Tro og viden

Bøger Morten Fink-: Jensen har skrevet en vægtig bog om naturvidenskab og teologi efter reformationen

Morten Fink-Jensen præsterer en fremragende gennemgang af Tycho Brahes helhedsfilosofi, hvor luthersk teologi efter Melanchtons model går fint i spænd med interessen for astronomi, astrologi, kemi og medicin.
Morten Fink-Jensen præsterer en fremragende gennemgang af Tycho Brahes helhedsfilosofi, hvor luthersk teologi efter Melanchtons model går fint i spænd med interessen for astronomi, astrologi, kemi og medicin.

Hvad skete der egentlig, da reformationen satte sig igennem herhjemme? Nogle har ment, at dermed kvaltes ethvert forsøg på ny og anderledes tænkning, mens andre har konstateret, at lige netop i denne periode bliver nye erkendelser og tænkemåder til. Morten Fink-Jensen har sat sig for at undersøge forholdet mellem naturvidenskab og teologi, som det udfolder sig i Danmark efter universitetets genåbning i 1539 og de følgende hundrede år. Det er der kommet en rigtig interessant bog ud af. Det er en ph.d.-afhandling, og fremstillingen er så spændende, at anmelderen havde svært ved at lægge bogen fra sig.

Det genåbnede universitet i København støttede sig kraftigt til Luthers medarbejder Philip Melanchton, som havde et ganske anderledes positivt syn på videnskaberne end Luther, hvis interesse i så henseende begrænsede sig til filologi. Melanchton betonede nytten af naturfilosofi, som det hed dengang, og mente, at også teologer havde brug for viden om den menneskelige anatomi - ikke fordi de skulle fungere som læger i deres sogne, men fordi det menneskelige legemes fine komposition vidnede om skaberens storhed.

At også astronomi og astrologi hørte hjemme i denne forbindelse bør nævnes. Morten Fink-Jensen redegør for, hvorledes teologien selvsagt bliver det fremmeste fakultet ved universitetet, og hvordan man her udøver censur, idet det drejer sig om at fremme den rette lutherske lære. Men med de øvrige videnskaber er det en anden sag. Her fortsætter den klassiske dannelse, også selv om de øvrige videnskaber skal rette ind efter teologien. Men da man følger Melanchton, betyder det ikke blot en koncentration om Skriften, men også en udbredt humanistisk interesse for naturen og universet, hvor man iagttager Guds virksomme forsyn.

Morten Fink-Jensen har virkelig været i arkiverne og færdes med lethed og selvfølgelighed blandt de mange lærde og deres udgivelser. Men han tager sig også tid til at lade enkelte tænkere tale grundigt ud og præsterer således en fremragende gennemgang af Tycho Brahes helhedsfilosofi, hvor luthersk teologi efter Melanchtons model går fint i spænd med interessen for astronomi, astrologi, kemi og medicin.

Morten Fink-Jensen viser nu, hvorledes den frembrydende lutherske ortodoksi ikke medførte, at fornuftens og erfaringens indsigter blev nedvurderet. For selvom fornuften ikke havde noget gøre på troens område, så blev den naturvidenskabelige indsigt "fortsat tænkt mulig pga. at mennesket var skabt i Guds billede." Videnskabsmanden blev derfor i praksis noget af en balancekunstner.

Hvordan en sådan balance lod sig pratisere, demonstrerer Fink-Jensen ud fra Johana Arndt og Paracelsus ved deres betoning af naturen som "det guddommelige skaberværk der afspejler, bevidner og forherliger dets skaber", hvis pointe er: Betragt naturen og elsk Gud. At balancegangen virkelig var vanskelig viser Fink-Jensen ved en sag, hvor Odense-lægen Hartvig Lohmann for at kunne fortsætte sin praksis var nødt til at betone sit tilhørsforhold til den rette lære.

Bogen slutter med en grundig redegørelse for Caspar Bartholins tænkning. Han var en af det tidlige 1600-tals mest indflydelsesrige videnskabelige forfattere i Nordeuropa, idet hans mange lærebøger fandt anvendelse langt ud over Danmarks grænser. Han var en såkaldt trismegistus, dvs. filosof, læge og teolog i et, og kunne undervise i både uranologi og astrologi. Men han avancerede støt og sluttede sin karriere som teologisk professor. Fink-Jensen fortæller udførligt om Bartholins omfattende forfatterskab, hvor naturvidenskab og teologi endnu hænger sammen. Alligevel spores der en dobbelthed: Han bliver mere ortodoks i sin teologi, end han er i sin videnskab, og baner dermed vej for den adskillelse, som måtte komme.

Det er en fremragende bog, som er fuld af nunancerede undersøgelser og fine iagttagelser. På trods af den megen lærdom er den nem at læse for den interesserede. Den afdækker et historisk materiale, som er relevant for diskussionen om forholdet mellem videnskab og teologi i nutiden.

Morten Fink-Jensen: Fornuften under troens lydighed. Natur-

filosofi, medicin og teologi i Danmark 1536-1636. Museum Tusculanum. 418 sider. 375 kr.

kultur@kristeligt.dagblad.dk