Tyrkiske gæstearbejdere bliver nu danmarkshistorie

Den Gamle By i Aarhus åbner i denne uge museets 1970'er-kvarter. Her kan man blandt andet se en lejlighed, hvor seks tyrkiske mænd boede sammen, inden deres familier kom hertil

Baris Citirikkaya (med hatten) og Evrim Citirikkaya agerer modeller for to tyrkiske gæstearbejdere i en lejlighed, der er en del af Den Gamle Bys 1970'er-bykvarter, der nu er klar til åbning.
Baris Citirikkaya (med hatten) og Evrim Citirikkaya agerer modeller for to tyrkiske gæstearbejdere i en lejlighed, der er en del af Den Gamle Bys 1970'er-bykvarter, der nu er klar til åbning. Foto: Den Gamle By.

De første tyrkiske gæstearbejdere, der søgte mod Danmark, var en del af de store byers mangfoldighed i 1970'erne. Derfor er de også med, når Den Gamle By i Aarhus nu åbner den sidste etape af det store bykvarter, der viser Danmark i 1960'erne og 1970'erne.

I en af lejlighederne i det, museet kalder Huset i Havnegade, skal der forestille at bo et hippie-par, en grønlandsk studerende, et ældre pensionistpar, en enlig mor og hendes søn og altså også seks tyrkiske mænd.

Fordi gæstearbejderne skulle sende penge hjem til deres familier i Tyrkiet, levede de så billigt som muligt i Danmark.

Mange af mændene fik senere deres familier til Danmark, men inden da levede de typisk flere sammen på værelser eller i mindre lejligheder. Ud fra de fotos, som Den Gamle By har samlet ind, fremgår det, at boligerne var spartansk og fleksibelt indrettet med sovesofaer, løse madrasser og få stole.

På den måde kunne der altid findes plads til en overnattende landsmand.

Sådan er indretningen også i Den Gamle Bys tyrker-lejlighed, hvor der desuden er farverige tæpper på gulvene og et kort over hjemlandet på væggen.

Ifølge direktør i Den Gamle By Thomas Bloch Ravn er danskernes historie også tyrkernes historie, og han mener, museets tyrkiske lejlighed vil give et nyt perspektiv på danmarkshistorien for nydanske besøgende.

”Vi ved fra museumskollegaer i Holland og Norge, at indvandrere har stort behov for at føle sig som en del af det nye hjemlands historie. Vores undersøgelse viser, at det også gælder de nye danskere i 1970'erne. Derfor håber jeg, at den tyrkiske lejlighed vil være med til at styrke indvandreres fornemmelsen af at høre til i dansk historie,” siger Thomas Bloch Ravn.

De første tyrkiske gæstearbejdere kom til Danmark på et tidspunkt, hvor der var stor mangel på arbejdskraft i industrien. De blev budt velkommen, men det arbejde de udførte, var ofte hårdt og beskidt. Deres drivkraft var drømmen om et bedre liv for familien, men at de også længtes hjem vil fremgå af museumslejlighedens indretning.

Tyrkerne og deres efterkommere udgør i dag den største danske befolkningsgruppe med udenlandsk baggrund. Der er cirka 60.000 med tyrkisk baggrund i Danmark. I begyndelsen af 1970'erne udgjorde tyrkere, jugoslaver og pakistanere de tre store grupper af det, man dengang kaldte både fremmedarbejdere og gæstearbejdere.

Tyrkerne var den markant største gruppe, og i 1974 havde i alt 5730 tyrkere opholds- og arbejdstilladelse i landet.

Huset i Havnegade åbner den 26. juni i Den Gamle By sammen med blandt andet et knallertværksted, et spejderlokale, et VVS-værksted og tre baggårdslokummer. Jazzbar Bent J., der tidligere lå i Aarhus midtby, er allerede åbnet, og det samme er nabohuset Tårnborg, der huser et kollektiv, en kernefamiie og en ugift, ældre kvinde.

”Vi fortæller ikke historien om krige og konger, men derimod lægger vi vægt på at fortælle historier, som almindelige danskere kan spejle sig i, for det er trods alt hverdagen og den menige mand og kvinde, der fylder mest,” siger Thomas Bloch Ravn.