Prøv avisen

Uden for murene

Ulrik Gutkins dokumentarfilm "Mig og jøderiet" er en personlig dagbogsberetning om en søgen efter jødisk identitet og konflikter mellem par med forskellig kulturel baggrund. Ulrik Gutkin har fået en søn, men hans kæreste, Signe, vil ikke have, sønnen skal omskæres. -- Foto: René Strandbygaard

Hvorfor betyder jødedom og omskæring pludselig alt, når man venter et barn med sin ikke-jødiske kæreste? Ulrik Gutkin har skildret sit eget kulturmøde i filmen "Mig og jøderiet", som vises på dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX

500 gange siden 1912 har Det Kongelige Teater i forestillingen "Indenfor murene" vist, hvordan idyllen hos den traditionsbevidste familie Levin bliver brudt, når datteren Esther fortæller, at hun har forlovet sig med den ikke-jødiske Jørgen Herming. Tilsat humor er dette ellers alvorlige kristent-jødiske problemdrama en eviggyldig fortælling.

En moderne udgave af dette kulturmøde udspiller sig i den lige så humoristiske og varme dokumentarfilm "Mig og jøderiet" af Ulrik Gutkin, som bliver vist på dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX, som begynder i aften. Ulrik, som er jøde, og kæresten Signe, som ikke er jøde, har godt nok – modsat Esther og Jørgen – familiernes samtykke til at danne par, og alt er som sådan fryd og gammen.

Lige indtil den dag, Signe bliver gravid: Det er en dreng. Ulrik Gutkin er jøde. Han er godt nok sekulær jøde og holder sig ikke til de jødiske love og regler. Men han fejrer de store jødiske helligdage og er selvfølgelig omskåret. Og det skal sønnen naturligvis også være, ligesom Ulriks far, farfar, oldefar, tipoldefar og de mange generationer af fædre før dem.

Men Signe stritter imod. Omskæring er et fysisk overgreb, et forældet ritual, mener hun. Og denne holdning står hun ikke alene med: Som Signe mener rigtig mange danskere, at rituel omskæring er forkert. For lidt under et år siden gik diskussionen om omskæring højt, helt op til politisk niveau, blandt andet i denne avis, efter at Børnerådet og formanden for Det Etiske Råd anbefalede strammere krav til omskæring af drenge. På den anden side af bordet tordnede jøder og muslimer med store armbevægelser for retten til at udøve deres 3000 år gamle religiøse praksis. Sådan gentager debatten om omskæring sig et par gange hvert årti.

I denne evigt tilbagevendende debat giver "Mig og jøderiet" et jordnært og humoristisk indblik i de små diskussioner om gravalvorlige emner, der opstår hos blandede par. Filmen er Ulriks egne optagelser af parrets diskussioner, da de fik en dreng. I forbindelse med graviditeten begynder Ulrik at tænke mere over, hvad jødisk identitet betyder for ham.

Hvorfor betyder omskæring så meget for dig, Ulrik Gutkin?

– Ja, det bliver jo også konklusionen i filmen. Det betyder bare noget, som er svært at forklare. Der er faktisk ikke en rationel forklaring, når man render ind i en religiøs snak. For mig har det en værdi og en betydning, som er blevet forstærket med fødslen af min søn. Omskæringen blev en katalysator for en personlig rejse og søgen efter noget, jeg havde taget for givet.

– Jeg tror, at jødedommen i særlig grad er bundet op på rødder og traditioner, som jeg gerne vil holde fast i. Ikke-jødiske danskere har jo deres sprog og land. Den danske kulturarv er der hele tiden i vores hverdag. Når jeg cykler ned til vuggestuen, ringer kirkeklokkerne hver dag. Når jeg ser Postmand Per, er der en præst. Og julen starter altid tidligt. Det må gerne være der, men hvis man vil holde fast i nogle andre værdier, som jeg gerne vil holde fast i, kræver det, at man er lidt proaktiv. Det handler om positiv særbehandling. Ellers forsvinder det jødiske helt, er jeg bange for.

Jødedommen og det lille jødiske samfund i Danmark kan jo være meget indforstået. Kan du samtidig sætte dig ind i din kærestes situation og tanker om omskæring?

– Signe føler sig som en minoritet i min religion og familie. Og det kan jeg sådan set godt forstå. Hun finder det lidt småt og klaustrofobisk, hvis hun skal sige ja til det hele.

– Jeg kan godt forstå, at folk bliver irriterede over, at jeg er så stædig omkring det. Og jeg er klar over, at hvis min søn ikke skal gå på Carolineskolen (den jødiske skole i København, red.), som jeg selv gjorde, så skal jeg være ekstra god til at fortælle alle historierne, med eller uden omskæring.

Hvad vil du med din film ud over at fortælle om jeres diskussion om det lille snip i forhuden?

– En hel del ikke-jøder har fortalt mig, at de har fået større forståelse for det jødiske gennem filmen. Det er også et mål med filmen. Den giver et indblik i dansk jødedom, som man sjældent ser.

– Og så tror jeg ikke, at vores situation er unik. Der er formentlig mange par, der oplever denne konflikt på alle mulige måder. Filmen handler ikke kun om jøder og ikke-jøder. Den kan også bruges til at sætte sig ind i blandede ægteskaber generelt. Jo mere forskellig man er, desto større bliver udfordringen. Men konflikt er også en gave. Vores diskussioner giver både mig og Signe noget nyt. På den måde er filmen også en kærlighedshistorie.

Hvad synes du om debatten omkring omskæring?

– Debatten siger noget om, at vi har en meget individualistisk tankegang i Danmark. Hvilket kan være fint, men man tager mange ting for givet. Vi glemmer at stille spørgsmål til måden, vi behandler børn på. Folk arbejder meget og er lidt sammen med deres børn. Gør man måske noget galt her? Hvad hvis man ikke var så materialistisk indstillet?

– Jeg mener, at omskæring kan give tilknytning. Og det gør det for mig. Der mangler tolerance over for folk med et andet syn på verden. Jødedom handler meget om traditioner og familiære forhold. Måske kan andre lære lidt af det.

krasnik@kristeligt-dagblad.dk