Tumpernes tid

Bøger: Sproglig virtuositet i Bent Hallers nye roman om livet i sinkeklassen. Udkommer i dag

Der er drenget charme og en uspoleret ynglings varme i Bent Hallers nye roman, men tag ikke fejl: Den handler om unge, men kan med største fordel læses af voksne.

Det er også en voksen, der fortæller. Børge V. Pedersen cykler fem-ti år senere forbi sin gamle skole i Vendsyssel og kan fortælle de røde mursten, at det er gået ham godt. Hans far var kullemper på havnen og lettet over, at hans søn ikke var normalt begavet, så man risikerede, han fik uddannelse og kom videre op i systemet. Men sønnen Børge blev dømt til sinkeklassen, så der var ingen fare. Til og med fremgår det pr. dags dato, at han har klaret sig fint: Han er ikke blevet til noget særligt, han har bare undgået at »krepere af sult«, og selv om han ikke har penge i banken, har han dog lidt i sin pung. Og han lever i nye og bedre tider, hvor ingen dør af sult i landet. Desværre er der så til gengæld dem, der æder sig ihjel.

Og hvad blev det så for et liv for Børge? Her viser Bent Haller sin voksne livserfaring, sin indsigt, sin medfølelse med »tumperne«, de virkelig svage, og sin formidable fantasi. Han er den udprægede dramatiker, der lader scenerne stå som perler på stribe, én for én, for til sidst at danne en udsøgt kæde af stærkt spektakulære begivenheder, som man næsten har deltaget i.

Det vil sige, at vi får indblik i skoleverdenen, hjemmenes verden og verden som sådan, set med tumpeholdets øjne. De fleste opnår kun et forhold til bogstaverne, når disse optræder enkeltvis. Men de unge menneskers skarpe opfattelse af lærernes magtmisbrug, forældrenes manglende udsyn og kvælende afmagt er detaljeret om noget. Vi erfarer solidarisk med de »indsatte« lærernes onde eksercits, specielt i gymnastik, og derudover deres indædte kamp for at lære sinkerne at begå sig: hvornår de skal sige »De« og »du«, hvornår de skal tie, hvornår de skal tale, hvordan de skal sidde på en stol, hvordan de skal stå ydmygt med hænderne langs siden. De skal kunne begå sig med andre ord. Så megen støtte får vor tids tumper og ikke-tumper vist kun sjældent? Dannelseskurser har som bekendt gode dage.

Men nu kommer det spændende: beretningen om kammeratskabet i sinkeklassen. Sammenholdet over for lærerne, også når disse skal bringes på sammenbruddets rand. De enkelte elevers stærkt forskellige skæbner. Deres hemmeligheder, deres særlige talenter og mystiske liv. Helt von Triersk er et »barnespøgelse«, der viser sig i sinkeklassen ved særlige lejligheder, så selv lærerne kan se det, og som betror vores Børge sin særlige historie. Samme Børge får indblik i en dansk jødefamilies selvfornægtelse for at blive accepteret i et havnearbejdermiljø i Sæby, i en multihandicappet kammerats sygdom og død, oplever et voldsomt skildret religiøst mirakel og en oprivende boksekamp mellem en hadefuld lærer og en lige så hadefuld elev. Det er store temaer og stærke sager.

Der er en naturlig virtuositet i Bent Hallers sprog, ingen leflen for de gængse ungdommelige, verbale platheder. Med »Sinkeklassen« udfører Bent Haller dén genistreg at bringe os tilbage til en tilsyneladende svunden fortid og ved samme lejlighed, dæmpet, men myndigt, at tage pulsen på den tid, som er vores.

Bent Haller: Sinkeklassen. Roman. 176 sider. 249 kr. Høst og Søn.

kultur@kristeligt-dagblad.dk