Da kunsthistorikeren John Richardson under mindegudstjenesten for Andy Warhol (1928-1987) i St. Patrick's katedralen på Manhattan talte til New Yorks glamourøse kunstelite, overrumplede han nogle i forsamlingen med sin bemærkning om den berømte popkunstners inderlige katolske tro.
”Det kan overraske de af jer, der kendte ham under forhold, som var antitesen til åndelig, at sådan en side af ham eksistererede. Men den eksisterede, og den er en nøgle til kunstnerens psyke,” sagde han.
John Richardson fortsatte:
”Vores viden om denne hemmelige andægtighed ændrer vores opfattelse af en kunstner, der bedrog verden til at tro, at hans eneste besættelser var penge, berømmelse, pomp og pragt.”
Netop Warhols religiøsitet er genstand for den opsigtsvækkende udstilling ”Andy Warhol: Revelation” (Andy Warhol: Åbenbaring), der debuterede på Andy Warhol Museum i Pittsburgh i Pennsylvania og nu er aktuel på Brooklyn Museum i New York efter en mellemlanding på Speed Museum i Louisville i Kentucky.
”Det er formentlig en af de første store udstillinger til at udforske amerikansk katolsk efterkrigskultur og en af de første til at hylde, hvordan Warhol bragte sine homoseksuelle og katolske identiteter i dialog med hinanden,” skriver kunstkritikeren Liam Maher i det katolske nyhedsmedie National Catholic Reporter.
Selvom Andy Warhol ofte brugte religiøs ikonografi i sine værker og i sine dagbøger skrev om både sine kirkebesøg og sit møde med daværende pave Johannes Paul II i Rom i 1980, så er hans religiøsitet et overset aspekt af hans liv og kunst. Det forklarer kunsthistorikeren José Carlos Diaz, der er chefkurator ved Andy Warhol Museum og udstillingens tilrettelægger.
”Warhols katolicisme var overset i høj grad, fordi han selv undlod at bringe den til overfladen. Men hvis vi kigger dybere og betragter hans kunst gennem katolicismens optiske linse, så har hans tro absolut altid været tilstede i hans kunst og hans liv. Han legede med stilarter og symboler fra katolsk kunsthistorie og omformulerede dem inden for popkunstens kontekst og kultur,” siger José Carlos Diaz.
Andy Warhol kom til verden i industribyen Pittsburgh i delstaten Pennsylvania i 1928 som Andrew Warhola, søn af indvandrere fra det nuværende Slovakiet. Hans far var kulminearbejder, og hans mor, Julia Zavacky Warhola, var en dybt religiøs kvinde, der kultiverede sønnens byzantinsk-ortodokse rødder. Under Andy Warhols barndom i 1930'erne gik mor og søn typisk til fire lange gudstjenester i den lokale St John Chrysostom Byzantine Catholic Church hver weekend, hvor han brugte utallige timer på at stirre på malerier af Jesu apostle, Jomfru Maria og andre religiøse ikoner.
”De inspirerede hans senere skildringer af amerikanske kulturelle ikoner såsom Marilyn Monroe og Jackie Onassis Kennedy. Samtidig kan hans malerier af Coca Cola-flasker og andre symboler på amerikansk forbrugerkultur ses som en reference til en slags sekulær gudsdyrkelse,” siger José Carlos Diaz.
Mordforsøg var et åndeligt vendepunkt
Moderen var også i Andy Warhols voksne år hans åndelige anker. Hun var foruden at være en dybt katolsk kvinde også en kunstner, og hendes tegninger af engle er inkluderet i ”Andy Warhol: Revelation”. I en artikel i magasinet Esquire i 1966 kaldte Julia Zavacky Warhola sin kunstnersøn ”en god religiøs dreng”, og hun boede igennem næsten to årtier med ham i hans hjem i New York, hvor de dagligt bad til Gud sammen. Det var hende, som Warhol kom hjem til efter de vilde fester i hans sølvmalede studie i New York, The Factory (Fabrikken).
