Prøv avisen

Tæt på alt det nære

Bill Gates er stadig verdens rigeste mand, selvom 2008 gjorde ham noget mindre rig. –

Albert Bertelsen nærmer sig de 90 år, men er still going strong som en af Danmarks bedste malere

I dag slutter en lille fyldig udstilling af Albert Bertelsens kunst på Galleri Sankt Gertrud i København. Mens der i Vejle ikke er nogen, som vil være i tvivl om, hvem maleren Albert Bertelsen er hans kunst er udstillet i Vejle Kommunes administrationskontor, på biblioteket i byen og i utallige hjem så har københavnerne nu haft en chance for at se hans værker.

For mere end 30 år siden holdt jeg foredrag på et gymnasium i Kolding og kunne ikke koncentrere mig, fordi der hang et par mægtig store billeder fra Færøerne.

Jeg skyndte mig op til skolens rektor og spurgte, hvor den færøske maler nu befandt sig, og fik at vide, at han boede i Mølholm i Vejle. Jeg kørte derefter straks til Gl. Landevej 44 i Mølholm og lærte hurtigt ham og hans kone Ruth at kende og købte to billeder. Siden er min samling vokset fra år til år med forskellige værker af ham.

Alberts far var brødkusk og kørte med hestevogn og siden med bil, og han kørte fra tidlig morgen til sen aften, hver dag på Vejleegnen. Den lille knægt, Albert, brugte sine øjne godt og malede siden, da han var blevet voksen, det, han i første omgang kaldte huskebilleder. Indtryk fra midtjyske landskaber, marker, gårde, kirker, huse fra begivenheder som høstfester, sankthansaftener, begravelser og bryllupper, de lå i hans kunstneriske sjæls mørkekammer og lod sig let fremkalde, først som blyantsskitser og siden med alle de farver, som man kender hans stil på, fortrinsvis i blå, gule og røde nuancer eller okker.

Derefter fulgte anden fase i hans kunst, han havde foretaget en kort rejse til Færøerne og Norge og tegnet, hvad han så af bjerge og dale og klipper, som i en 10-årig periode kom fra skitsebogen til hans lærreder.

Den tredje fase fortæller noget om hans evne til at forlade det, han behersker, billeder fra hans barndom og manddom.

Denne tredje fase har varet lige til i dag, hvor han er 87. Inpirationen hertil kommer fra små ting, han har samlet op på strandbredden ved Vejle Fjord, et lille stykke træ, der har ligget og vugget i strandkanten eller en gammel rusten lås, som de fleste andre nok ville smide væk, men Albert Bertelsen ser, at de kasserede og udslidte ting har deres særegne historie og deres egen skønhed, når han sætter deres lille format op på de helt store lærreder, ligesom gamle og nedslidte mennesker kan have en egen skønhed i form af rynker og smilerynker. (Er der en forbindelse mellem H.C. Andersens eventyr og Alberts fantasi? H.C. Andersen fandt jo eventyret i en flækket træsko eller en knækket stoppenål eller en kasseret ubrugelig nøgle).

Jeg blev meget gode venner med Albert Bertelsen og besøger ham, hvis turen går til Kolding, Odense eller Århus. Da Albert blev 75 år, skrev jeg en bog om ham og hans liv og kunst, som kun blev trykt på Jelling bogtrykkeri. Der er vist kun to, der kender den i dag. Nemlig Albert og jeg. Jeg er ikke kunsthistoriker, men man behøver ikke at bruge nogen anstrengelse for at se, hvem han er beslægtet med: Jens Søndergaard, Zakarias Heinesen og mest af alt Mikines.

Jeg blev forleden kørt til Vejle af min svoger fra Langeland. For mig var det guld værd igen at sidde i Alberts stuer, som jeg har kendt i alle årene, ligesom det er en glæde at kunne hylde Albert med digtet her, der første gang stod i bogen fra Jelling Bogtykkeri:

Se et spejl i verdens midtpunkt, se den stille fjord i Vejle.Universet ses i fjorden. Sol og måne la'r sig spejle.Her vil Albert altid leve, her vil Albert altid være.Helt fortrolig med det fjerne, og så tæt på alt det nære.Han må blive her i Vejle. Det er han født til, det er han nødt til.Alle vegne ligger huse, som hans far har kørt med brød til.Han løb selv med brød på egnen. Vejle er hans væsens kerne.Så fortrolig med det nære og så tæt på alt det fjerne.Hans erindrings mørkekammer kræver stilhed og fortætning.Her får dunkelheden klarhed i hans farvers sammensætning.Fjerne frostvejr, fjerne regnvejr, fjerne somres glemte stære.Han er tæt på alt det fjerne og fortrolig med det nære.Den må ha' det største lærred som har set de største fjelde.Færøs klipper, Norges tinder træder frem i magt og vælde.Han er klassisk i sit formsprog, men hans udtryk er moderne.Så fortrolig med det nære og så tæt på alt det fjerne.Gamle steder, gamle gårde, gamle kirker, gamle gader.Gamle nøgler, gamle låse, gamle, slidte farveflader.På hans lærred genopleves alt, hvad tid og rust vil tære.Så fortrolig med det fjerne og så tæt på alt det nære.kultur@kristeligt-dagblad.dk

Det Konservative Folkeparti melder officielt ud, at Naser Khader bliver medlem af partiet og Khader holder et improviseret pressemøde på Christiansborg tirsdag den 17. marts. (
Albert Bertelsen i sit atelier. – Privatfoto.