Hvornår og hvordan fik du idéen til at skrive bogen?
Tilbage i 2017 arbejdede jeg i forbindelse med min ansættelse som museumsinspektør ved Odense Bys Museer på et projekt om TV 2’s historie. Det skulle handle om, hvilke krav der blev stillet til TV 2 fra danske politikere og især om placeringen i Odense og provinsens betydning i den forbindelse. Det affødte imidlertid en masse andre mediespørgmål både af teknisk og storpolitisk karakter, som jeg fik lyst til at kigge nærmere på, da jeg af Aarhus Universitets Forlag blev inviteret til at være med i serien ”100 Danmarkshistorier”. De fleste opfatter historien om TV 2 som det, der brød monopolet på tv i Danmark. Den historie vil jeg gerne nuancere ved at kigge på det bredere spørgsmål om, hvordan massemedierne i Danmark hænger sammen, og hvordan de hænger sammen med resten af verden. Virkeligheden er langt mere kompliceret end fortælllingen om, at TV 2 ved åbningen i 1988 brød Danmarks Radios monopol på at sende fjernsyn til danskerne. Det monopol var nemlig ved hjælp af internationale satellitter allerede brudt. Derfor indleder jeg bogen med at berette om satelitten Telstar, et lille kunstigt himmellegeme, der lagde kimen til det globale medieudbud, vi kender i dag. Telstar var verdens første kommunikationssatellit, der sendte signal fra USA til Europa helt uden kabler, og i 1962 resulterede i et hav af kanaler. Telstar var udviklet af en kommerciel aktør. I Danmark havde man en interesse i, at tv skulle være fælles dansk eje og ikke afhængigt af private interesser, men Telstar satte skub i en masse tanker om, hvad man gør, hvis man gerne, også på sigt, vil have danskerne til at se dansk tv. Idéen med TV 2 var at styrke dansk tv ved at lave et udbud mere, men det var måske lige så meget et forsøg på at få kontrol over, hvad danskerne skulle se. Man var bekymret for det danske sprog og kultur, hvis udenlandsk tv blev for dominerende.
På hvilken måde er bogen blevet anderledes fra den, som du forestillede dig at skrive?
Jeg holdt mig langt hen ad vejen til den synopsis, jeg havde udarbejdet i forbindelse med de overraskende erkendelser, jeg havde fået i forskningsprojektet om TV 2. Men da jeg var i gang med at researche til bogen, kom det blandt andet bag på mig, hvor meget det nordiske fyldte i processen om mediepolitikken. Allerede da man i 1960’erne begyndte at snakke om en ekstra dansk tv-kanal, var der debat om, hvorvidt signalet skulle komme fra en fælles nordisk satellit. Interesserne i de nordiske lande var ikke fuldstændig ens. Norge var på grund sin langstrakte geografi meget interesseret i satellit-muligheden, og også Sverige og Finland viste interesse for et nordisk samarbejde om en satellit. Fra dansk side blev det imidlertid afgørende, at en fælles nordisk satellit ikke ville kunne sende regionalt tv, hvilket var helt afgørende i planlægningen omkring en ny tv-kanal. Det endte så med, at man i Danmark satsede på det sikre med jordantenner, så TV 2 kom i luften ved hjælp af den gammeldags, traditionelle teknologi, der ikke var styret af satelitter. Alt det tekniske har haft betydning i den del af danmarkshistorien, der handler om medierne, men for mig er især de politiske fortolkninger interessante. Den politiske interesse er lige så gammel som statsradiosymfonien, og tv er langt mere end underholdning og journalistik med levende billeder. Den teknologiske og politiske udvikling har ført til en opløst og atomiseret medieverden, og nu snakker politikerne igen om fælles tv-oplevelser og sammenhængskraft.
Hvilken bog har inspireret dig mest i arbejdet med denne bog?
Inden jeg gik i gang, læste jeg en håndfuld af de andre mere end 30 bøger, der er udkommet i ”100 Danmarks-historier”-serien. Jeg blev især fascineret af juristen Helle Vogts bog ”Jyske Lov”. Det er super lødig formidling, hvor man samtidig tydeligt kan høre forfatterens egen stemme. Jeg tænkte, at hvis man kan skrive sådan om en gammel lov fra 1200-tallet, så må man også kunne skrive nærværende om noget, der kommer ud af et forskningsprojekt om TV 2. Det har også været min ambition, at man i bogen kan fornemme min stemme.
I ”Bag om bogen” stiller vi en aktuel forfatter tre faste spørgsmål om vedkommendes nye bog.