Uden for diget

Med den fængende roman ”Fortielsen” får hollandske Marijke Schermer sin danske debut på forlaget Grif, som har en hovedvægt af kvindelige forfattere

Kan man fortie en oplevelse, der næsten har slået en ihjel, nægte at tage den på sig som et traume, men derimod leve videre, som intet var hændt, eller vil dette gemte en dag manifestere sig, bryde igennem alle mentale sandsække og overskylle det land, man troede at have inddæmmet?

Marijke Schermer er født i 1975, hun er dramatiker, men debuterede i 2013 som romanforfatter. ”Fortielsen” er fra 2016, hendes anden roman.

Hovedpersonen i den hedder Emilia, det er hende, der som 30-årig var udsat for et voldeligt overfald og voldtægt – brækket kæbe, knust strubehoved, brækkede fingre og ribben. Da det skete, havde hun lige lært den jævnaldrende Bruch at kende, en kærlighed var ved at opstå. Alligevel sagde hun ingenting til ham, forsvandt bare fra verden et par måneder, til hun var hel igen. Trak sig som et såret dyr. Da de tre måneder efter genfinder hinanden, er fortællingen, at hun havde brug for at tænke sig om. Han spørger aldrig ind, hun nævner det aldrig, det skal ikke være hendes fortælling: ”Det ville stille sig foran mig, så han ikke kunne se mig. Det er en autonom handling at beslutte, om en hændelse får lov at spille en rolle i ens liv eller ej,” er Emilias rationale.

Det er 12 år siden nu. Emilia og Bruch er flyttet ud af Amsterdam på landet, uden for diget ved en stor flod, de har to drengebørn, et godt liv, ligesom Emilia, der har set sine forældre mislykkes med deres, har besluttet, at hun vil have.

Om valget af deres udsatte bosted siger broderen Jacob:

”Emilia og Bruch kan lide den risiko. Ved at bo her gør de familiens statistiske sikkerhed til en lykke, der er mere skrøbelig og derfor mere værdifuld. Det kan være slut, hvad øjeblik det skal være.”

Som vi allerede nu forventer det, så er denne romans fortællemotor, at traumet ikke lader sig holde nede. Det er ikke klart, hvordan det overhovedet har kunnet lade sig gøre så længe (det er et af romanens svage punkter for mig, hvorfor lige nu?), men nu pibler det i alle fald frem. Emilia reagerer voldsomt, da en ven for sjov lægger hænderne for hendes øjne, og vi ser det i hendes hjemlige panikreaktioner, hele tiden er hun på vagt, beredt på flugt eller angreb. Men kan hun få det på plads igen, vælger hun at sige det, eller skal fortiden indhente og tilintetgøre hende helt?

”Fortielsen” er en tætvævet udfoldelse af Emilias og Bruchs liv sammen, set gennem hendes øjne. Der er arbejdet med fortællingen på flere planer, mange spor. I begyndelsen af romanen er Emilia og Bruch i teatret. De ser Tennessee Williams ”Omstigning til Paradis” (”A Streetcar named Desire”), hvori en voldtægt også indgår. Et andet spor er statistik, sandsynlighed eller muligheden for at være undtagelsen i statistikken. Emilia arbejder med statistik, hun har forsket i Adolph Quetelet, som (i slutningen af 1800-tallet) opfandt termen l’homme moyen, gennemsnitsmennesket. Emilia vil ikke være gennemsnitsmennesket, hende, der, som statistikken tilsiger, går i stykker efter en voldtægt, hun vil stryge udåden af sig, som man stryger vandet af kroppen efter et bad.

Der var ting, der irriterede mig i begyndelsen, dialoger, jeg synes, knirker, men romanen bliver ved med at vokse. Man er fanget ind. Dels af handlingens aktuelle udfald, hvad vil der ske, men for mit vedkommende endnu mere af den måde, som karakteren Emilia bliver til i ens hoved på. Beskrivelserne af hende med de små børn, den måde, hun følte sig fri som et dyr på, den måde, hun tænker sig stærk på, det er autentisk beskrevet. Som der står et sted: ”Man lærer sandsynligvis et menneske lige så godt at kende ved hjælp af de måder, det skjuler sig på.”

Emilia ville ikke være et offer, men har hun i stedet ofret muligheden for et egentligt forhold? Eller kunne man sige, hvad er det, Bruch gør – ham, der ser Emilias reaktioner, tørrer op efter hendes alkoholiske aftener, men aldrig nogensinde forsøger at trænge ind i hemmelighedens kammer? Er hans tavshed i virkeligheden kærlighedens store gave, eller gør han dybest set mere vold mod hende?

”Fortielsen” er en roman, man har lyst til at tale om bagefter.