Som voksen praktiserede Andy Warhol, der var blevet kendt som popkunstens vilde avantgarde-prins, sin gudstro på sine egne, mindre stringente vilkår, siger José Carlos Diaz.
”Han var først og fremmest en kunstner og en mester i transformation, der levede sit liv på sine egne betingelser. Han undgik at blive sat i bås ved at tilsløre identitetsmarkører såsom sit fødested, sin alder, sin seksualitet og sin religion, og fabrikerede i stedet et image som denne her udefinerbare popkunstner og udskejende mediepersonlighed. Vi ved ikke meget om, hvilke kirker han kom i som voksen. Men vi ved, at han livet igennem jævnligt stak hovedet indenfor i kirker, selvom det kun var helt korte besøg på fem eller 10 minutter. Han var mere en iagttager end en deltager,” siger han.
I 1968 havde Andy Warhol en nærdødsoplevelse, da han blev skudt og nær dræbt af en tidligere samarbejdspartner, den psykisk uligevægtige radikale feminist Valerie Solanas, der havde en løs tilknytning til The Factory. Han blev erklæret klinisk død ved ankomsten til hospitalet, men overlevede og var indlagt i to måneder. Han begyndte at gå i kirke ugentligt, stillede op som frivillig i suppekøkkener for hjemløse og rejste i 1980 til Vatikanet, hvor han hilste på paven.
”Mordforsøget ændrede ham både fysisk og åndeligt. Det var et vendepunkt i hans liv og hans religiøse liv. Han blev både mere skrøbelig og mere åndelig,” siger José Carlos Diaz.
Forenede seksualitet med katolicisme
”Andy Warhol: Revelation” på Brooklyn Museum indeholder flere end 100 genstande, der billedliggør popkunstnerens liv som troende. Nogle af dem er sjældent udstillede objekter, mens andre er velkendte værker. Udstillingen inkluderer blandt andet en Jesus-figur, som Warhol malede som dreng, samt adskillige værker fra hans serie baseret på den italienske kunstner Leonardo da Vincis ikoniske vægmaleri ”Den sidste nadver”, hvor Jesus sidder omgivet af de 12 disciple.
Museumsgæster kan også se et uddrag af en kunstfilm, der var en bestillingsopgave finansieret af den katolske kirke op til verdensudstillingen i San Antonio i 1968, men som Warhol af ukendte årsager aldrig færdiggjorde. Filmen viser solen, der går ned i Stillehavet et sted langs den californiske kyst, mens sangeren Nico langsomt oplæser en kryptisk tekst om liv og død, lys og mørke.
Som homoseksuel mand var Andy Warhol også draget til mandekroppen, og ifølge udstillingsteksten ”sammenblandede han ofte sine kødelige homoseksuelle lyster med katolsk billedsprog”. Et af værkerne på udstillingen viser eksempelvis et billede af Jesus lagt over et fotografi af en muskelsvulmende mandlig bodybuilder.
Det er ifølge José Carlos Diaz uklart, hvordan Andy Warhol forenede sin homoseksualitet med sin katolske opvækst.
”Vi ved ikke, om han skammede sig over sin seksualitet, men det var afgjort ikke nemt at være en homoseksuel mand i 1950'ernes USA, og han var nødt til at lære at navigere de konfliktfyldte farvande. Der er indikationer på, at hans tro var mere åndelig og præget af overtro og æstetisk fascination, end den var rodfæstet i kirkens lære og dogmer. Som voksen skriftede han ikke nødvendigvis eller tog del i nadveren, men han kunne finde på at stænke vievand, som han havde hentet i kirken i glasflasker, rundt omkring i sit hjem. Så han fandt sin egen måde at praktisere tro på,” siger han.
Andy Warhol døde i New York som 58-årig i 1987 uventet af hjertestop under en galdeblæreoperation. Han er begravet ved siden af sine forældre på kirkegården St. John the Baptist Byzantine Catholic Cemetery i Pittsburgh.
