Han har inspireret musikere som Chuck Berry og Billy Joel og bands som The Beatles og The Rolling Stones. Hans musik svæver igennem verdensrummet i rumsonden Voyager 1, John Travolta har danset til hans ”Skæbnesymfoni”, og EU har gjort hans ”Ode an die Freude” til officiel Europahymne.
”Den klassiske musik har det i dag svært og betragtes som pladskrævende og kompliceret, men Beethoven har det slet ikke svært,” skriver den tyske journalist Susanne Beyer i en lang artikel, som magasinet Der Spiegel har bragt i anledning af 250-året for den store kunstners fødsel.
”Hans musik rammer mennesker så dybt i hjertet, at alle kan føle sig ramt,” lyder Susanne Beyers eget bud på, hvorfor Beethoven stadig er så aktuel.
Ludwig van Beethoven indtog i 2018 førstepladsen som den mest populære komponist på branchewebsiden Bachtrack.com, og 5,1 million brugere spiller hver måned mindst ét af hans værker på musikstreamingstjenesten Spotify.
”Beethoven er langt den mest populære komponist. Det mærker vi på publikums intensive reaktion. Beethoven bliver spillet og hørt så ofte som aldrig nogensinde før i menneskehedens historie. Det skyldes, at publikummet i dag er langt større, og at der findes mange flere musikere end tidligere, blandt andet i Asien, Indien og Afrika,” siger Jan Vogler, teaterchef ved Dresdens Musikfestspil, til Der Spiegel.
Tyskerne har planer om at fejre Beethoven-jubilæet mindst lige så intensivt, som de i 2017 markerede 500-året for Reformationen. Allerede i 2016 erklærede den daværende tyske regering Beethoven-året for ”en national opgave” og besluttede at støtte jubilæet med mere end 200 millioner kroner. Forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier er protektor for jubilæet, der byder på tusindvis af arrangementer landet over.
Som journalist Sabine Oelze fra radio Deutsche Welle skriver på stationens nyhedsportal, skal jubilæumsåret ikke alene markere Tyskland som en kulturnation overfor omverdenen, men også styrke tyskernes nationale og kulturelle identitet.
Beethovens liv bød på store højdepunkter og dybe nedture. Hans geni var så stærkt, at det ikke kunne holdes nede, selv da skæbnen ramte musikeren hårdt. I en alder af ikke engang 30 år var komponisten allerede tunghør, og den 9. symfoni med ”Ode an die Freude” komponerede han, da han var næsten døv.
”Det er netop det menneskelige drama omkring Beethoven, der rører folk den dag i dag. Døvheden, sorgerne i familien – overalt var der alkoholikere, og han udviklede sig også selv til en – og dertil den store kærlighed, der aldrig blev til noget. Netop dét var Beethoven: overmenneskelig i sin styrke og menneskelig i sine svagheder,” skriver Susanne Beyer i Der Spiegel.
Det er kendt, at Beethoven udviklede depressioner på grund af sin døvhed, og at han var et menneske med et hidsigt temperament, men arrangørerne bag jubilæumsåret ønsker at gøre opmærksom på andre sider af den store komponist, for eksempel at han var en progressiv visionær. Hans tro på frihed, lighed og broderskab – den franske revolutions idealer – går hele tiden igennem i hans værker.
Ludwig van Beethoven døde ganske vist for mere end 190 år siden, men han er aldrig gået i glemmebogen, tværtimod. Samfund og politikere har brugt ham som heltefigur på mange måder. I slutningen af det 19. århundrede skulle han give den tyske stat, der dengang var en meget ung nation, en følelse af fælles identitet. Nazisterne så hans musik som et bevis for den tyske kulturs overlegenhed, og i det kommunistiske DDR blev han hyldet som revolutionær på grund af ordene i den 9. symfoni om, at ”alle mennesker bliver brødre.”
Her i jubilæumsåret mener politikerne ligeledes, at Ludwig van Beethovens musik rummer et politisk budskab.
”Hans værk er et ja til de demokratiske præstationer, som et forenet Europa kan frembringe, og et nej til fremkomsten af populistiske opfordringer til isolation og udstødelse,” siger Monika Grütters, der er den tyske regerings kommissær for kultur og medier, til Deutsche Welle.
Beethoven var næsten hele tiden forelsket, men giftede sig aldrig. Han døde i 1827 i en alder af 56 år formodentlig af en blyforgiftning, som han havde pådraget sig enten på grund af billig hvidvin, der på hans tid ofte var tilsat bly, eller igennem et medikament, som hans læge havde ordineret imod en lungebetændelse.
Susanne Beyer sætter spørgsmålstegn ved, om Beethoven havde skænket verden de store symfonier, hvis han havde levet som en lykkeligt gift ægtemand.
”Hans musik kender til øjeblikke med stor opfyldelse, men der er tale om en hårdt tilkæmpet lykke,” skriver hun i Der Spiegel.