Tyr, Fisk eller Krebs? Nu taler vi igen om stjernetegn

Interessen for astrologi vokser i øjeblikket, hvor bøger, podcasts, apps og tv-programmer sætter fokus på stjernetegn og horoskoper. Især unge finder mening i stjernerne på himlen. Tankerne om astrologi, der er over 2000 år gamle og havde sin storhedstid i 1960’erne og 1970’erne, taler til nutidens fokus på selvoptimering og afstandtagen fra institutioner

Illustration: Morten Voigt
Illustration: Morten Voigt.

Hver morgen, når 29-årige Anna Lisberg vågner i sin toværelseslejlighed i Københavns Nordvestkvarter, popper en notifikation frem på skærmen på hendes iPhone. Denne morgen var budskabet noget i retning af, at hun skulle ”fortælle sin chef, at hun var nået til et sted, hvor hun godt kunne bevæge sig op på et højere niveau”.

”Det er faktisk lidt sjovt. For det er noget, jeg har gået og tænkt, jeg godt kunne ønske mig, men ikke har fået realiseret,” siger Anna Lisberg, der er uddannet i Human Resource Management fra CBS, handelshøjskolen i København, og arbejder med drifts- og udviklingsopgaver i en virksomhed, der udbyder handicaphjælp.

De daglige notifikationer – og altså senest rådet om at tale med chefen – er det astrologiappen ”Co-Star”, der står for at levere ud fra oplysninger om Anna Lisbergs fødested og -tidspunkt samt data fra Nasa om, hvordan sol, måne og planeter står placeret. Informationerne har appen brugt til at udvikle et personligt horoskop for Anna Lisberg, der ”giver indsigt i personlighed og fremtid”, ligesom appen har udviklet et personligt horoskop til de mere end tre millioner andre, der på verdensplan har downloadet den siden 2017. I øjeblikket har Anna Lisberg ifølge appen styrke i ”spiritualitet” og ”socialliv”, mens hun derimod har udfordringer i ”kærlighedslivet”.

Horoskopet dyrker hun for at blive klogere på sig selv.

”Jeg har altid gerne villet lære mig selv bedre at kende, og astrologien er et redskab til det. Jeg bruger det på hverdagsniveau til at reflektere over, hvad det er for en periode, jeg er i, og i virkeligheden bruger jeg nok også astrologien til at finde en forklaring, hvis tingene er lidt svære.”

For et par år tilbage vidste Anna Lisberg kun, at hendes stjernetegn var Tvilling, som det gælder for alle, der som hun er født mellem den 21. maj og den 21. juni. Det fik hun allerede fortalt af sin horoskopinteresserede far, da hun var lille.

Men siden sommeren 2018 er hun ligesom flere andre danskere, især unge kvinder, begyndt at dyrke astrologi på egen hånd – først ved at lytte til den populære danske podcast ”Astropod”, der blandt andet fortæller om de 12 stjernetegns karakteristika, og siden altså også gennem horoskop-appen ”Co-Star”.

Nu ved hun derfor, at hun ikke bare er Tvilling, men på grund af sit fødselstidspunkt og fødselssted også er Løve i sin ascendant og Tyr i sit månetegn. Og hvis man tror på astrologi, har både ens soltegn, månetegn og ascendant en masse at sige om, hvem man er, og hvordan ens liv forløber.

Ja, det lyder lidt indviklet, og det er det sådan set også, men en kort lektion i astrologi følger her: Ens soltegn, som er det tegn, de fleste kender og kalder deres stjernetegn, beregnes ud fra det stjernebillede i himlens Dyrekreds (Løve, Tyr, Krebs og så videre), som Solen står ved på ens fødelstidspunkt. Ascendanten er det tegn i Dyrekredsen, der står op over østhorisonten på fødselstidspunktet, mens månetegnet er det tegn i Dyrekredsen, som Månen står ved på fødselstidspunktet. Alle tre tegn optræder i ens horoskop.

Selvom det i øjeblikket er særligt populært at dyrke horoskoper, og der i disse år udkommer både bøger, tv-udsendelser, podcasts og apps om astrologi, er idéen langtfra ny. Den går mere end 2000 år tilbage. Dengang var den græske matematiker og astronom Claudius Ptolemæus (100-170 e.Kr.), med til at udbrede astrologien til det meste af verden, og i mange århundreder var astrologien anerkendt som videnskab. For eksempel var det i 1600-tallet i de europæiske kongehuse populært at bruge astrologi til at lave forudsigelser, men det ændrede sig i 1700-tallet, hvor den videnskabelige metode kom på banen. Det var kun astronomien (altså studiet af stjerner og planeter), der kunne leve op til de nye videnskabelige krav om beviselighed – ikke astrologien og dens forudsigelser af menneskeliv.

Astrologien blev dog ikke slået ud for altid, for den formåede at rejse sig igen et par hundrede år senere, i 1930’erne, hvor horoskoper rykkede ind i spalterne i Londonavisen The Sun Express og hurtigt spredte sig til andre aviser, hvor horoskoperne begejstrede endnu flere læsere.

