Prøv avisen

Tyrkisk vrede rammer lancering af skulptur

Her ses en digital model af den omdiskuterede skulptur. Illustration: konstrueret foto fra tegnestuen Invivia.

Af frygt for vold og demonstrationer udskydes opstilling af skulptur på en københavnsk plads, der skal markere 100-året for det armenske folkedrab

Tyrkisk utilfredshed med lanceringen af en stor skulptur til minde om det armenske folkedrab for 100 år siden får nu den armenske ambassade til at udskyde opførelsen af mindesmærket, der skulle have fundet sted på lørdag. Det skyldes frygt for voldelige optøjer ved indvielsen af værket på Kultorvet i København med taler, koncerter og oplæsning.

Dermed er det lykkedes at lægge et stort nok pres fra tyrkisk side, mener Lars Aslan Rasmussen, socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Han har bakket op om skulpturen, som den armenske ambassade har bestilt.

”Det har været vigtigt at vise, at man ikke lader sig kue af presset fra tyrkere, der bliver ved med at benægte, at der var tale om et folkemord. Jeg kan ikke se det som andet end en sejr for dem, at man har givet efter for presset,” siger han til Kristeligt Dagblad.

Beslutningen om at udskyde lanceringen af den ni meter høje skulptur og lys-installation med titlen ”The Draem” til september sker efter tyrkisk utilfredshed med projektet gennem de seneste uger. Den armenske ambassade i Danmark har i et brev henvendt sig til kultur- og fritidsborgmesteren i Københavns Kommune, Carl Christian Ebbesen (DF), og oplyst, at man har vanskeligheder med at få skulpturen forsikret i tide.

I Tyrkiet ser man modsat historikere og en lang række lande ikke udryddelsen af det kristne mindretal i Det Osmanniske Rige i 1915 som et folkedrab. Da skulpturplanerne blev præsenteret i april, kaldte den tyrkiske ambassadør i Danmark beslutningen for umoralsk og juridisk ubegrundet, ligesom han var skuffet over kommunens godkendelse.

Siden har Københavns Kommune ifølge dagbladet Politiken modtaget over 100 klager, der fremstår velkoordinerede, fra herboende personer med tyrkiske rødder. ”København bør ikke være vært for en skulptur, der opildner til had”, hedder det enslydende i brevene.

Ifølge Københavns Kommune er der tale om usædvanligt mange klager over et enkelt arrangement. Sideløbende har en række tyrkiske foreninger, blandt dem Landsforening for Tyrkiske Foreninger, udtrykt stor utilfredshed over projektet og via sociale medier varslet fredelige demonstrationer mod skulpturen med op mod 2000 tilmeldte.

Danske politikere både på Københavns Rådhus og i Folketinget har gennem hele forløbet kritiseret den tyrkiske indblanding og bakket op om den historiske markering.

Beslutningen om at udskyde lanceringen af skulpturen ærgrer kulturborgmesteren, der ”er dybt forarget over, at man ikke kan komme med sine synspunkter i Danmark”.

Lars Aslan Rasmussen mener ikke, at risikoen for hærværk eller optøjer er stor nok til, at det er nødvendigt at aflyse lanceringen.

”Resultatet er i stedet, at en vigtig markering af et folkedrab mister sin aktualitet,” siger han.

Både Carl Christian Ebbesen og Venstres kulturordfører, Jens-Kristian Lütken, mener, at politiet må sørge for ro og orden, når skulpturen præsenteres, hvis ikke den armenske ambassade kan finde en løsning.

Det er ikke første gang, at kunst med relation til konflikten bringer Danmark ind i et diplomatisk blæsevejr.

I 2012 kritiserede Tyrkiet en armensk udstilling om folkedrabet på Det Kongelige Bibliotek, og det lykkedes den tyrkiske ambassadør at få en modudstilling. Den modudstilling er dog ikke blevet til noget.