Prøv avisen

Tyske malere fandt deres ”Skagen” i grænselandet

Kunstnerkolonien i Egernsund opstod i 1870’erne, hvor tidens tyske billedkunstnere opdagede Egernsund, eller Ekensund, som byen hedder på tysk. Her er det maleriet ”In Ekensund” (1900) af Heinrich Petersen-Angeln, der forestilller en anløbsbro med en gruppe kvinder og børn, der skuer ud over vandet mod en dampfærge, der med Dannebrog i toppen, er på vej ind mod land. – Foto: Museumsberg Flensborg

Op til Genforeningen i 1920 holdt en større gruppe billedkunstnere til i den lille by Egernsund ved Flensborg Fjord.

”Lågmade, er det her?”

Straks spørgsmålet er stillet, er det indlysende, at ordet er forkert udtalt. Manden, som spørgsmålet er stilet til, kigger da også undrende på journalisten, som forsøger at indkredse emnet med endnu et spørgsmål:

”Ja, det skulle være et sted, som nogle tyske billedkunstnere holdt meget af, og som de forevigede på deres malerier for godt hundrede år siden. Kender du det sted?”

”Nå, Låkmat, ja, ja, det er da her,” smågriner han og skynder sig at cykle videre, mens han rækker højre hånd i vejret som afskedshilsen.

På Museumsberg i Flensborg, blot en halv times kørsel syd for grænsen, hænger, i et rødmalet kvadratisk rum, omkring 30 billeder fra museets samling af den såkaldte Egernsund Kunstnerkoloni. Der er blandt andet Heinrich Petersen-Angelns billede ”In Ekensund” (I Egernsund) fra 1900, der forestilller en anløbsbro med en gruppe kvinder og børn, der skuer ud over vandet mod en dampfærge, der med Dannebrog i toppen, er på vej ind mod land. Og Otto Heinrich Engels ”Fischerhäuser bei sinkender Sonne” (Fiskerhuse i nedgående sol) fra 1882. Det sidste er malet det år, Engel første gang besøgte Egernsund, og viser et par idyllisk beliggende, fiskerhuse tæt på en lille bro, hvor en jolle er fortøjet.

Denne sommerdag i 2019 er vandspejlet lige så roligt, som det ser ud til at være ved fiskerlejet på Engels oliemaleri, men dermed hører ligheden også op. Lågmade, der er sønderjysk og betyder indhegnet eng, ligger i udkanten af byen Egernsund på nord-siden af Flensborg Fjord og med Gråsten lige over for. Egernsund var indtil Genforeningen i 1920 en tysk by og hed Ekensund. Fjordudsigten her er ualmindelig god og husene tilsvarende imponerende. Mange af dem er bygget i mere end én etage, og området giver i det hele taget indtryk af at være mondænt.

For en flok malere i slutningen af 1800-tallet havde området mere karakter af noget eksotisk. De søgte dertil med deres staffelier og malergrej for i sommermånederne at forene det gode liv med fester, mad og drikke med at male billeder af den idyl, de var havnet midt i.

Det fortæller kunsthistorikeren Iben Johansen. Hun er ansat ved Museum Sønderjylland og opdagede kunstnersammenslutningen Egernsund-malerne ved lidt af en tilfældighed.

Da hun skrev sit speciale på universitetet om P.S. Krøyer, og om kunstnerkolonier i det hele taget, blev hun opmærksom på de tyske malere, der opsøgte Egernsund om sommeren.

”Det var helt nyt for mig og i sig selv interessant, fordi jeg, der er vokset op ved Padborg tæt på den dansk-tyske grænse, ikke anede, at der havde været en kunstnerkoloni ved Egernsund,” siger Iben Johansen.

Siden har hun taget så meget revanche, at hun for tre år siden kuraterede en udstilling med Egernsund-malerne på Kunstmuseet Brundlund Slot i Aabenraa. Udstillingen kaldte hun ”Med parasol og pensel – Egernsund, den glemte kunstnerkoloni”.

