhold til museumsloven, har 22 en kvindelig direktør. Det svarer til, at tre ud af fire kunstmuseumsdirektører er kvinder. Af samtlige 102 statslige og statsanerkendte museer har 46 en kvindelig direktør, altså lidt under halvdelen. Og hvad angår kulturhistoriske museer, er tre ud af fire direktører mænd.

Det skyldes især, at kunsthistorieuddannelserne på landets universiteter har et højt antal kvindelige studerende, siger Berit Anne Larsen, som er næstforperson i Organisationen Danske Museer og arbejder som formidlings- og udstillingschef på SMK - Statens Museum for Kunst.

“Der har i lang tid været en overrepræsentation af mandlige direktører, hvis man tager kønsfordelingen på kunsthistoriefagene i betragtning, så denne udvikling er i virkeligheden en forventelig afspejling af den talentmasse, museerne rekrutterer fra,” siger hun.

Berit Anne Larsen forudsiger, at udviklingen vil fortsætte hen over de kommende 10-20 år. Ifølge hende er det overvejende positivt, at museumsdirektørerne i højere grad er kvinder.

“Men i den bedste af alle verdener ville jeg egentlig mene, at museernes ledelse i højest mulig grad skal afspejle det samfund, de omgives af, hvad angår køn. Også når man ser på kulturhistoriske museer, hvor der er en overvægt af mandlige direktører,” siger hun.

Adspurgt om antallet af kvindelige direktører kan have indflydelse på den skæve fordeling af mandlige og kvindelige kunstnere på kunstmuseerne, påpeger hun, at det ikke i sig selv er et spørgsmål om direktørens køn.

“Det er min oplevelse, at der er kommet et større fokus på området, uagtet direktørens køn. Og den bias, der historisk har resulteret i en overvægt af mandlige kunstnere og har varet i hundredvis af år, er ikke noget man vender med et snuptag,” siger Berit Anne Larsen.

Susanne Krogh Jensen er samlingsinspektør på Danmarks Tekniske Museum og har skrevet ph.d.-afhandling om professionalisering af de danske museer.

Hun er ikke overrasket over kønsfordelingen på kunstmuseernes direktørstole.

“I årtier var det et krav til statsanerkendte museer, at lederen skulle være fagligt uddannet. Kunsthistorie har altid haft et overtal af kvindelige studerende, mens historie har haft flere mandlige studerende. Det kan derfor være med til at forklare diskrepansen mellem kønsfordelingen af direktører på kunstmuseer og kulturhistoriske museer,” forklarer hun.

Hans Dam Christensen er professor i kulturformidling tilknyttet afdeling for Sektion for Arkiver, Biblioteker og Museer på Københavns Universitet. Han peger på, at der indtil 1950'ernes slutning udelukkende havde været mandlige direktører på de danske kunstmuseer.

"I 1961 blev Else Kai Sass, som var professor i kunsthistorie på Aarhus Universitet, den første kvindelige leder af kunstsamlingen på Aarhus Museum - det som senere blev til ARoS. Thorvaldsens Museum fik en kvindelig leder i 1963. Men udviklingen tog først for alvor fart i løbet af 1970'erne og 1980'erne, hvor museumspersonalet blev professionaliseret og derfor i højere grad afspejlede kønsfordelingen på de faglige uddannelser, altså for eksempel kunsthistorie, etnologi og historie,” siger han.

I dag er historie, arkæologi og etnologi i højere grad end tidligere domineret af kvindelige studerende, mens der længe har været en overvægt af kvindelige kunsthistorikere.

“Derfor må man forvente, at også de kulturhistoriske museer vil have en mere ligelig kønsfordeling i løbet af de næste år.”

Han gør også opmærksom på, at mange af de største museer både i Danmark og udlandet ikke i lige så høj grad har haft kvindelige direktører.

“Hverken Louisiana eller Nationalmuseet har nogensinde haft en kvindelig direktør. Statens Museum for Kunst har kun haft en enkelt. Louvre i Frankrig fik først en sidste efterår. Så det hører med til historien, at selvom et bredt udsnit af kunstmuseer har kvindelige direktører, så er der en uligevægt i toppen af størrelseshierarkiet,” siger Hans Dam Christensen.