Prøv avisen

Ud af "Intet" kom den store betydning

Jane Teller bor til daglig i New York, men rejser for tiden rundt i Tyskland, hvor hendes bog netop er udkommet. Foto: Gyldendal.

10 år efter udgivelsen er Janne Tellers bog "Intet" større end nogensinde. Den er oversat til 14 sprog og ligger flere steder på bestsellerlisterne. Nu genudgives bogen, hvis store spørgsmål - hvad der har betydning i livet - er mere aktuelt end nogensinde

"Der er intet, der betyder noget, det har jeg vidst i lang tid. Så det er ikke værd at gøre noget, det har jeg lige fundet ud af."

Linjerne, der indleder en af Danmarks meste læste romaner, "Intet", kom uventet til forfatteren Janne Teller. Siden har hun været på, hvad hun selv kalder en mærkelig rejse med bogen, der har haft helt sit eget uforudsigelige liv. I denne uge, 10 år efter at bogen første gang udkom på Dansklærerforeningens Forlag, er den genudgivet i en særlig jubilæumsudgave for voksne. Bogen forekommer mere aktuel end nogensinde.

"Intet" er en af de mest læste bøger i danskundervisningen i folkeskolens ældste klasser. Titusindvis af danske børn og unge har altså været igennem fortællingen om Pierre Anthon, der går ud af skolen og klatrer op i et blommetræ den dag, han finder ud af, at det ikke er værd at gøre noget, fordi intet betyder noget. Han bliver siddende i blommetræet, og derfra råber han hver dag til sine klassekammerater om livets meningsløshed. De hører blandt andet på sætninger som "Alting er ligegyldigt. Alting begynder bare for at slutte. Det øjeblik, I blev født, begyndte I at dø. Og sådan er det med alt".

Det provokerer klassekammeraterne så meget, at de beslutter sig for at samle "en bunke af betydning". Bunken begynder med et par grønne sandaler og en ny racercykel og ender blandt andet med et opgravet barnelig og en afhugget finger. Undervejs konfronteres de unge, der går i 7. klasse, med, hvad der betyder noget for dem selv og for de andre.

Janne Teller lægger ikke skjul på, at hun er et menneske, der tager livet alvorligt, og alvoren bærer igennem til sidste side i "Intet". Bogen er dog også fyldt med en egen underfundig humor, og på bundlinjen har romanen givet hende et mere positivt livssyn.

"Jeg skriver som regel om ting, jeg ikke forstår, og ved at skrive om dem forsøger jeg at lære mere. "Intet" var på mærkværdig vis en historie, som jeg skrev meget hurtigt, men nok havde brugt hele mit liv indtil da på at nå hen til. Da jeg skrev, prøvede jeg at tænke, som dengang jeg var 14 år og helt naturligt stillede mig selv de store spørgsmål om meningen med livet. Mens man er ung, er alle valg endnu åbne, og man forholder sig som regel meget konkret til spørgsmålet om, hvad der betyder noget for mig. Ved at glemme min egen voksenhed og være 14 år inde i hovedet, kunne jeg genfange den der åbenhed," fortæller Janne Teller i telefonen fra Frankfurt i Tyskland, hvor hun lige nu rejser rundt for at præsentere den tyske oversættelse af "Intet".

Da hun skrev bogen, var hun i en lidt sort periode af sit liv, hvor hun var igennem en række eksistensstielle overvejelser.

"Da jeg havde skrevet bogen, blev jeg ven med "min Pierre Anthon", og det gjorde, at jeg så klarere, hvor fantastisk livet er, og hvad det indeholder af forunderlig mangfoldighed. Vi kan ikke vide særlig meget mere, end at vi er her. Resten er tro – og det er egentlig også rigeligt. Det vigtige er blot at huske, at livet skal leves indefra, ikke udefra," siger Janne Teller.

"Intet" modtog Kulturministeriets Børnebogspris 2001, og det satte gang i både salget og diskussionerne om bogen. Men allerede inden udgivelsen var den kontroversiel. Dansklærerforeningen bad Janne Teller om at skrive en bog for unge, noget hun i første omgang ikke var særlig interesseret i, og da den var skrevet, var der i foreningen modstand mod at udgive den. Efter udgivelsen nægtede blandt andet Viborg Amtscenter at tage den hjem til skolerne i amtet, og mange andre lærere og bibliotekarer diskuterede, om den skulle forbydes for unge.

