Det mørke hår er tæt kornflettet, så man kan se hovedbunden mellem rækkerne. Som de bare striber i et velluget blomsterbed. De sirlige baner løber tværs over hovedet og mødes på højre side, hvor de er samlet i en stor knold. Hun har flere lag trøjer på og drikker grøn the, fordi hun er forkølet.
Udenfor er det frostgrader, selvom kalenderen siger, at det er forår. Vi er langt fra Ugandas tørre hede, hvor sangerinden lige har været sammen med Folkekirkens Nødhjælp for at sætte fokus på stærke kvinder i verdens fattigste lande. Barbara Moleko er nemlig nyudnævnt ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp.
70 procent af verdens fattigste er kvinder. Samtidig har én ud af tre husstande i verden en kvinde som eneste forsørger. Sådan lyder det fra Folkekirkens Nødhjælp, som sætter kvinder i centrum for organisationens årlige landsindsamling på kvindernes kampdag den 8. marts. Som ambassadør er det Barbara Molekos opgave at skabe synlighed omkring sagen:
”Jeg kan sige de ting, man ikke hører fra Folkekirkens Nødhjælp. Jeg kan sige tingene mere usødet,” fortæller hun.
Og vilkårene for kvinder i lande som Uganda er da også ”helt sindssyge”, hvis man skal tro den unge sangerinde med den karakteristiske, raspende stemme, man kender fra radiobaskere som ”Dum for dig”, ”Klar til kærlighed” og den aktuelle single ”Gør mig lykkelig”.
Moleko ønsker selv at fremstå som en stærk kvinde for sin datter på 16 måneder, og derfor var hun heller ikke i tvivl, da Folkekirkens Nødhjælp tilbød hende at blive ambassadør:
”Det er så vigtigt at sætte fokus på de stærke kvinder, fordi det er meget nyt, at de får lov til at stå for sig selv. Der er stadig stor forskel på mænd og kvinder i lande som Uganda, så det er stadig en kamp.”
Folkekirkens Nødhjælp arbejder blandt andet for at uddanne kvinder, så de kender deres rettigheder og kan forbedre forholdene for dem selv og deres lokalsamfund. For den 28-årige sangerinde var der især én ting, der gik igen hos de stærke kvinder, hun mødte, nemlig selvstændiggørelse:
”Det var så vildt at se dem, når de talte om deres mål. De blev helt ur-stærke. Kampen og målrettetheden giver et eller andet lys af selvstændiggørelse i folks øjne,” siger hun.
På sin rejse i Uganda mødte Barbara Moleko mange kvinder, men især én kvinde ved navn Grace gjorde indtryk på hende: ”Hun græd ret meget, da hun fortalte sin historie om, hvor grimt man bliver behandlet, fordi man er kvinde. Hendes mand havde klippet en finger af hende, en dag hvor han var kommet fuld hjem. I dag arbejder hun sig op i det politiske system, og hun drømmer om at komme i parlamentet,” fortæller popmusikeren, der selv har boet i Sydafrika og Mozambique som barn.
Hun mødte Grace og andre stærke kvinder i den fattige region Karamoja, hvor hun også så, hvilken rolle troen spiller i deres liv:
”Det gik op for mig, hvor stor betydning troen har. Tro er helt fundamental for et samfund, hvor folk har så lidt. Der bare noget smukt ved at tage hånd om sin skæbne og samtidig overgive sig til troen,” siger hun og forklarer, hvordan troen også er en del af hendes liv:
”Jeg har troen i mig, men det er stadig en søgen. Jeg beder en gang imellem. Det er meget meditativt og reflektorisk for mig. Det er ligesom at skrive en sang. Så vender man lige tilværelsen oppe i hovedet.”
Når Barbara Moleko fortæller om sine oplevelser i et koldt lokale i indre København, kan problematikkerne i Uganda virke fjerne. Men når hun i fortællingen bruger ord som ”inspirerende”, ”øjenåbner” og ”taknemmelig”, står det klart, at hun har taget Grace og de andre kvinder med sig hjem. Og det kan hun mærke i sin musik:
”Det eneste, jeg kan skrive om lige nu, er, hvor glad jeg er for min familie og min mand, som kan rumme mig i et ligeværdigt forhold. Jeg har jo opdaget, at det ikke er noget, man skal tage for givet.”