Troen er et grundvilkår i livet

Musiker og forfatter Kristian Leth har komponeret musikken til teaterstykket Honningkagebyen. Befriende med et teaterstykke, som behandler tro og eksistens, synes han

Ingen kender det mørke, jeg har. Jeg vandrer mod lyset til evig tid.

Sådan lyder en del af omkvædet i sangen Fremmed land, som musiker Kristian Leth har skrevet og komponeret til det nye teaterstykke Honningkagebyen, som spiller på Mungo Park Kolding fra februar. Stykkets omdrejningspunkt er tro og eksistens, og derfor er det en sang, som forsøger at forholde sig til den evighed, der omgiver troen, forklarer Kristian Leth:

Den handler om hengivelse om at turde være til stede i evigheden og forholde sig til troen. Også selvom det kan være et evigt uforløst dilemma.

Kristian Leth blev kontaktet af instruktør og direktør på Mungo Park Kolding Lasse Bo Handberg, fordi han havde hørt Kristian Leth udtale sig om troen som et grundvilkår i livet. Han var derfor ikke i tvivl om, at det skulle være den 32-årige forfatter og musiker, som skulle lave musik til stykket. Og selvom Kristian Leth flere gange har skrevet musik til både film og tv-serier og er forsanger i bandet The William Blakes, så er det første gang, at han laver musik til et teaterstykke. Og det er en helt anden måde at lave musik på det skal have en anden potens, for musikken skal ikke være det bærende:

Det er vigtigt, at musikken ikke fylder eller farver for meget. Jeg har lavet fem stykker musik i alt, og de skal alle sammen fungere som pauser som supplement til teaterstykket. Og det er selvfølgelig en udfordring at lave musik til noget, for man skal hele tiden tænke det ud fra de rammer, man har.

Kristian Leth er glad for, at han blev kontaktet af Lasse Bo Handberg. For ikke alene elsker han disciplinen bestillingsjob, da det er en klassisk måde at lave kunst på. Nogle af de største kunstværker gennem tiden er netop blevet til på bestilling, for der sker noget, når man får udstukket nogle rammer, som man så skal putte sig selv ind i. Men først og fremmest er det befriende og tiltrængt, at der endelig er et stykke, som behandler tro uden at have en bestemt dagsorden. Stykket her er nemlig ikke tænkt som endnu et indspark til debatten om religion og troens rolle. Og det sker alt for ofte, at troen bliver spændt for en vogn, mener Kristian Leth.

Danskerne har berøringsangst over for troen, og når man endelig taler om troen i Danmark, så er det, som om man skal forholde sig til det som en form for trussel eller som noget generelt. Der er mange, der ikke tør sige noget specifikt om troen, og det mener jeg, der er et behov for.

Kristian Leth mener nemlig, at man ikke kan komme uden om at forholde sig til troen. Men tro er mange ting, og selvom han holder af at komme i kirken, så leder han efter troen mange steder.

For mig er det at tro en proces og en vekselvirkning mellem tro og tvivl. Det er en foranderlig ting, som jeg bruger mange kræfter på at forholde mig til. Og jeg mener, at det at tro er noget, vi alle gør, bare i kraft af at vi tror på livet. Men det bliver for mange et fremmed land, hvis man aldrig har forholdt sig til det.Og det er et problem, at det ikke er noget, vi taler om som andet end religion eller politik. De mennesker, som vokser op uden berøring med troen, uden at bruge det sprog, der handler om det indre liv, de får slet ikke det vokabularium. Så ser man kun sig selv som psykologi, og det er bare ikke fyldestgørende. Der synes at være en afgrund mellem den måde, vi taler om at være mennesker på, og så den måde, vi er mennesker på.

Kristian Leth