I 1960’erne og 1970’erne kom der endnu mere vind i sejlene til astrologien, som New Age- og hippiebevægelsen sammen med andre spirituelle strømninger tog til sig, og hvor der blev sunget med på sange som ”Zodiacs” (Stjernetegn) og ”Age of Aquarius” (Vandmandens tidsalder). Interessen blev særligt båret frem af den amerikanske astrolog Linda Goodmans bogserie om de 12 stjernetegn fra 1968, der blev solgt i mere end 30 millioner eksemplarer og var den første astrologibog, der fik plads på New York Times’ bestsellerliste, hvor den lå i flere år.

1960’erne og 1970’erne var altså astrologiens storhedstid, men alting har sin ende, og i 1980’erne blev det igen tid til et opgør med astrologien, ført an af kritiske videnskabsmænd, der ville have aviserne til at bringe advarsler om, at horoskoperne kun var underholdning.

Det lykkedes dog heller ikke 1980’ernes videnskabsmænd at gøre en ende på astrologien, for efter den lille rejse i astrologihistorien er vi nu tilbage ved overgangen fra 2019 til 2020, og her har det største danske forlag, Gyldendal, netop genudgivet Linda Goodmans stjernetegnsserie.

Troen på og fascinationen af astrologi lever nemlig stadig, og i øjeblikket kan man ligefrem tale om, at interessen for astrologi vokser. Det mener Frederikke Mikines, der er redaktionschef for genudgivelser på Gyldendal, og på grund af netop øget interesse har valgt at genudgive stjernetegnsserien fra 1968.

”For os er det meget tydeligt at se, at der i øjeblikket er en astrologibølge, hvor man er begyndt at tale om, hvilket stjernetegn man hver især er, og at gøre sig refleksioner om, hvem man er, ud fra det. Det er meget tydeligt blandt yngre, og derfor har vi med bøgerne også lavet et nyt design, der retter sig mod unge læsere,” siger Frederikke Mikines.

På forlaget, der har hjemme i hjertet af København, har udgivelsen sat gang i astrologisnakken.

”Vi har pludselig fundet ud af, at vi er en rigtig stor mængde jomfruer, der arbejder for forlaget. Det, synes vi, er rigtig sjovt, fordi jomfruen er et tegn, som er meget pertentligt, grundigt og perfektionistisk, så selvfølgelig er det den type, der godt kan lide sådan noget som forlagsarbejde!,” siger Frederikke Mikines grinende.

Astrid Krabbe Trolle, som er ph.d. i religionssociologi og ansat i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, fortæller, at astrologien siden 1960’erne fortsat er blevet dyrket i nogle miljøer, men hun vurderer også, at interessen for astrologi vokser lige nu, og at det generelt er blevet mere almindeligt at tale om.

Med internettet, og de nye former for populærkultur, der opstår på nettet, er astrologien nemlig både blevet mere synlig og mere tilgængelig. Samtidig er der i dag mere religiøs diversitet i samfundet, ligesom der i dag er kommet ”større åbenhed over for alternative versioner af sandheden”.

”Man bliver ikke længere latterliggjort, når man siger: ’Jeg er Fisk’. For hvem siger, at det at tro på stjernerne er mere forkert end alt muligt andet?”, siger Astrid Krabbe Trolle.

Og for dem, der i øjeblikket tager astrologien til sig, bliver den typisk heller ikke én altoverskyggende sandhed.

”Astrologien bliver en sjov hobby-ting og en mulig tolkning, hvor man kan sige ’jeg har en superdårlig dag, fordi Mars lige gled ind i mit stjernetegn’,” siger Astrid Krabbe Trolle.

Ifølge hende passer astrologien på mange måder helt perfekt til tiden, hvor der blandt andet er stort fokus på selvudvikling og -optimering.

”Astrologien handler om at kigge ind i sig selv og dyrke forskellige aspekter af ens personlighed, men den også passer perfekt til de løse netværk, vi har i dag. Vi kan have et øjeblik, hvor vi taler om, at vi alle er jomfruer, og så opstår der et midlertidigt fællesskab omkring det, men ugen efter er det ikke så vigtigt,” siger Astrid Krabbe Trolle, der vurderer, at det ”for mange i dag vil være mere spiseligt at identificere sig selv som Løve eller Fisk, end det vil være at tilhøre en bestemt religiøs institution”.

Tilbage i den toværelseslejlighed i Københavns Nordvestkvarter sidder 29-årige Anna Lisberg og viser ”Co-Star”-appen frem på sin telefon, hvor kendetegnene for hendes soltegn, Tvillingen, hendes ascendant, Tyren, og hendes månetegn, Løven, er beskrevet.

”Jeg ser ikke mig selv som religiøs. Med astrologien føles det, som om det er noget andet, jeg tror på – det er universet, jeg tror på, og jeg kan se logikken i, at hvordan planeterne står i forhold til hinanden, påvirker os,” siger Anna Lisberg.

Om hun om fem år også vil dyrke astrologi, som hun gør i dag, er hun ikke sikker på.

”Nu er jeg jo Tvilling, så jeg er tit sådan en, der rider med på bølger og synes, mange ting er spændende uden at gå helt i dybden med det, så jeg kan sagtens forestille mig, at jeg om nogle år måske ikke dyrker det særlig meget mere. Men jeg vil stadig tro på astrologien,” siger hun.