Hvis du af og til bliver efterladt med en følelse af deja-vu i mødet med de yngre generationers påklædning, er det ikke nødvendigvis fantasien, der spiller dig et puds.
I de seneste år er et væld af fortidens trends som maveblusen, trompetbuksen og plateaustøvlen atter kommet til syne i modebilledet. For som så meget andet her i livet gælder det i moden, at historien gentager sig.
Det forklarer Maria Mackinney-Valentin, der som lektor ved Det Kongelige Akademi blandt andet har forsket i trends og modehistorie.
”Moden er drevet af flere faktorer, der tilsammen skaber cirkulære bevægelser, altså at noget går af mode og kommer tilbage. Det kan for eksempel handle om sociale mekanismer. Vi bruger beklædning til at kommunikere identitet, og det sker i en dobbeltbevægelse, hvor vi både identificerer os med en gruppe og forsøger at skille os ud fra mængden,” siger hun.
Maria Mackinney-Valentin fremhæver køb og salg af genbrugstøj som et konkret eksempel på den fysiske genkomst af mode.
”Når nogen for eksempel skiller sig af med en gammel kjole, kan den samme kjole blive hyldet som et fund på et senere tidspunkt. Og alt efter konteksten vil kjolen blive set som attraktiv af forskellige årsager. I 2000’erne var det at købe en kjole i Røde Kors noget, der handlede om velgørenhed. Og i dag er det et grønt valg, fordi genbrug er bæredygtigt,” siger hun.
Selvom det udadtil kan virke en anelse fantasiløst, at det gang på gang er de samme trends, som med jævne mellemrum dukker op igen, skal man huske på, at moden altid genopstår i en ny kontekst og derfor aldrig betyder det samme.
Og sådan har det ifølge Maria Mackinney-Valentin altid forholdt sig.
”Tager man antikkens draperede klædedragt, er det måske den stil, der har haft genkomst flest gange, men hver gang med en lidt anderledes betydning. Det gælder også for et print som leopard, som ses helt tilbage i det gamle Egypten. Det forbindes historisk både med kongelige og med pinup-piger. Og netop denne tvetydighed kan være en forklaring på, hvorfor det holder så længe. Det bliver ikke så hurtigt tømt for værdi,” siger Maria Mackinney-Valentin.
Mads Nørgaard, designer og ejer af modehuset Mads Nørgaard – Copenhagen, har i årenes løb set utallige trends komme, gå og genopstå. Han har så sent som i går arbejdet på en kollektion med oversized herretøj, da det, som det også var tilfældet i 1990’erne og 2000’erne, atter er blevet populært med løstsiddende bukser.
Alligevel mener han ikke, at man skal overdrive modens cirkulære bevægelser.
”Når vi lader os inspirere af tendenser fra 1990’erne, er det jo ikke 1990’erne, vi sælger. Det er idéen om 1990’erne. Og jo mindre det endelige design så rent faktisk ligner noget fra 90’erne, jo bedre,” siger han og fortsætter:
”Hvis en person gik klædt i tøj fra 1990’erne, ville det jo ikke være moderne. For det er ikke det samme tøj, der kommer igen. Det er en moderne fortolkning. Og det kan få alle mulige udtryk. Så designet er i virkeligheden mere et produkt af en nutidig kontekst end den fortid, som inspirationen er hentet fra.”
I Mads Nørgaards optik er der altså tale om en forenkling af virkeligheden, som skal gøre mode mere letfordøjeligt, når designere og modeeksperter for eksempel taler om, at 1970’erne, 1980’erne eller 1990’erne er inde igen. Den moderne modeindustri er simpelthen for kompleks til den slags betragtninger, mener han.
”Mange shopper legesygt rundt mellem det ene og det andet. Så på den ene side er der noget om snakken, når vi for eksempel taler om, at 1990’erne er tilbage. Men på den anden side er det også bare noget af den varme luft, som vi så rigeligt strør ud over vores produkter for at give designet liv,” siger han.