Hvad skete der egentlig i Auschwitz? Selvom uhyrlighederne er veldokumenterede, så risikerer det historiske billede at blive forvrænget af populærkulturen, lyder advarslen fra flere sider.
Bekymringen skyldes blandt andet en ny tv-serie fra streamingtjenesten Amazon Prime kaldet ”Hunters” (Jægerne), som netop er lanceret med store reklamekampagner. Tv-serien handler om nazijægere i 1977 i New York, ledet af den nu 79-årige Al Pacino, der spiller en overlever fra Auschwitz.
I den første episode tænker han tilbage på tiden i koncentrationslejren. Det bliver til en drabelig scene, hvor jødiske fanger spiller skak mod hinanden. Men det er med mennesker som skakbrikker, hvor den ene side er i stribede fangedragter, og den anden side er nøgne. Når en brik bliver slået, så skal vinderen skære halsen over på den slåede modstander.
Det er faktuelt forkert og Amazon bliver beskyldt for ”Jewsploitation” – udnyttelse af jøder.
”Vi har et særligt ansvar for at beskytte sandheden om holocaust, ikke mindst fordi vi nu bevæger os væk fra levende historie, fordi de overlevede er få og skrøbelige,” siger Karen Pollock til BBC. Hun er direktør for oplysningsfonden Holocaust Educational Trust.
På den anden side bliver tv-serien forsvaret af producenten David Weil, hvis egen bedstemor overlevede holocaust. Han forsvarer, at han har valgt af fiktionalisere begivenheder i serien, fordi han netop ikke ville misfortolke de lidelser, som virkelige mennesker gennemgik.
”Når alt kommer til alt, så er det sandt, at nazisterne begik udbredte og ekstreme handlinger med sadisme og tortur – og endda tilfælde af grusomme kampe med deres ofre. Jeg ville simpelthen ikke vise disse rigtige og traumatiske gerninger,” siger han til BBC.
Forfatteren Dan Gretton, der har skrevet om forbrydelser mod menneskeheden, er helt uenig, og han fordømmer tv-seriens skakspil med mennesker.
”Hvad der virkelig skete, var så katastrofalt, det var mere end forfærdeligt. Så tanken om at skabe fiktion ud af noget, der er forbundet med holocaust, er totalt umoralsk. Jeg er så vred. Det skete kategorisk ikke, og der er ikke nogen basis for det,” siger han om skakspillet til den britiske avis The Times. Debatten om tv-serien har fået litteraturredaktør Andrew Holgate fra britiske The Times til se nærmere på et par af de mest populære bøger fra de forgangne år: ”The Librarian of Auschwitz” (Bibliotekaren i Auschwitz) af spanske Antonio Iturbe og ”The Tattooist of Auschwitz” (Tatovøren fra Auschwitz) af Heather Morris.
Begge bøger er fiktion baseret på rigtige personer, der var i Auschwitz. Lali Sokolov fik tilnavnet tatovøren, fordi han fik opgaven med at tatovere fængselsnumre på nyankomne. Men i bogen er det blandt andet et forkert nummer, som han tatoverer på sin senere hustru.
Som Andrew Holgate noterer, så har også The Auschwitz Museum været kritisk.
”Fejl og misfortolkninger i bogen er farlige, og udviser manglende respekt for historien”.
Den virkelige bibliotekar hed Dita Kraus og residerede over det beskedne bibliotek med blot otte bøger – og der er ikke overensstemmelse mellem fakta og bog.
”Sådanne detaljer kan synes små, men de betyder noget. I en tid hvor antisemitisme og holocaustbenægtelse spreder sig som en sygdom, så har det aldrig været mere vigtigt at være sikker på detaljerne om shoah (det hebræiske ord for folkemord og holocaust, red.). Ved at udviske forskellen mellem fakta og fiktion kan vi på farlig vis underminere troværdigheden,” fastslår Andrew Holgate.
Han peger videre på, at fiktion ofte bliver brugt i undervisning, hvilket også gælder for ”Drengen i den stribede pyjamas” af irske John Boyne. Bogen beskriver et venskab på tværs af pigtrådshegnet mellem en jødisk dreng og sønnen af en naziofficer. Bogen blev filmatiseret i 2008, og både bog og film beskyldes for at fordreje fakta om nazisterne.
”Tatovøren fra Auschwitz” er udkommet på dansk, og her i avisen gav anmelder Kristian Østergaard den en enkelt stjerne – ikke mindst på grund af de historiske huller.
”Holocaust er imidlertid et emne, der kræver omhu i detaljen og respekt for fakta. Ellers risikerer vi en hyggeliggørelse af dette sorte kapitel i den europæiske historie,” skrev han.