Joseph Haydn var i slutningen af sin karriere, da han i 1796 komponerede en af de mest populære blæserkoncerter i musikhistorien. På det tidspunkt var han efter rejser og ophold i blandt andet London og Paris vendt tilbage til Wien og blev anset som sin tids musikalske nestor, ja, mange regnede ham for den største komponist i slutningen af 1700-tallet.
Det varede dog nogle år, inden publikum i den østrigske hovedstad skulle få lejlighed til at høre hans sidste større orkesterværk, idet trompetkoncerten først blev holdt over dåben den 28. marts 1800 i Wiens navnkundige Burgtheater. Ved den lejlighed var den vidt berømte Anton Weidinger (1766-1852) solist, og han har givetvis givet Haydn en række fif om sit instruments særpræg og muligheder. Det var nemlig på det tidspunkt ret udfordret af udviklingen i orkesterklangen.
Haydn holdt sig traditionen tro til den tresatsede form, idet han valgte disse betegnelser: 1. allegro, 2. andante cantabile og 3. allegro. I førstesatsen hersker der en perfekt balance og et udsøgt samspil mellem soloinstrument og orkester, og selvom formen er præget af en nøje overvejet struktur med trompetens kadence som prikken over i’et, virker helheden velgørende naturlig. I nutidige opførelser kan musikken i de bedste tilfælde få karakter af en suveræn opvisning af trompetens velklang og mange muligheder.
Den sangbare andensats rummer en ophøjet ro – og måske også et lille stænk af vemod. Trompetens glidende figurer føjer sig fornemt ind i helheden. Tredjesatsen har jeg kendt, længe inden jeg begyndte at interessere mig for klassisk musik. Sandsynligvis fordi den var et tilbagevendende nummer i ”Giro 413”, radiolytternes ønskeprogram på grammofon, som mange danskere lagde ører til hver søndag.
Jeg har senest hørt Haydns trompetkoncert live med den norske trompetist Tine Thing Helseth. Hun er årgang 1987, men har længe været anset for en af de førende trompetister i sin generation, og hun har en sjælfuld og lyrisk klang. Hun har indspillet Haydns trompetkoncert på plademærket Simax Classics, hvor værket er koblet med trompetkoncerter af Albinoni, Hummel og Neruda. Denne cd er en god lejlighed til at opleve den norske jente.