En række sager med store museer og auktionshuse involveret rejser igen spørgsmålet om returnering af værker, der blev stjålet af nazisterne under Anden Verdenskrig eller solgt af desperate jøder på flugt.
Bundeskunsthalle i Bonn og Kunstmuseum i Bern annoncerede i mandags planerne om en fælles tysk-schweizisk udstilling med udvalgte malerier fra en kontroversiel samling, som var i hænderne på nazisterne. Samlingen blev opdaget i for fire år siden i en dunkel lejlighed i München, hvor tysk politi under en ransagning fandt næsten 1500 malerier af blandt andre Edvard Munch, Mark Cha-gall, Pablo Picasso og Henri Matisse.
De fleste malerier var formentlig stjålet eller solgt under Anden Verdenskrig og endte i hænderne på kunstsamleren Hildebrandt Gurlitt, der arbejdede for nazisterne. Hans søn Cornelius Gurlitt gemte sidenhen samlingen i sit hjem og besluttede i al hast at testamentere det hele til Museum Bern, som overtog værkerne, da Gurlitt døde i 2014.
Et opsigtsvækkende fund i München af dette omfang og denne karakter tiltrækker stor opmærksomhed fra kunsthistorikere, museer og ikke mindst holocaustoverlevere og deres efterkommere. Målet med udstillingen, der efter planen skal åbne til efteråret, er at bidrage til gennemsigtighed og forhåbentlig lære mere om billedernes historik, lyder det i en fælles pressemeddelelse fra de to museer.
Men annoncereringen af udstillingen kommer, før det overhovedet er blevet afklaret, hvor mange af værkerne, der faldt i nazisternes hænder, og hvem der er de retmæssige ejere, lyder kritikken fra familiemedlemmer af Gurlitt ifølge magasinet The Art Newspaper. Cornelius Gurlitts kusine står fast på sin ret til samlingen, hvilket i første omgang er blevet afvist i retten, men sagen er bragt videre til den øverste regionale domstol i München.
Foreløbig har man kun identificeret ganske få retmæssige ejere af værker i samlingen. En af dem er den 90-årige David Toren fra New York, søn af et polsk holo-caustoffer, som fik stjålet 54 kunstværker under krigen, hvor det meste af familien blev myrdet. Værket ”To ryttere på stranden” af maleren Max Liebermann blev fundet i München og er blevet afleveret til Toren, som solgte det for næsten 20 millioner kroner sidste år på en Sotheby’s-auktion i London.
Toren vil nu have rettens ord for, at det tyske aktionshus Villa Grisebach skal opspore flere af familiens værker, som er blevet solgt af aktionshuset de seneste 20 år, heriblandt ”Die Korbflechter”, ”Kurvefletterne”, fra 1900 også af Liebermann. Det blev solgt på vegne af Hildebrandt Gurlitts datter i 2000 for over 70.000 dollars, svarende til næsten 500.000 kroner. Et tredje maleri fra familiens samling blev solgt samme sted i 1995.
Sagen om den omfattende samling, der blev fundet i Gurlitts ejendomme, har også ført til et stigende pres på flere museer i Schweiz. Efterkommere af holocaustofre kræver tilbagelevering af værker, som deres forældre eller andre familiemedlemmer blev tvunget til at sælge for at slippe ud af nazisternes klør. Hidtil har museerne nægtet enhver form for krav med henvisning til, at der er tale om såkaldt ”fluchtgut”, altså flugtgenstande, som altså ikke betragtes som stjålet kunst.
Det vil efterkommerne have ændret, og de bakkes op af den Den Jødiske Verdenskongres: ”Gør det nogen forskel, om et maleri er taget ned fra væggen af en nazist eller om dets jødiske ejer blev tunget til at sælge det til en af Hitlers kunsthandlere for stort set ingenting?”, spurgte præsidenten for organisationen, Ronald Lauder, i en tale i den schweiziske by Zürich i sidste måned.
Men sagerne om nazikunst og tilbagelevering er komplicerede, forklarer den schweiziske advokat Olaf Ossmann, der har speciale i stjålet kunst fra nazitiden, til The Art Newspaper.
”Hver sag skal betragtes individuelt. Skete salget frivilligt? Ville det være sket uden nazi-regimet? Modtog sælgeren en betaling? Og var det i så fald en fair pris?”.