”Kunstnerkolonien i Egernsund opstod i 1870’erne simultant med kunstnerkolonien i Skagen. På det tidspunkt var det især malere som Wilhelm Dreesen og Jacob Nöbbe, der indtog stedet. Senere i 1890’erne blev kolonien blandt andet anført af den unge kunstner Otto Heinrich Engel, der i München havde set en international udstilling, hvor skagensmalere som Krøyer og Anna og Michael Ancher deltog. Han blev vildt inspireret og besluttede sig til at rejse nordpå for at finde det samme lys, som skagensmalerne gengav. Han fandt ikke Vesterhavet, men til gengæld Lågmade,” beretter Iben Johansen og tilføjer, at Engel derefter blev ved med at komme tilbage til Egernsund år efter år. Han blev en af koloniens mest produktive malere og udførte blandt andet en hel serie billeder med en særlig fisker, som han kaldte ”min ven Asmus Sommer”.

Andre af tidens tyske billedkunstnere opdagede Egernsund via en interesseorganisation for kunstnere. Det var allerede i 1865, hvor en flok kunstnere tog af sted sammen på en slags dannelsesrejse til det nyerobrede land Preussen, der var blevet tysk efter slaget ved Dybbøl i 1864. På de gentagne sommerrejser til Egernsund var det herefter nemt for dem at tage turen med dampskib fra Flensborg.

Malerne blev typisk indkvarteret på kroer i området eller på lejede værelser i fiskerhusene ved Lågmade. En af dem, Anton Nissen, giftede sig med en kvinde fra området, maleren Maria Nissen. De to byggede sammen et hus med atelier mellem Alnor og Rinkenæs.

Generationen af sønderjyder, der kan huske de tyske kunstnere, der sad og malede deres billeder langs strande og fiskerlejer ved Flensborg Fjord, lever ikke længere. Men historierne om dem lever, og ifølge Iben Johansen hænger der billeder af Egernsund-malerne i mange sønderjyske hjem. Ikke fordi de betalte med deres billeder, for de tyske kunstnere var generelt ret velbeslåede, men simpelthen fordi sønderjyderne synes godt om stilen.

”Det er friluftsmaleri og tysk realisme med stort ’R’,” siger Iben Johansen og tilføjer:

”Farverne er lidt mere kolde blå- og gråtonede, end dem vi kender fra skagensmalerne, men inspirationen fra lyset og havet er den samme. Kunstnerne i Egernsund-kolonien var først og fremmest optagede af at male det oprindelige. Derfor havde de en forkærlighed for fiskerlejerne og var ikke meget for industri og turisme.”

En undtagelse fra den regel var dog de mange teglværker, der på den tid lå som perler på en snor langs fjorden ved Egernsund. Teglværksbygningerne og skorstenene fascinerende de tyske friluftsmalere, men de blev brugt som rum i naturen på linje med bådene med deres master. Det var ikke selve arbejdet med tegl, der interesserede kunstnerne.

Da Sønderjylland atter blev genforenet med Danmark i 1920, forsvandt kunstnerkolonien Egernsunds betydning, og deres kunst gik lidt i glemmebogen. På grund af de skiftende landegrænser og det faktum, at langt de fleste af kunstnerkoloniens medlemmer var tyske, har mange i Danmark ment, at den ikke var relevant for den danske kunsthistorie og et dansk publikum. Det er også nærliggende at tro, at tyske malere i tiden efter Genforeningen blev mindre populære i Danmark, hvor alt nu drejede sig om det danske. Men sådan var det ikke nødvendigvis, mener Iben Johansen.

”Vi ved ikke meget om, hvad de lokales holdning var til malerne efter Genforeningen. Det er simpelthen ikke dokumenteret. Men naturligvis er der en historie i, at kunstnere var tyske, og stedet, de opsøgte, blev dansk. Men det vigtigste er nok, at kunstnerkolonierne ikke var begrænset af det nationale. Kunsten rakte, også dengang, ud over den snævre grænseproblematik,” siger hun.