Fra 2004 begyndte "Intet " at blive oversat til andre sprog, og også flere steder i udlandet har der været ophedede diskussioner om, hvorvidt bogen er egnet til unge læsere. Den blev forbudt på skolerne i Vestnorge. I Frankrig er der boghandlere, der har nægtet at forhandle den. Og i Tyskland har forældre nægtet at lade deres børn læse den som skolepensum.

Men samtidig er fortalerne for bogen blevet flere og flere, og lige nu oplever Janne Teller en stærkt stigende international anerkendelse. "Intet" er oversat til 13 sprog, og det 14., nemlig ungarsk, er på vej. I 2008 modtog den "Le Prix Libbylit" for bedste roman for børn på fransk, og i Tyskland har bogen siden efteråret ligget højt på bestsellerlisterne og er indtil nu solgt i mere end 150.000 eksemplarer. I USA er romanen netop blevet tildelt den prestigefulde pris "Michael L. Printz Honor Book Award".

Herhjemme er bølgerne i perioder også gået højt om "Intet"s egnethed som læsestof for børn og unge, men de seneste mange år har bogen ligget højt på de fleste dansklæreres ønskeliste. Der kan være op til et års ventetid på at få bogen hjem som klassesæt.

En af dem, der fra starten har været fortalere for "Intet", og som kæmpede for at den skulle udgives, er formanden for Dansklærerforeningens folkeskolesektion, Jens Raahauge.

"Det er en fantastisk bog til at få den etiske dimension ind i danskundervisningen," siger han.

"Mange lærere var i starten lidt bange for den. De stillede sig selv spørgsmålet, om det nu var noget at udsætte børn for. De mente, at den var for grænseoverskridende, men det har vist sig, at den netop ikke var grænseoverskridende, men dagsordensættende."

Hvorfor er "Intet" blevet så populær læsning i folkeskolens ældste klasser – også blandt eleverne?

"Jeg tror, det er, fordi den rammer ind i et ungdomskulturelt vakuum. Den tør tage fordomsfrit fat på alle de store spørgsmål, som de unge tumler med, men uden at der er én eneste pædagogisk eller moralsk pegefinger. Romanen er i sin tone og i sit filosofiske niveau skrevet meget ligeværdigt med læserne."

"Intet" har i dag, 10 år efter udgivelsen, status som en slags nyklassiker. Mange litterære kritikere i ind- og udland har blandt andet sammenlignet den med bøger som George Orwells "Kammerat Napoleon" og William Goldings "Fluernes herre".

Den slags hædrende omtale gør naturligvis Janne Teller glad, for hun føler, at hun med "Intet" har skrevet en vigtig bog, men omvendt bliver det også for stort for hende at tænke på.

"Jeg tænker slet ikke i de baner, for hvis man går og overbeviser sig selv om, at man har skrevet en klassiker, der vil blive stående, så tror jeg, man mister sig selv. For mig er det en historie, og det er den samme i dag, hvor den er en bestseller, som den var dengang, ingen ville have den," siger hun.

Omvendt kan hun godt se, at der er noget i "Intet", der måske i dag er endnu mere aktuelt, end da den udkom første gang for 10 år siden.

"Når halvdelen af en unge-årgang har problemer med spiseforstyrrelser, depressioner, stoffer, druk og så videre, så er det et samfundsproblem, der måske bunder i, at vi ikke har formået at give dem noget, der har betydning. De unge vender typisk aggressionerne indad, og derfor er det vigtigt at diskutere livets store spørgsmål, og det tror jeg er det, som "Intet" måske kan hjælpe med til," mener Janne Teller.

Jens Raahauge er enig i, at "Intet" er mere aktuel end nogensinde:

"Når vi kigger på den udvikling, der er sket med barndommen, så er normalitetsbegrebet blevet snævret ind, og vi har lagt en helt ekstrem udvendighed i behandlingen af børn ved at give dem alle mulige diagnoser. Samtidig har vi i individets navn neddroslet fællesskaberne og gjort vores børn til projekter, der for enhver pris skal lykkes. Det er alle disse udvendige ting, som en bog som "Intet" går imod. Derfor er den god for nutidens børn og unge at læse," siger han.

washuus@k.dk