På besøg på Blixens kaffefarm: Ud af Nairobi og ind i litteraturhistorien

Et besøg på Karen Blixens legendariske kaffefarm glemmer man aldrig. Her begynder journalist Jan Hedegaard sine besøg i berømte forfatterhjem

Karen Blixens hjem uden for Nairobi i Kenya er indrettet med enkelte møbler fra hendes tid og derudover rekvisitter fra filmen ”Mit afrika”.
Karen Blixens hjem uden for Nairobi i Kenya er indrettet med enkelte møbler fra hendes tid og derudover rekvisitter fra filmen ”Mit afrika”.

Det, der engang var Karen Blixens afrikanske farm, ligger omtrent 15 kilometer uden for det centrale Nairobi – ved foden af Ngong Hills i Kenya. Det åbnede som museum for Karen Blixen i 1985.

Når jeg har chancen, kan jeg ikke modstå fristelsen til at inspicere forfatteres hjem, og der er, hvis man er opmærksom på det, en del fine eksempler spredt rundtom i geografien.

I Sverige kan man i Värmland, på Mårbacka, se Selma Lagerlöfs gustavianske soveværelse, i Montagnola i Schweiz kan man i Casa Carnuzzi med egne øjne se Hermann Hesses flygel, fra Alberto Moravias funkishus i Sabaudia syd for Rom er der havudsigt, der er Mark Twains billardbord i hans skumle, victorianske hus i Hartford, Connecticut, og Hamsuns småborgerlige indretning af Nørholm i Norge. I sagens natur er der hver gang tale om de store, hedengangne navne. Således også med Karen Blixens legendariske bopæl i Kenya.

I 1917 var det stuehus på en 24 kvadratkilometer stor farm med 1200 ansatte. Jeg kiggede indenfor en formiddag i forbindelse med en fotosafari for nogle år siden. Museet er åbent hver dag hele året, så der var ikke rigtig nogen undskyldning.

Stuehuset er blot en lille del af Karen Blixens farm, der var 24 kvadratkilometer stor og havde 1200 ansatte. – Fotos: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix.
Stuehuset er blot en lille del af Karen Blixens farm, der var 24 kvadratkilometer stor og havde 1200 ansatte. – Fotos: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix.

Stuerne og køkkenet er genskabt. Huset havde andre formål – var blandt andet husholdningsskole – i de 55 år, der gik, fra en nedslået Karen Blixen rejste hjem og flyttede ind hos sin mor på Rungstedlund, til det blev museum.

Hendes ejendele var blevet solgt og huset sendt på tvangsauktion. Med sig tog hun kun rejsegrammofonen, en kaminskærm med østerlandske motiver, tre afrikanske portrætter i olie, samt en stor bunke udkast til fortællinger – foruden erindringen om Afrika og Denys Finch Hatton.

Huset er i dag indrettet med få, donerede, møbler, der vides at have tilhørt Blixen-parret. Dørgrebene fra Møller & Mammen i Gothersgade i København er kopier af de oprindelige. Derudover er huset blandt andet indrettet med rekvisitter fra filmen ”Mit Afrika” med Meryl Streep og Robert Redford.

Selvom Karen Blixen efter hjemkomsten blev den internationalt kendte forfatterinde på Rungstedlund, ønskede hun altid at vende tilbage, men kun Denys blev begravet på den plads ved Ngong Hills, hvor de havde aftalt de til sin tid skulle ligge sammen. Og hun slap aldrig hverken Afrika eller baronessetitlen.

”Menneskets afsky for slanger er et sundt instinkt,” siger hun et sted, med henvisning til sine afrikanske erfaringer, ”de folk, der har haft det, har holdt sig i live. Slangen er menneskets dødeligste fjende. Men hvordan kan vi vide det, undtagen ved hjælp af vort eget instinkt for ondt og godt? Løvens kløer, elefantens størrelse og stødtænder, bøflens horn, alt dette springer os straks i øjnene. Men slanger er smukke dyr, runde og glatte… Men for et godt menneske er denne skønhed og ynde afskyelig, den lugter af evig fortabelse og minder ham om Syndefaldet… Den mand, der kan kæle for en slange, er i stand til hvad som helst”. Et andet sted konstaterer hun med aristokratisk vid: ”Hvis Den Franske Revolution havde været fem år længere, så ville kunsten at lave en hønseragout være gået tabt”.

De fleste kender hendes ”Den afrikanske farm”, jeg holder desuden meget af hendes ”Skæbneanekdoter” og af de mange fortællinger træder især ”Babettes gæstebud” og ”Den udødelige historie” frem. Ud over forfatterindens egne syv bøger behøver man sådan set kun Sune de Souza Schmidt-Madsens ”En lille bog om Blixen”, der udkom for et par år siden. Den rummer på sine 220 sider et helt bibliotek af viden om både Blixen og bøgerne.

Karen Blixen faldt i søvn den 6. september 1962 og vågnede aldrig igen. Hun døde om aftenen den følgende dag.

Inden jeg forlod farmen, købte jeg af en mand ved et lille bord et postkort, der tydeligvis var blevet til som et illegalt kopieret billede af baronessen siddende i en af stuerne på farmen. Desuden tog jeg et nedfaldent blad under en af buskene i haven, og siden fandt jeg en passende træramme til begge dele. Den perfekte Blixen-souvenir – når den nu ikke findes som køleskabsmagnet.