Prøv avisen

Ud af jegets enecelle

Læsefrugter er idag med Jens Christian Grøndahl. – Foto: .

For Jens Christian Grøndahl, der er aktuel med romanen Før vi siger farvel, har en sætning af Proust været et ledemotiv, der har fulgt ham i hele forfatterskabet

Hvilken bog har du læst flest gange?

De usynlige byer af Italo Calvino er en af de bøger, jeg er vendt tilbage til. Calvino forestiller sig, at Marco Polo besøger Kubla Khan, hver gang han vender tilbage fra en rejse i det mægtige rige, som herskeren selv har mistet overblikket over. Kubla Khan beder Marco Polo beskrive byerne, han har besøgt, og det sker til at begynde med med tegn og medbragte genstande, indtil Marco har lært at tale khanens sprog.

LÆS OGSÅ: God litteratur kan tåle højtlæsning

Hver by beskrives som et matematisk-antropologisk-poetisk paradoks, og der er både elementer af Borges, Inger Christensen, mytologi, science fiction og ironisk civilisationskritik i de korte fabulerende tekster.

Hvad er den bedste sætning, du kan huske?

I virkeligheden er det kun sidste del af sætningen, jeg husker de er jo lange hos Proust men den har til gengæld fulgt mig som et ledemotiv og rammer meget godt, hvad jeg selv har kredset om i bog efter bog, her gengivet i den gamle oversættelse: ... thi selvom man altid har fornemmelsen af at være omgivet af sin sjæl, så virker den dog ikke som et ubevægeligt fængsel, det er snarere, som om man rives med af den i en uophørlig anstrengelse for at nå dens grænser, nå yderverdenen, en anstrengelse, der er dømt til skuffelse. Proust knytter jo an til det gamle filosofiske problem, der kaldes omverdensproblemet, og som Descartes blandt andre formulerede: Findes verden derude, eller er den blot en illusion? Eller formuleret mere psykologisk: Er vi uhjælpeligt indespærret i vores egen subjektivitet? Proust synes at svare bekræftende, men samtidig betoner han bevidsthedens forsøg på at nå yderverdenen, de andre, fællesskabet, om man vil, og hans roman er jo blandt mange andre ting et eksempel på, hvordan kunsten altid er fænomenologisk: aldrig bevidsthed alene, fordi den altid står i et dynamisk forhold til livet, verden, virkeligheden. Hos Proust er begæret en drivende kraft i forsøget på at slippe ud af jegets enecelle, det erotiske begær, det sociale begær, og selv erindringsprocessen fremstår som en drift mod at bekræfte det erindrende jegs virkelighed. Fra min tidlige barndom, længe før jeg læste Proust, har jeg selv kendt oplevelsen af et svælg mellem mit jeg og min omverden, både følelsesmæssigt og eksistentielt. At skrive er for mig både en måde at blive bevidst om det på og et forsøg på at springe over kløften, idet jeg oversætter det indre, det intime og personlige til det fælles sprog, hvor erfaringer, selv de mest ensomme, kan deles med andre. Er forsøget så dømt til at mislykkes, jævnfør Proust? Sidste bind af hans store værk hedder Den genfundne tid, og konklusionen er, at det i sproget og kunsten kan lykkes. Også mellem mennesker, skylder jeg at tilføje, omend jeg somme tider får på fornemmelsen, at vi lever os bedre ind i hinanden med romanerne som formidlere.

Hvornår læser du?

Aldrig på stranden, aldrig i badekarret, aldrig i sengen, i det hele taget aldrig liggende og aldrig om morgenen, men gerne i et tog eller et fly eller en lænestol om aftenen, når børnene er lagt i seng.

Nævn en bog, der er uretfærdigt overset.

3Udslettelse af Thomas Bernhard udkom i dansk oversættelse på Husets Forlag allerede i 1998 og er slet ikke blevet påskønnet efter fortjeneste. Det er i det hele taget passeret hen over det danske gadekær, at østrigeren Bernhard var en af de helt store europæiske forfattere i sin generation.

I Læsefrugter interviewer vi hver fredag en aktuel kulturperson om hendes eller hans bogliv. "Før vi siger farvel anmeldes i avisen i morgen.